Udland

Professor: Mursis død vil ikke spille nogen stor rolle

Pool New/Reuters
Ifølge professor var Mursi ikke vigtig nok til, at hans død får betydning for Det Muslimske Broderskab.

Mandag kollapsede Egyptens ekspræsident Mohamed Mursi under et retsmøde. Senere på dagen døde han i en alder af 67 år.

Dødsfaldet er mandag aften meget omtalt i medierne. Men det vil ikke få stor betydning for Egypten. Det vurderer Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i mellemøstlige og islamiske studier ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, at Egypten er for poleret til, at Mursis dødsfald i en domstol flytter ret meget sympati, siger han.

Mursi blev i 2012 valgt til Egyptens præsident ved landets første demokratiske valg. Han sad blot et år.

I forbindelse med de planlagte festligheder, der markerede hans første år som præsident, rejste der sig en modbevægelse mod Mursi. Det udnyttede militæret til at vælte ham.

- Mursi var ikke nogen stor succes. Han gik fra at være nogenlunde populær i de første måneder til at være ret så upopulær i slutningen, siger Skovgaard-Petersen og fortsætter:

- Mange mennesker syntes, at han manglede format og stil i forhold til de tidligere præsidenter, som kom fra militæret. De havde en vis elegance.

Skovgaard-Petersen vurderer derfor, at Mursis eftermæle ikke kommer til at spille en stor rolle hos Det Muslimske Broderskab.

- Han var ikke en vigtig figur. Det var heller ikke ham, der var deres foretrukne, siger han med henvisning til, at Mursi ikke var Broderskabets førstevalg til præsidentposten.

I stedet blev Mursi valgt, da Broderskabets oprindelige kandidat måtte trække sig grundet ”teknikaliteter”. Derfor gik Mursi også under øgenavnet ”reservehjulet".

Efter at Mursi blev afsat af militæret i juli 2013, blev han idømt 20 års fængsel for medskyld i demonstranters død i 2012. Han var også idømt fængsel på livstid i en anden sag om spionage.

De domme var han i gang med at afsone, da han mandag faldt om under et retsmøde, der handlede om en anden spionagesag med relation til den palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Netop det faktum, at han faldt om, mens han var indsat, vil muligvis kunne bruges politisk.

- Blandt hans tilhængere, men også blandt dem, som ikke er tilhængere af broderskabet, men er imod det eksisterende styre, vil man se det som et nyt eksempel på, hvor brutalt et styre det egyptiske er, siger Skovgaard-Petersen.

Han vurderer, at Mursis eftermæle vil blive præget af måde, hvorpå han mistede magten.

- Jeg tor, at hans eftermæle vil blive præget af den store historie om al-Sisis (Egyptens nuværende præsident, Abdel Fatah al-Sisi, red.) kup og magtovertagelse.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Tophistorier

Seneste nyt

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce