Erhverv

Professor i kunstig intelligens: Hypen er berettiget

- Jeg mener hypen omkring machine learning er berettiget. Man kan ikke bruge det til alt, men der er steder, hvor det er yderst anvendeligt, og vi bevæger os ind på flere og flere domæner, siger professor Peter Schneider-Kamp fra Syddansk Universitet. Pressefoto

Kunstig intelligens er måske det mest hypede fænomen i erhvervslivet lige nu. Alle vil digitalisere, og alle vil lege med kunstig intelligens. Men er vi egentlig langt nok med teknologien, så vi kan lave meningsfyldte produkter, som vi kan tjene pen

DANMARK: Hypede teknologier går igennem fem hype-stadier.

Første stadie starter, når en ny teknologi bryder igennem, og det går op for folk, at man nu har helt nye muligheder, som man ikke havde før. I takt med at flere og flere folk får øje på teknologien, bliver forventningerne og spekulationerne skruet i vejret.

Pludselig når vi andet stadie, som er toppen af hypekurven. Her er folks forventninger skruet op til et urealistisk niveau.

Derfor begynder folk også at beskæftige sig med den nye teknologi, fordi det er ”hot”. Men hurtigt finder folk ud af, at også denne nye teknologi har begrænsninger, og så falder hypekurven helt ned i ”desillusionens dal”, som er tredje stadie.

Fjerde stadie er en lang periode med forsøg, hvor folk finder ud af de mest praktiske anvendelsesmuligheder, og femte stadie er det naturlige niveau, hvor teknologiens styrker og svagheder er alment kendt.

Alle hypede teknologier gennemgår disse stadier. Det så vi med blockchain, IOT og Virtual Reality. Og vi ser det også med kunstig intelligens.

Toppen af hypen

Men der er det specielle ved kunstig intelligens, at teknologien ikke rigtig kommer ned fra toppen af hypekurven. Det er et hot emne i dag, og det har det været i tre-fire år.

Og der er flere gode grunde til den vedvarende hype, siger professor Peter Schneider-Kamp, der forsker i kunstig intelligens ved Syddansk Universitet:

- Især den type kunstig intelligens, der hedder maskinlæring er hypet og har været det længe. Men med god grund, for man kan faktisk finde mange praktiske anvendelser i erhvervslivet. Maskinlæring løser bestemte datadrevne nicheproblemer, som vi ikke før har kunnet løse ret godt, siger professoren.

Det unikke ved maskinlæring er også, at den er så synlig for almindelige mennesker, som den er. Alle de store it-virksomheder, som de fleste mennesker er i berøring med, nemlig Facebook, Amazon, Google og Netflix bruger kunstig intelligens til at forbedre deres produkter, og det fastholder fokus på teknologien.

- Der er efterhånden en god håndfuld af maskinlæringsteknologier, som er en hyldevare. Altså problemer, som er mere eller mindre løst, og som konsulenter nu kan hjælpe virksomheder med.

Mønsterfanger i agoritmen

- Det er for eksempel systemer, som kan foreslå indhold til brugere. Det er Netflix ret gode til, men også Amazon, der tjener mange penge på at foreslå alternative produkter til sine kunder ud fra, hvad de har søgt på. Men også helt normale danske webshops bruger systemer, der kan han maskinlæring i sig.

- Der er i dag også chatbots, der bygger på maskinlæring. De er gode til at svare på spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Det kunne være en kundeservice-robot, som svarer kunderne på generelle spørgsmål.

- Maskinlæringen bag chatbotten er blevet god til at svare på spørgsmål, fordi den har øvet sig på hundredetusindevis af gamle kundechats med rigtige svar. Vi mennesker har det med at spørge om det samme, og de mønstre kan man fange i en algoritme. Men hvis du begynder at spørge om noget helt andet, end den er vant til, så fatter den ikke noget som helst, siger Peter Schneider-Kamp.

- Når det her er sagt, så skal man også forstå, at maskinlæring kun løser meget specifikke nicheproblemer. Og den gør det kun, hvis der er adgang til virkelig meget og meget gode data. Der er endnu ingen generel kunstig intelligens, som bare løser problemerne af sig selv.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce