Annonce
Læserbrev

Produktionsskov eller urørt skov: Klimaet og kejserens nye klæder i skoven

Da en lang række driftsformer i de forstligt drevne skove kan vise sig at have en artsdiversitet, som er fuldt på højde med urørt skov, bør politikere, miljøfolk og lobbyorganisationer tænke sig rigtig godt om, inden produktionsskoven lægges brak i det omfang, som påtænkes.

Læserbrev: Man kan vel ikke forvente, at politikerne bag Christiansborgs tykke mure har styr på alle problemstillinger; men man må kunne forvente, at de rådgives kompetent af fageksperter og ikke af lobbyister. Der er fra politisk hold, fra lobbyorganisationer og også fra en række fagspecialister en ret så ukritisk begejstring for udlæg af urørt skov. Man overbyder gerne hinanden i arealkrav. Det synes næsten at være blevet en religiøs besættelse.

Senest kører kampagnetrommerne fra DN og KU med, at mængden af dødt ved i skovene er mindsket de seneste år. Den videnskabelige undersøgelse fra KU om mængden af dødt ved bør ikke drages i tvivl. Jeg færdes en del i skove og det kan da undre, at man på ingen måde får indtryk af mindre dødt ved i dag end tidligere. Forklaringerne herpå kan være mange. Over tid er skovdriften blevet mere ekstensiv, diametergrænsen for træudnyttelsen er øget, stormfaldshyppigheden tiltaget og afvandingen forringet for nu at nævne de vigtigste faktorer.

Men for at redde klodens biodiversitet og natur må vi altså nu lade skoven forfalde, passe sig selv! Naturen bliver genoprettet, biodiversiteten øges og truede plante- og dyrearter vender tilbage. Man hører for sig sangen og vingesuset af de 3 mio. over en årrække tilbagevendte fugle i agerlandet og de mange insekter, der gnasker dejligt råddent ved i sig i den urørte skov. Selv klimaet er der stor positiv indvirkning på.

Men er urørt skov så godt et virkemiddel, som man går og prædiker? Urørt skov har ikke nogen særlig betydning for klimaregnskabet. Det indtryk kan man ellers nemt få, når snakken kører. Kuldioxidbindingen er bedre i produktionsskoven, fordi tilvæksten alt andet lige er større og en stor del af træet anvendes i byggeri, i møbelfremstilling m.m.. Derved genudledes denne CO2 ikke til atmosfæren. Det gør den i urørt skov.

Og andelen af træ i byggeri kunne yderligere målrettet øges og derved mindske klimabelastningen fra energitunge materialer i nybyggeri og således være endnu mere til produktionsskovens fordel.

I den urørte skov rådner det hele op og den er derfor helt neutral i forhold til atmosfærens CO2-balance.

Men hvad er det så, man får i urørt skov? Når menneskelig indvirkning ophører, får vi på langt sigt en potentiel naturlig vegetation bestemt af de abiotiske og biotiske faktorer på pågældende lokalitet. Den urørte skov vil således overvejende forblive skov i en eller anden form under danske forhold.

Hvad vil så kendetegne den typisk urørte skov? Den vil over generationer under de fleste naturgivne kår blive mørk uden megen bundflora og ikke særligt indbydende for mennesker eller større dyr. Den succession, som gennemløbes, indebærer, at de hurtigvoksende træer og buske vil udkonkurrere de langsomvoksende og de skyggetålende vil udkonkurrere de lyselskende. Vi får altså dominans af hurtigvoksende, skyggetålende vedarter.

Da en lang række driftsformer i de forstligt drevne skove kan vise sig at have en artsdiversitet, som er fuldt på højde med urørt skov, bør politikere, miljøfolk og lobbyorganisationer tænke sig rigtig godt om, inden produktionsskoven lægges brak i det omfang, som påtænkes.

Det er langt bedre at øge skovarealet ved skovrejsning med vægt på naturindholdet. Det er bedre at give naturindholdet plads i produktionsskoven, en produktionsskov byggende på en blivende skovtilstand, en stabil blandingsskov af hjemmehørende arter, som drives ved plukhugstdrift.

Så kom i gang med at rejse skov, genrejs agerlandets natur og småbiotoper, som helt er forsvundet over de sidste 80 år, få taget de 100.000 ha lavbundsarealer ud af landbrugsdrift; men dæmp dog vægtningen af urørt skov.

Vi hjælper herved klimaet langt bedre, bringer den tabte natur på fode, forbedrer drikkevandskvaliteten for nu at nævne nogle af gevinsterne. Skoven er den mest langsigtede produktion, der findes. Derfor har den brug for kontinuitet og ikke beslutninger, som vinden blæser. Der er århundreders forstlig tradition og skovdyrkningsbiologisk viden forbundet med driften. Hvorfor dog kaste det i grams og øge importen af træ fra oversøiske lande og hvad deraf følger?

Kom nu i arbejdstøjet og ikke i kejserens nye klæder. Hver gang medier skal vise, hvor blottet for artsdiversitet og naturindhold produktionsskoven er, vises monokulturer af nåletræ i opløsning vest for israndslinien, meget sjældent afvekslende løvskove fra de gamle skovegne.

Annonce
Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik havde problemer med toget

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce