Erhverv

Problemknuserne: Tre bud på, hvordan vi reducerer stress på virksomheder og blandt ansatte

Erhverv+ Panelet i form af Niels Duedahl, administrerende direktør i SE (Syd Energi) og bestyrelsesformand Stofa og Boxer TV, Jette Ditlev, ledelsesrådgiver, bestyrelsesmedlem og foredragsholder - samt Thomas Juel, partner og CSO hos Cadpeople A/S lægger ud under overskriften: Hvordan reducerer vi stress på virksomheder og blandt ansatte?
SE-direktør Niels Duedahl, ledelsesrådgiveren Jette Ditlev og Thomas Juel, partner og salgsdirektør hos Cadpeople, giver deres bud på, hvordan Danmark får knækket stress-kurven. Det er samtidig første runde for de ni problemknusere, der er en del af Erhverv+ panelet.

Spørgsmål: Hvordan reducerer vi stress på virksomheder og blandt ansatte?

Der har været meget debat omkring Stress-panelet og deres første forslag til at reducere stress iblandt danskerne. Der må også være noget, som erhvervslivet kan gøre i den forbindelse.

Hvad er dine gode forslag til, hvordan både små og store virksomheder kan reducere stress iblandt de ansatte, og kender du til nogle gode cases, der er værd at fremhæve?

Erhverv+ panelet

Et panel bestående af ni jysk-fynske erhvervspersonligheder stiller deres viden til rådighed i Erhverv+ panelet og giver bud på, hvordan vi løser nogle af de udfordringer, som ledere og medarbejdere møder i hverdagen ude i virksomhederne.

Paneldeltagerne er på tre ad gangen, når de knuser konkrete problemstillinger fra erhvervslivet.

Det samlede panel består af Allan Jørgensen, partner, Web2Media, Jette Ditlev, ledelsesrådgiver, ditlev-consulting.dk, Jonathan Løw, iværksætter, foredragsholder og forfatter, Listen Louder og Jumpstory, Louise Byg Kongsholm, adm. direktør, Pejgruppen, Maria Leerbeck, iværksætter og stifter af Forlaget Fortæl, Mathilde Mackowski, medstifter og talskvinde, Sinful.dk, Moonis Kamil, investor, business angel og iværksætter (byFounders, iPosen, Interiør A/S, Onfone, m.fl.), Niels Duedahl, adm. direktør, SE (Syd Energi) og Thomas Juel, partner og CSO, Cadpeople.

Har du med et problem eller en udfordring, som du kunne tænke dig, at Erhverv+ panelet ser nærmere på til fordel for dig og alle andre, er du altid velkommen til at skrive til hesk@erhvervplus.dk

Niels Duedahl, administrerende direktør i SE (Syd Energi)

Stress har meget plads i medierne i disse år. Denne trend er formentlig drevet af, at vi alle føler, at det generelle præstationspres vokser – sikkert ikke bare på arbejdspladsen, men også i det private rum, hvor vi alle som mennesker skal levere på alle dimensioner i livet.

Jeg føler mig overbevist om, at den største mængde stress gror i privatlivet og/eller i grænsefladen mellem arbejds- og privatlivet. Forleden havde jeg for eksempel en samtale med en ledende medarbejder, som har udfordringer i ægteskabet.

Spøgefuldt spurgte han, om man mon kunne få en sygemelding fra sit privatliv?

Alvorlig talt indikerer denne sætning jo, at det til tider kan føles som om det er nemmere at slå til på jobbet end derhjemme. På jobbet bliver vi anerkendt og udviklet, mens vi hjemme mere fører kampen for at slå til.

Spørgsmålet er naturligvis, hvad vi som virksomhedsledere kan gøre for at skabe bedre livsvilkår for vores medarbejdere, hvis jeg har ret i tesen omkring den vigtige private front.

Min fokus begynder med virksomhedskulturen.

Det er vigtigt at sætte mennesker op til succes og ikke fiasko. Jeg tror grundlæggende på, at mennesker ønsker at lykkes i livet - som medarbejder, som leder og som kollega.

Derfor skal vi starte med at bekæmpe nulfejlskulturen i virksomhederne. Det skal være mere end okay at lave fejl, for uden en vis risikovillighed i kulturen, kan vi ikke transformere virksomhederne.

Dem, der ikke laver noget, er de eneste som ikke laver fejl. Skyld er en ubrugelig faktor – vi skal indgyde tro hos vores medarbejdere.

Et sidste fokusområde er feedback. Det er den største oversete kompetence på arbejdspladserne.

Alle mennesker har brug for anerkendelse (mennesket vil gerne lykkes), og du skal starte med at spørge dig selv: Hvad koster god feedback egentlig? Hvad koster et skulderklap, en sms eller en high five?

Gør det til en livsstil at være positiv og anerkendende, og du vil opleve, at meget forandrer sig. Dette gælder også derhjemme.

Jette Ditlev, ledelsesrådgiver, bestyrelsesmedlem og foredragsholder

Det er jo desværre tydeligt, at stress udgør en stigende udfordring – selvom vi skal passe på, hvordan ordet stress anvendes. Bruges det blot i flæng risikerer vi at udvande de virkelige problemer.

Ifølge Stressforeningen findes der ikke en definition som forskere, læger, patienter, politikere og så videre er enige om. At mange mennesker på den ene eller anden måde er ramt af udbrændthed, pres i længere eller kortere tid skyldes tilsyneladende mindre arbejdsmiljøet end andre faktorer.

Arbejdsmiljøforsker Tage Søndergaard Kristensen peger på, at det psykiske arbejdsmiljø ikke har ændret sig i mange år, og stress blandt beskæftigede er lav, mens stress blandt studerende og ledige er høj. Og der er en alarmerende høj andel af helt unge kvinder med stress.

Mit afsæt er ledelse og lederskab i erhvervslivet, men jeg er også underviser. Set fra mit perspektiv skal løsningscocktailen indeholde tydelig rammesætning, skabelse af livsduelige mennesker og i opbyggelig ledelse.

Der har i alt for mange år hersket et ”du-kan-og-skal-selv-vælge-og-finde-ud-af-alt-muligt”-paradigme, men det betyder jo også, at der ikke findes nogen rammer – det opleves i hvert fald ikke sådan af mange. Derfor er det at skabe en klar og tydelig ramme samt forventningsafstemme helt afgørende.

At skabe livsduelige mennesker er en opgave for os alle: Forældre, undervisere, ledere, kollegaer, politikere. Vi må lære at mestre livet selv, og det betyder, at vi andre er ”fødselshjælpere” – vi skal ikke gå vejen for andre, men lære dem at gå selv.

Til gengæld skal vi gå ved siden af eller lidt bagved og være sparringspartner, inspirator, vejleder. Vi skal opbygge relationer præget af tillid, og der skal være plads til at fejle, for fejl er en del af udviklingen.

Den idiotiske og rigide nulfejls-kultur, som er opstået, er direkte ødelæggende for udvikling af forretninger, virksomheder og mennesker, fordi den dræber al kreativitet. Så derfor: Tag lederrollen på dig og skab tydelige mål og rammer.

Thomas Juel, partner og CSO hos Cadpeople A/S

Psykiatrifonden definerer stress som ”en belastningstilstand, der opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har”. Udfordringen med at forebygge stress er dog ikke så enkel endda, da vi desværre ofte både som medarbejdere og ledere først oplever, hvor slemt det står til, når det er for sent.

Går vi ned med stress, er det nemlig kroppens måde at sige fra på, fordi vi ikke selv har magtet det med vores sprog. Så hvis vi på begge sider af bordet for sent indser, hvor slemt det står til, hvordan kan vi så forebygge?

Efter min mening handler det om to vigtige elementer.

På den ene side om at lære sig selv at kende som menneske og skabe en dybere selvindsigt. Hvis vi som medarbejdere ikke er i stand til at sige fra eller i en presset situation at udtrykke, hvad vi har behov for hjælp til, er vi som ledere og kolleger heller ikke i stand til at hjælpe.

På den anden side om at styrke relationen mellem de mennesker, der har valgt at bruge deres tid sammen på arbejdspladsen. Det gælder både blandt kolleger, men endnu mere mellem ledere og medarbejdere.

Har vi derimod opdyrket en vis grad af selvindsigt, og har vi skabt et åbent rum for dialog og dyrket de menneskelige relationer, giver det os både evnen og modet til tidligere i et forløb at sætte ord på vores udfordring som medarbejdere, og som ledere at agere rettidigt ud fra dette.

Lederen skal både gide og ville sine medarbejdere, og vise, at han/hun har en reel interesse i dem som mennesker og ikke blot som en ressource. Medarbejderen skal turde åbne og arbejde med sig selv, så man både kan og tør bede om hjælp.

De tætte og ærlige menneskelige relationer er nøglen, ligesom de er i så mange andre sammenhænge i livet.

Som virksomhed mener jeg derfor, at vi målrettet skal arbejde med at styrke relationen mellem de mennesker, vi har i vores organisation. Som medarbejdere skal vi arbejde med vores selvindsigt, så vi kender vore egne grænser, inden kroppen siger fra for os.

Hvis vi så samtidig - måske på den lidt længere bane - i fællesskab kan skabe en mere meningsfyldt hverdag sammen på arbejdspladsen, fordi vi ved, at mennesker, der føler, at de har et meningsfuldt arbejde, sjældent oplever stress, så er vi efter min ydmyge mening nået et godt stykke hen ad vejen mod en opskrift på løsningen et samfundsproblem, der omhandler både stress og trivsel.

Niels Duedahl, adm. direktør i SE-koncernen: - Gør det til en livsstil at være positiv og anerkendende, og du vil opleve, at meget forandrer sig. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce