Annonce
Indland

Problemer i Skat koster 300 millioner årligt i advokatregninger

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Udgifter til advokatbistand hos skattemyndighederne er steget markant på grund af flere problematiske sager.

Problemerne i Skat koster ikke kun ekstra medarbejdere og nye udgifter til it-systemer.

Det har også udløst årlige ekstraudgifter på knap 300 millioner til advokater. Det skriver Politiken.

Skatteministeriet betalte i 2018 næsten 300 millioner kroner til statens faste advokat, Kammeradvokaten, for at få hjælp til at løse tre store problemsager.

Det var den svigtende gældsinddrivelse, de fejlagtige ejendomsvurderinger og retsopgøret efter svindlen med udbytteskat for 12,4 milliarder kroner.

Det fremgår af en opgørelse, som skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt til Folketingets skatteudvalg.

Det normale var tidligere, at Skatteministeriet brugte omkring 100 millioner kroner om året på advokater til retssager mod borgere, virksomheder og almindelige juridisk bistand.

Men siden sammenbruddet i Skat stod klart for de fleste i 2015, er udgifterne til Kammeradvokaten steget markant, og i 2018 var ekstraregningen på næsten 300 millioner kroner.

- Kammeradvokaten har således blandt andet bidraget til arbejdet med at udvikle nye systemer til henholdsvis ejendomsvurdering og gældsinddrivelse.

- På gældsområdet handler det blandt andet om at sikre, at vi ikke gentager fortidens fejl, hvor der gennem EFI (tidligere system til inddrivelse, red.) skete ulovlig inddrivelse af gæld, skriver ministeren ifølge Politiken.

Skatteminister Morten Bødskov skriver, at han er meget optaget af "at nedbringe udgifterne til Kammeradvokaten".

De samlede udgifter til skattevæsenet er i dag 40 procent højere, end før den store sparemanøvre startede i 2006.

Samtidig er udgiften 70 procent højere end i 2014, da besparelserne var blevet skærpet. Antallet af ansatte er i dag også højere end i 2006.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce