Annonce
Indland

Private fonde betaler stadig større del af forskningen

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Professor frygter for uafhængigheden og troværdigheden af forskning finansieret af private fonde.

Private fonde og firmaer betaler en stadig større del af forskningen på universiteterne.

Knap halvdelen af de danske forskningsmidler kommer nu fra private. Udviklingen vækker bekymring.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Det svækker uafhængigheden og skaber et pres på troværdigheden af de resultater, der kommer frem. Man bider ikke den hånd, man spiser af, siger professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet, til avisen.

I alt modtog forskerne på universiteterne i 2018 2,9 milliarder kroner fra private kilder.

Det er mere end en tredobling i forhold til 11 år tidligere. Beløbet i 2018 udgjorde 46,4 procent af midlerne mod 28,6 procent i 2007.

Det viser tal fra Danske Universiteters database.

Ekstern finansiering har i flere tilfælde ført til, at der er sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningsresultater.

Senest har forskere kritiseret en undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU for at nedtone oksekøds klimabelastning sammenlignet med andre produkter som øl, vin, slik, kaffe og te. Projektet var finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Maja Horst, institutleder på Københavns Universitet, mener, at private penge – særligt fra fonde – er godt. Det giver råd til mere forskning.

Men universiteterne har ifølge hende ikke været gode nok til sikre sig, at man "ikke kommer til at tage for meget hensyn til dem, der betaler".

En undersøgelse på Aarhus Universitet fra sidste år viser, at 16 procent af forskerne i undersøgelsen har oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er ikke bekymret for andelen af privat finansiering:

- I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce