Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern har man akutpladser to steder i kommunen. På Egvad Plejecenter og Fjordparken i Ringkøbing. Akutpladserne benyttes af borgere, som har en eller flere akutte behov eller er udskrevet fra sygehuset efter en kort indlæggelse, hvor de endnu ikke er færdigbehandlet. De kan have brug for intravenøs antibiotikabehandling eller andre behandlingstiltag, som kræver tæt observation og tæt opfølgen på den enkelte borger for at sikre, at borgeren hurtigst muligt bliver rask igen.
Det er afgørende for patientsikkerheden og plejen, at de nødvendige kompetencer og normeringer er tilstede for at kunne observere, koordinere og udføre den krævede pleje og behandling.
Opgavekompleksiteten hos de borgere, som ender på akutpladser, er meget høj, for ellers ville de være udskrevet til eget hjem. Der er derfor brug for en væsentlig højere normering på disse pladser end på almindelige plejehjemspladser.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet klare retningslinjer. Lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion varetages primært af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og klinisk erfaring. Der skal løbende ske en kvalitetssikring og opfølgning, og der skal være det nødvendige udstyr og medicin.
I efteråret vedtog regeringen en national handleplan for den ældre medicinske patient, hvor der blev givet 445 millioner kr. på landsplan for at styrke akutfunktionerne i kommunerne. Ringkøbing-Skjern fik godt en million kroner til at styrke akutfunktionerne og godt en halv million kroner til kompetenceudvikling.
Normeringen på akutpladser er for lav
Sygeplejerskerne på akutpladserne i Ringkøbing-Skjern er voldsom presset set i forhold til alle de opgaver både pleje og behandling, og ikke mindst den koordinerende opgave, kræver. I en aftenvagt på Fjordparken er der to personaler (en sygeplejerske og en assistent) til at tage sig af 12 beboere. Det kan være meget komplekse, akutte plejeopgaver, hvor der skal måles værdier flere gange i vagten eller gives intravenøs væske eller antibiotika. Dertil kommer alt det fundamentale som mad, personlig pleje, omsorg og samtale med de pårørende. Kvaliteten er afgørende i forhold til hvor hurtig borgeren bliver "rask" igen. Desværre oplever sygeplejerskerne ofte, at de må gå på kompromis med den faglige kvalitet.
Skæv prioritering af midlerne til den ældre medicinske patient
Kommunen har i alt fået 1,5 million kroner i 2016 og 1,7 millioner kroner i 2017 i ekstra bloktilskud til den ældre medicinske patient.
På møde i Socialudvalget i oktober måned besluttede politikerne, at pengene skulle bruges til ansættelse af en sygeplejerske til analyse og forebyggelse af indlæggelser og udgifter, til inventar, pc, skærme m.m. I alt udgifter på 488.000 kr. Det er et godt tiltag, som kan spare kommunen udgifter i forhold til indlæggelser og genindlæggelse, men det har jo aldrig været meningen, at pengene skulle bruges til inventar o.lign. Hvad blev der af resten af pengene? Er de røget i kommunekassen?
Regeringens intension med pengene til den ældre medicinske patient er bl.a. en styrket indsats for akutfunktionerne, kompetenceløft til hjemmesygeplejerskerne og styrket indsats mod overbelægning. Der er derfor brug for, at de kommunale politikere tager ansvar og sørger for nødvendige kompetencer og ressourcer.
Dansk Sygeplejeråd mener, det er afgørende, at pengene, som er tilført kommunerne til den ældre medicinske patient, værdighedspuljen og lignende bliver brugt der, hvor hensigten var, og ikke til alt muligt andet såsom pc og inventar eller andre driftsmæssige ting. Det er politikerne, som skal sikre, at der er de nødvendige kompetencer og ressourcer for at kunne udføre en ordentlig kvalitet i ældreplejen.
En meget kraftig opfordring til politikerne i Ringkøbing-Skjern skal lyde, at der er brug for en øget normering på akutpladserne i kommunen for at kunne løfte en ordentlig kvalitet. Der er brug for flere sygeplejersker på området, så brug pengene rigtigt.
