Annonce
Debat

Pressenævnskendelser i Jysk Fynske Medier

Her finder du kendelser om afgørelser af sager, der er anmeldt til Pressenævnet, og som involverer Jysk Fynske Medier de seneste 12 måneder. Kendelserne er listet omvendt kronologisk, og du kan til en hver tid finde den komplette oversigt over alle kendelser, også ældre end 12 måneder, her: https://www.pressenaevnet.dk/kendelser/

JydskeVestkysten får ikke kritik for portrætartikel

23-01-2020 - JydskeVestkysten bragte i august 2019 en portrætartikel om klagers udgivelse af en erindringsroman om bl.a. klagers opvækst præget af fysiske og psykiske overgreb, samt om klagers tid på Hærens Officersskole. Klager klagede over artiklens vinkling, og at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af den valgte vinkling. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at klagers budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at have afvist at slette artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klager frivilligt havde udtalt sig til JydskeVestkysten, og at klager selv har offentliggjort oplysninger om det i artiklen omtalte, herunder blandt andet i sin seneste erindringsroman.

Annonce

Randers Amtsavis får ikke kritik for artikel om ny dyrevelfærdsenhed

23-01-2020 - Randers Amtsavis bragte i juli måned en artikel med omtale af Rigspolitiets nyoprettede dyrevelfærdsenhed. Artiklen afdækkede en episode, hvor politiet efter et borgertip havde fundet hunde og hvalpekuld på en ejendom, hvilket kunne tyde på ulovlig hundeavl. Hundeopdrætteren klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, ligesom hun fandt sig krænket af at være identificeret som den omtalte hundeopdrætter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om hunderacen stammede fra en af politiet udsendt pressemeddelelse, og at avisens angivelse ved bynavn af, hvor opdrætteren havde adresse, ikke – i en bredere kreds – kan tjene til identificering af opdrætteren.

Artikler om dom for bl.a. chikane skal ikke slettes eller anonymiseres

20-12-2019 - En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

20-12-2019 - En person klagede over en nekrolog bragt af JydskeVestkysten, idet der var anvendt udtrykket ”den sidste kommunist” om den afdøde. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i nekrologen, og uanset, at klageren som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti måtte have en generel interesse i omtalen af partiet, afviste Pressenævnet derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Ej kritik af Randers Amtsavis for at bringe artikelserie om konkurs

19-12-2019 - En person klagede over en artikelserie i Randers Amtsavis, der omhandlede hans erhvervsmæssige virke, herunder konkurs af en virksomhed. Personen klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv samt indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt ikke, at der var tale om en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om oplysninger om personens virke i forbindelse med de omtalte virksomheder. Pressenævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.

Person får ikke anonymiseret artikel om kommunalt jobarrangement

18-12-2019 - En person klagede over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern havde afvist at anonymisere hende i en artikel, der omtalte et kommunalt jobarrangement, hun havde deltaget i. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne betragtes som værende krænkende eller private for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist at anonymisere artiklen.

Jysk Fynske Medier var berettiget til at afvise debatindlæg

03-12-2019 - En person klagede over, at Jysk Fynske Medier ikke bragte hans tre debatindlæg. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

Person får ikke slettet sit navn i artikler fra 2019

12-11-2019 - En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

Ej kritik af Horsens Folkeblad for artikel om baggrund for butikslukning

11-11-2019 - Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet. Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser. Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen. Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af retssag efter trafikdrab

11-11-2019 - JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.

Ej kritik af JydskeVestkysten for artikel om salg af jord til Facebook

08-11-2019 - En person klagede over en artikel i JydskeVestkysten, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysninger om ejerforhold af jord er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik.

JydskeVestkysten var berettiget til at afvise læserbrev

19-09-2019 En person klagede over, at JydskeVestkysten ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern får ikke kritik for omtale af dømt i straffesag

12-09-2019 En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Randers Amtsavis får ikke kritik for satirisk artikel

24-06-2019 Randers Amtsavis bragte i december 2018 en artikel med en jule-nytårsquiz, som blandt andet omtalte en demonstration arrangeret af et politisk parti. En person klagede til Pressenævnet over, at det var ukorrekt gengivet i artiklen, at demonstrationen skete under ”stor ståhej” og på ”lavt intellektuelt niveau”, samt at der var bragt et krænkende billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som satiriske kommentarer, samt at billedet var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at det i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af personens privatliv.

JydskeVestkysten får ikke kritik for brug af anonymt læserbrev

24-06-2019 En kommune klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i december 2018 af en omstridt vejsag, herunder en udvalgsformands rolle i sagen. Kommunen klagede over, at artiklen gengav et læserbrev fra en anonym borger, og at JydskeVestkysten ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den anonyme borger. Kommunen klagede også over, at artiklen ikke indeholdt en oplysning om, at udvalgsformanden havde afvist at kommentere artiklens indhold. Da udsagnene i læserbrevet var udtryk for den anonyme borgers subjektive holdning til udvalgsformandens rolle i kommunen, der var sket forelæggelse, og JydskeVestkysten efterfølgende har bragt en beklagelse med udvalgsformandens kommentar, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.

Fredericia Dagblad får ikke kritik for omtale af demonstration

23-05-2019 Fredericia Dagblad omtalte i en årskavalkade i december 2018 en demonstration, der havde fundet sted i Fredericia tidligere på året, og som var arrangeret af et politisk parti. Lederen af det politiske parti klagede til Pressenævnet over omtalen, som han mente indeholdt forkerte oplysninger. Pressenævnet fandt, at den påklagede omtale var udtryk for Fredericia Dagblads subjektive gengivelse af demonstrationen. Da gengivelsen samtidig havde et faktuelt grundlag, udtalte nævnet ikke kritik.

Fyns Amts Avis får ikke kritik for at anvende arkivbillede uden samtykke

22-05-2019 Fyns Amts Avis bragte i november 2018 et interview med en person, som udtalte sig om sin ansøgning om at få offentlig støtte til et erhvervsprojekt. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis i interviewet havde indsat et billede af hende, uden at hun var blevet orienteret herom på forhånd. Personen klagede også over, at Fyns Amts Avis efterfølgende havde afvist at slette billedet fra artiklen på fyens.dk. Det påklagede billede var et arkivbillede taget i forbindelse med en artikel bragt i 2013, hvor personen også havde udtalt sig om sin erhvervsvirksomhed. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at have bragt billedet uden at have indhentet samtykke fra klageren, ligesom Fyns Amts Avis ikke fik kritik for efterfølgende at have afvist at slette billedet. Nævnet lagde vægt på, at billedet viste klager som led i sit erhvervsmæssige virke, og at billedet ikke kunne anses for krænkende, følsomt eller privat.

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af politianmeldelse

15-04-2019 En person klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i juli 2018 af en episode, der førte til politianmeldelse af ham. Personen mente, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger og har også ønsket artiklerne slettet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af JydskeVestkysten for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv rettede henvendelse til avisen og identificerede sig som den omtalte person ved at stille op til interview. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme personens anmodning om at få slettet artiklerne.

Afvisning af klage over en række medier på grund af fristoverskridelse

08-04-2019 To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net. Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling. Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Jysk Fynske Medier får ikke kritik for redigering af læserbrev

28-02-2019 Jysk Fynske Medier bragte i december 2018 et læserbrev under overskriften ”Lad være, [Politiker A]!!”. Læserbrevet var af Jysk Fynske Medier redigeret i forhold til læserbrevets oprindelige version, der havde overskriften ”Endnu et søm til Danmarks ligkiste!”. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente gjorde hans læserbrev uforståeligt. Pressenævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at Jysk Fynske Medier havde foretaget en sådan redigering, at læserbrevet er bragt med et ændret udtryk. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jysk Fynske Medier, da der ikke var tale om en så vidtgående redigering, at læserbrevet fremstod forvansket.

Klage over Fyens Stiftstidende genoptages ikke

19-02-2019 En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at bringe to af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs. Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Klage over Fyns Amts Avis genoptages ikke

19-02-2019 En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs. Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Fyens Stiftstidende var berettiget til at afvise læserbreve

28-01-2019 En person klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke bragte hans læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

Fyns Amts Avis var berettiget til at afvise læserbreve

28-01-2019 En person klagede over, at Fyns Amts Avis ikke bragte hans læserbreve. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

En persons anmodning om genoptagelse afvist

07-02-2020 - Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i flere artikler om en chikanesag, samt afvisning på sletning. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter. Pressenævnet afviste anmodningen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce