Annonce
Klumme

Pral

Sognepræst Ole Krebs Lange.

En sommerdag ruller vi om bord på Fanøfærgen. Overfarten tager ikke mange minutter. Kan det betale sig at stige ud? Så triller der en bil ind ved siden af vores børnecontainer. Og ikke bare en hvilken som helst bil. En Bentley. Continental. Cabriolet! Med kalechen nede!

Det er næsten ikke til at bære, så man krøller sig ud og kommer op på dækket. Man nyder vadehavsudsigtens gratis glæder - og skotter måske ned på det dyrebare vidunder på bildækket. Og mens færgen glider gennem bølgerne, begynder der at bølge en diskussion af hviskende stemmer i mit indre:

“Bare det var mig!”

“Nej holdt! Tænk på miljøet. Vær nu realistisk: Det vil der aldrig være til i budgettet.”

Næsten ude af Esbjerg Havn sætter samvittigheden det afgørende argument ind og punkterer drømmen: “Selv hvis der var plads på budgettet, ville du så prale med det på den måde?”

Nej, vel? Det ville jeg jo ikke. Man er jo barn af en kultur, som i århundreder har indøvet, at det er umoralsk at prale og lært et ideal om beskedenhed.

Men se nu denne Bentley. Er det ikke som om beskedenhed viger for pral i vore dage? Har jeg ikke sommeren igennem set mange eksempler på det, når man i det offentlige rum flasher sin succes? Biler, smykker, tøj, skønhed og updates fra eksotiske rejsemål.

Hvad skyldes det? Konkurrencesamfundet? Måske påvirkning fra mere udadvendte kulturer – og nu ser jeg det: Der sidder en udenlandsk nummerplade på den smukke sportsvogn. Eller måske skyldes det internet og sociale medier?

Nu dykker en sølvmåge tæt ned forbi færgen. Næbbet med den røde plet er åbent. Et højlydt skrig lader ingen i tvivl: “Her kommer jeg, og jeg har styr på det hele. Læg dig ikke ud med mig!”

Ja sådan findes pral også i dyreriget. Måske er det noget eviggyldigt? Uundgåeligt? Måske har hver dyreart, hver tidsalder, hver kultur sin måde at prale på?

Fra pyramiden i Ægyptens sand, over kongeslottene spredt ud over Europa og til vore dages pragtbyggerier i stål og glas. Vidnesbyrd om en sølvmåge blandt menneskenes bygherrer?

Ja, nogle gange tænker man, om den slags pral ret beset er meget mere end et mågeskrig i vinden?

Så ser jeg andre indtryk fra tidligere på sommerferien for mig: En by i Tyskland. En bydel fra o. 1900. Gründerzeit. Blikket falder på en flot gavl i 3 etager, tidstypisk udsmykket med blomsterranker. Så kommer vi nærmere, og se nu bare dér: bag gavlen ligger en gammel fabrik med fladt tag, der stopper halvvejs oppe. Gavlen var bare pral, bare for at gøre indtryk på forbipasserende.

Nu øjner vi indsejlingen til Nordby. Mon der er loppemarkeder på Fanø? Så kan vi måske finde eksempler på fortidens pral lagt frem på klapborde. Håndbanket sølvtøj måske. Egentlig gedigent håndværk. Men hvem bruger den slags længere: Cigaret-etuier, kaffekander, servietringe. Eller fra min ungdom: Kuffertstore stereoanlæg f.eks. som kunne få kammeraterne til at måbe.

Nu er tiden så gået. I dag gør det ikke indtryk længere. Dét, man kunne prale med dengang, er intet værd i dag. Hvor må man håbe, at den unge mand følte en glæde ved sølvetuiets tyngde i sin lomme, og at husmoderen nød de fine ciseleringer, når hun pudsede kaffekanden. Og at teenageren nåede at høre lidt god musik på anlægget, inden faderen rev døren op med et råb: “Skru så ned!”

Sådan har hver tid og kultur sin måde at prale på, tænker jeg, mens jeg søger ned på dækket og smyger mig udenom den imponerende Gran Tourissimo.

Min række i køen kaldes først ud fra færgen, og jeg glider forbi den cremefarvede Bentley og tænker “pral”, inden jeg får travlt med at finde den rette vej. Der er trods alt flere veje på den lille ø, og vi skal til Sønderho.

For dér har Fanø Kunstmuseum en udstilling, som de har pralet så meget med, at det endda er kommet i avisen: For næsen af store museer som Statens Museum for Kunst, Aros og så videre, er det lykkedes det lille amatørmuseum at få en udstilling med originaltegninger til historierne om Peter Plys. Historier, som bl.a. handler om det, jeg dvælede ved på dækket af Fanøfærgen: om forfængelighed og pral, og om de enkle glæder, som nu en gang er de varigste.

Og at kunne fortælle den historie er nu da også værd at prale af.

Nu er tiden så gået. I dag gør det ikke indtryk længere. Dét, man kunne prale med dengang, er intet værd i dag.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce