Annonce
Klumme

Pral

Sognepræst Ole Krebs Lange.

En sommerdag ruller vi om bord på Fanøfærgen. Overfarten tager ikke mange minutter. Kan det betale sig at stige ud? Så triller der en bil ind ved siden af vores børnecontainer. Og ikke bare en hvilken som helst bil. En Bentley. Continental. Cabriolet! Med kalechen nede!

Det er næsten ikke til at bære, så man krøller sig ud og kommer op på dækket. Man nyder vadehavsudsigtens gratis glæder - og skotter måske ned på det dyrebare vidunder på bildækket. Og mens færgen glider gennem bølgerne, begynder der at bølge en diskussion af hviskende stemmer i mit indre:

“Bare det var mig!”

“Nej holdt! Tænk på miljøet. Vær nu realistisk: Det vil der aldrig være til i budgettet.”

Næsten ude af Esbjerg Havn sætter samvittigheden det afgørende argument ind og punkterer drømmen: “Selv hvis der var plads på budgettet, ville du så prale med det på den måde?”

Nej, vel? Det ville jeg jo ikke. Man er jo barn af en kultur, som i århundreder har indøvet, at det er umoralsk at prale og lært et ideal om beskedenhed.

Men se nu denne Bentley. Er det ikke som om beskedenhed viger for pral i vore dage? Har jeg ikke sommeren igennem set mange eksempler på det, når man i det offentlige rum flasher sin succes? Biler, smykker, tøj, skønhed og updates fra eksotiske rejsemål.

Hvad skyldes det? Konkurrencesamfundet? Måske påvirkning fra mere udadvendte kulturer – og nu ser jeg det: Der sidder en udenlandsk nummerplade på den smukke sportsvogn. Eller måske skyldes det internet og sociale medier?

Nu dykker en sølvmåge tæt ned forbi færgen. Næbbet med den røde plet er åbent. Et højlydt skrig lader ingen i tvivl: “Her kommer jeg, og jeg har styr på det hele. Læg dig ikke ud med mig!”

Ja sådan findes pral også i dyreriget. Måske er det noget eviggyldigt? Uundgåeligt? Måske har hver dyreart, hver tidsalder, hver kultur sin måde at prale på?

Fra pyramiden i Ægyptens sand, over kongeslottene spredt ud over Europa og til vore dages pragtbyggerier i stål og glas. Vidnesbyrd om en sølvmåge blandt menneskenes bygherrer?

Ja, nogle gange tænker man, om den slags pral ret beset er meget mere end et mågeskrig i vinden?

Så ser jeg andre indtryk fra tidligere på sommerferien for mig: En by i Tyskland. En bydel fra o. 1900. Gründerzeit. Blikket falder på en flot gavl i 3 etager, tidstypisk udsmykket med blomsterranker. Så kommer vi nærmere, og se nu bare dér: bag gavlen ligger en gammel fabrik med fladt tag, der stopper halvvejs oppe. Gavlen var bare pral, bare for at gøre indtryk på forbipasserende.

Nu øjner vi indsejlingen til Nordby. Mon der er loppemarkeder på Fanø? Så kan vi måske finde eksempler på fortidens pral lagt frem på klapborde. Håndbanket sølvtøj måske. Egentlig gedigent håndværk. Men hvem bruger den slags længere: Cigaret-etuier, kaffekander, servietringe. Eller fra min ungdom: Kuffertstore stereoanlæg f.eks. som kunne få kammeraterne til at måbe.

Nu er tiden så gået. I dag gør det ikke indtryk længere. Dét, man kunne prale med dengang, er intet værd i dag. Hvor må man håbe, at den unge mand følte en glæde ved sølvetuiets tyngde i sin lomme, og at husmoderen nød de fine ciseleringer, når hun pudsede kaffekanden. Og at teenageren nåede at høre lidt god musik på anlægget, inden faderen rev døren op med et råb: “Skru så ned!”

Sådan har hver tid og kultur sin måde at prale på, tænker jeg, mens jeg søger ned på dækket og smyger mig udenom den imponerende Gran Tourissimo.

Min række i køen kaldes først ud fra færgen, og jeg glider forbi den cremefarvede Bentley og tænker “pral”, inden jeg får travlt med at finde den rette vej. Der er trods alt flere veje på den lille ø, og vi skal til Sønderho.

For dér har Fanø Kunstmuseum en udstilling, som de har pralet så meget med, at det endda er kommet i avisen: For næsen af store museer som Statens Museum for Kunst, Aros og så videre, er det lykkedes det lille amatørmuseum at få en udstilling med originaltegninger til historierne om Peter Plys. Historier, som bl.a. handler om det, jeg dvælede ved på dækket af Fanøfærgen: om forfængelighed og pral, og om de enkle glæder, som nu en gang er de varigste.

Og at kunne fortælle den historie er nu da også værd at prale af.

Annonce
Nu er tiden så gået. I dag gør det ikke indtryk længere. Dét, man kunne prale med dengang, er intet værd i dag.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce