Annonce
Kultur

Præst returnerer efter halvandet års pensionstilværelse - men i ny kirke

Sognepræst Johannes Esmarch gik på pension fra Videbæk Kirke i maj 2018, men vender nu tilbage i Vorgod-Fjelstervang Sogn. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Johannes Esmarch gik i maj sidste år på pension fra Videbæk Kirke, men vender nu tilbage til præstegerningen i en anden vestjysk Kirke.

Vorgod-Fjelstervang: Præstekaldet har åbenbart været for stærkt for Johannes Esmarch.

Derfor vender han nu tilbage til prædikestolen efter knap halvandet år som pensionist. Han forlod Videbæk Kirke i maj 2018, men fra november vil han atter iklæde sig præstekraven og være klar foran menigheden - dog denne gang i Vorgod og Fjelstervang kirker.

"Kirkeministeriet har fulgt menighedsrådenes enstemmige indstilling, og glæden er stor over nu at kunne præsentere vores nye præst. Johannes Esmarch er et kendt ansigt i området efter 20 år som præst i nabopastoratet Videbæk," skriver Gert Frost Nicolajsen, sognepræst i Vorgod-Fjelstervang Sogn, i en pressemeddelelse.

Sognepræsten skriver, at Johannes Esmarchs lyst til præstearbejdet stadig er stor, og at han har sagt ja til at tiltræde i en 25 procent-stilling i sognets kirker.

Johannes Esmarch begyndte som præst i Sydthy for 38 år siden, og var fra 1998 præst i Videbæk.

- Det har betydet meget for mig at møde folk i forskellige livssituationer. At komme ind der, hvor den unge familier er ved at planlægge deres første dåb og festen i kirken, er fantastisk. Det har også været stort at blive inviteret ind i folks tilværelse, når de har mistet. At blive inviteret ind i det rum, det kan jeg kun tænke på med stor respekt, sagde Johannes Esmarch sidste år i et interview til Dagbladet, da har fratrådte i Videbæk Kirke.

Der er sat en dato for Johannes Esmarchs tilbagevenden, skriver Gert Frost Nicolajsen:

"Falder det hele på plads, håber vi at kunne byde Johannes Esmarch velkommen ved gudstjenesterne 17. november klokken 9.00 i Fjelstervang Kirke og klokken 10.30 i Vorgod Kirke."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce