Annonce
Ringkøbing

Præst og museumsmand advarer: Kulturhistorie forsvinder sammen med gravsten

Et udsnit af lapidariet på Kirkegården i Ringkøbing. Her har menighedsrådet bedt kirkegårdslederen om at sørge for, at der er styr på sikkerheden. Privatfoto
Præsten ved Lønborg Kirke, Peder-Henning Rugager Søderstjerna, mener, at det vil være et tab, hvis gravstenene på mange kirkegårdes lapidarier skal knuses.

Ringkøbing-Skjern: Præsten ved Lønborg Kirke, Peder-Henning Rugager Søderstjerna, er glad for, at der ikke er planer om at nedlægge lapidariet på kirkegården ved Lønborg Kirke.

- Her er det graveren, der har fået opgaven med at sikre, at kirkegården er sikker. Og den opgave klarer vi, fordi der ville være noget, der går tabt, hvis alle gravsten, der ikke er fredet, eller som der bliver betalt for, bliver knust, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- Det er klart, at der er forskel på gravsten, og at der er nogen, der har større kulturhistorisk værdi end andre. Det er dem, der skiller sig ud på den ene eller anden måde, og som man kan læse noget liv ud af, som menighedsrådet typisk vælger skal bevares. Det ville være frygteligt kedeligt, hvis det ikke kunne lade sig gøre fremover, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- En kirkegård er ikke en legeplads, men et sted, hvor der er stilhed, ro og værdighed, og hvor mennesker kommer og sørger i fred og ro. Det skal forældre naturligvis være klar over. De skal også være klar over, at gravsten kan vælte, hvis man skubber til dem, eller ved et uheld, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- Men jeg forstår godt, at menighedsråd overvejer at lukke lapidarier på kirkegårdene, for der er sket en kolossal forandring af begravelser på få år, hvor kirkegårde har mistet indtægter fra pasning af gravsteder, fordi langt flere vælger urnebegravelser, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

Annonce

Menighedsrådet må gerne ringe først

Souschef ved Ringkøbing-Skjern Museum Peter Carstensen er en af de eksperter, som menighedsrådene kan ringe til, når det skal vurderes, hvilke gravsten, der skal bevares for eftertiden gennem fredning, og hvilke gravsten, der uden videre kan knuses.

- Jeg har ikke hørt noget om beslutningen i No, så menighedsrådet må da gerne lige ringe, inden de sender alle gravstene til knusning. Der vil sikkert være bevaringsværdige sten imellem de gravsten, der står i lapidariet, siger Peter Carstensen.

- Min erfaring er, at det vil være en sted mellem fem og ti procent af gravstenene på en kirkegård, der er bevaringsværdige, siger Peter Carstensen.

- Indtil 2014 stod der i loven, at alle gravsten, der var over 100 år gamle, var bevaringsværdige. Det står der ikke længere, og nogle af tingene i bekendtgørelsen er lidt luftige. Hvad betyder "fortjenstfulde mænd og kvinder" for eksempel? Derfor skal menighedsrådene søge kyndig og professionel hjælp og vejledning, og det er typisk museerne, der står for det, siger Peter Carstensen.

- Jeg kan sagtens se, at det for menighedsrådene er et økonomisk problem at bevare og sikre alle sløjfede gravsten, og det synes jeg heller ikke, at et menighedsråd skal være forpligtet til. Jeg sidder selv i en stilling, hvor vi skal prioritere, hvor vi lægger vores indsats, og når vi for eksempel laver en arkæologisk udgravning, så kan vi ofte kun registrere, men ikke bevare. Man skal bare være klar på, at det er kulturhistorie, der forsvinder, hvis man sløjfer de sten, som nogen tidligere har vurderet skulle have plads i et lapidarium.

- Man kan naturligvis fotografere og registrere gravsten, og for eksempel gemme oplysningerne på et lokalhistorisk arkiv, men ofte vil gravsten være det eneste sted, hvor der er fysiske beviser på steders eksistens. Små landsbyer eller gårdsteder, som ikke er aftegnet på noget kort, kan være angivet som fødested og dermed dokumentere et stykke historie, siger Peter Carstensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce