Ringkøbing

Præst og museumsmand advarer: Kulturhistorie forsvinder sammen med gravsten

Et udsnit af lapidariet på Kirkegården i Ringkøbing. Her har menighedsrådet bedt kirkegårdslederen om at sørge for, at der er styr på sikkerheden. Privatfoto
Præsten ved Lønborg Kirke, Peder-Henning Rugager Søderstjerna, mener, at det vil være et tab, hvis gravstenene på mange kirkegårdes lapidarier skal knuses.

Ringkøbing-Skjern: Præsten ved Lønborg Kirke, Peder-Henning Rugager Søderstjerna, er glad for, at der ikke er planer om at nedlægge lapidariet på kirkegården ved Lønborg Kirke.

- Her er det graveren, der har fået opgaven med at sikre, at kirkegården er sikker. Og den opgave klarer vi, fordi der ville være noget, der går tabt, hvis alle gravsten, der ikke er fredet, eller som der bliver betalt for, bliver knust, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- Det er klart, at der er forskel på gravsten, og at der er nogen, der har større kulturhistorisk værdi end andre. Det er dem, der skiller sig ud på den ene eller anden måde, og som man kan læse noget liv ud af, som menighedsrådet typisk vælger skal bevares. Det ville være frygteligt kedeligt, hvis det ikke kunne lade sig gøre fremover, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- En kirkegård er ikke en legeplads, men et sted, hvor der er stilhed, ro og værdighed, og hvor mennesker kommer og sørger i fred og ro. Det skal forældre naturligvis være klar over. De skal også være klar over, at gravsten kan vælte, hvis man skubber til dem, eller ved et uheld, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- Men jeg forstår godt, at menighedsråd overvejer at lukke lapidarier på kirkegårdene, for der er sket en kolossal forandring af begravelser på få år, hvor kirkegårde har mistet indtægter fra pasning af gravsteder, fordi langt flere vælger urnebegravelser, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

Menighedsrådet må gerne ringe først

Souschef ved Ringkøbing-Skjern Museum Peter Carstensen er en af de eksperter, som menighedsrådene kan ringe til, når det skal vurderes, hvilke gravsten, der skal bevares for eftertiden gennem fredning, og hvilke gravsten, der uden videre kan knuses.

- Jeg har ikke hørt noget om beslutningen i No, så menighedsrådet må da gerne lige ringe, inden de sender alle gravstene til knusning. Der vil sikkert være bevaringsværdige sten imellem de gravsten, der står i lapidariet, siger Peter Carstensen.

- Min erfaring er, at det vil være en sted mellem fem og ti procent af gravstenene på en kirkegård, der er bevaringsværdige, siger Peter Carstensen.

- Indtil 2014 stod der i loven, at alle gravsten, der var over 100 år gamle, var bevaringsværdige. Det står der ikke længere, og nogle af tingene i bekendtgørelsen er lidt luftige. Hvad betyder "fortjenstfulde mænd og kvinder" for eksempel? Derfor skal menighedsrådene søge kyndig og professionel hjælp og vejledning, og det er typisk museerne, der står for det, siger Peter Carstensen.

- Jeg kan sagtens se, at det for menighedsrådene er et økonomisk problem at bevare og sikre alle sløjfede gravsten, og det synes jeg heller ikke, at et menighedsråd skal være forpligtet til. Jeg sidder selv i en stilling, hvor vi skal prioritere, hvor vi lægger vores indsats, og når vi for eksempel laver en arkæologisk udgravning, så kan vi ofte kun registrere, men ikke bevare. Man skal bare være klar på, at det er kulturhistorie, der forsvinder, hvis man sløjfer de sten, som nogen tidligere har vurderet skulle have plads i et lapidarium.

- Man kan naturligvis fotografere og registrere gravsten, og for eksempel gemme oplysningerne på et lokalhistorisk arkiv, men ofte vil gravsten være det eneste sted, hvor der er fysiske beviser på steders eksistens. Små landsbyer eller gårdsteder, som ikke er aftegnet på noget kort, kan være angivet som fødested og dermed dokumentere et stykke historie, siger Peter Carstensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Voldsom kritik af socialtilsynet i Schuberts Minde-sag: Det lugter af personlig hetz

Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Mindreårig pige udsat for seksuelle overgreb af større dreng på Schuberts Minde

Skjern

Fredagen bød på flere færdselsuheld

Annonce