Annonce
Ringkøbing

Præst og museumsmand advarer: Kulturhistorie forsvinder sammen med gravsten

Et udsnit af lapidariet på Kirkegården i Ringkøbing. Her har menighedsrådet bedt kirkegårdslederen om at sørge for, at der er styr på sikkerheden. Privatfoto
Præsten ved Lønborg Kirke, Peder-Henning Rugager Søderstjerna, mener, at det vil være et tab, hvis gravstenene på mange kirkegårdes lapidarier skal knuses.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Præsten ved Lønborg Kirke, Peder-Henning Rugager Søderstjerna, er glad for, at der ikke er planer om at nedlægge lapidariet på kirkegården ved Lønborg Kirke.

- Her er det graveren, der har fået opgaven med at sikre, at kirkegården er sikker. Og den opgave klarer vi, fordi der ville være noget, der går tabt, hvis alle gravsten, der ikke er fredet, eller som der bliver betalt for, bliver knust, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- Det er klart, at der er forskel på gravsten, og at der er nogen, der har større kulturhistorisk værdi end andre. Det er dem, der skiller sig ud på den ene eller anden måde, og som man kan læse noget liv ud af, som menighedsrådet typisk vælger skal bevares. Det ville være frygteligt kedeligt, hvis det ikke kunne lade sig gøre fremover, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- En kirkegård er ikke en legeplads, men et sted, hvor der er stilhed, ro og værdighed, og hvor mennesker kommer og sørger i fred og ro. Det skal forældre naturligvis være klar over. De skal også være klar over, at gravsten kan vælte, hvis man skubber til dem, eller ved et uheld, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

- Men jeg forstår godt, at menighedsråd overvejer at lukke lapidarier på kirkegårdene, for der er sket en kolossal forandring af begravelser på få år, hvor kirkegårde har mistet indtægter fra pasning af gravsteder, fordi langt flere vælger urnebegravelser, siger Peder-Henning Rugager Søderstjerna.

Annonce

Menighedsrådet må gerne ringe først

Souschef ved Ringkøbing-Skjern Museum Peter Carstensen er en af de eksperter, som menighedsrådene kan ringe til, når det skal vurderes, hvilke gravsten, der skal bevares for eftertiden gennem fredning, og hvilke gravsten, der uden videre kan knuses.

- Jeg har ikke hørt noget om beslutningen i No, så menighedsrådet må da gerne lige ringe, inden de sender alle gravstene til knusning. Der vil sikkert være bevaringsværdige sten imellem de gravsten, der står i lapidariet, siger Peter Carstensen.

- Min erfaring er, at det vil være en sted mellem fem og ti procent af gravstenene på en kirkegård, der er bevaringsværdige, siger Peter Carstensen.

- Indtil 2014 stod der i loven, at alle gravsten, der var over 100 år gamle, var bevaringsværdige. Det står der ikke længere, og nogle af tingene i bekendtgørelsen er lidt luftige. Hvad betyder "fortjenstfulde mænd og kvinder" for eksempel? Derfor skal menighedsrådene søge kyndig og professionel hjælp og vejledning, og det er typisk museerne, der står for det, siger Peter Carstensen.

- Jeg kan sagtens se, at det for menighedsrådene er et økonomisk problem at bevare og sikre alle sløjfede gravsten, og det synes jeg heller ikke, at et menighedsråd skal være forpligtet til. Jeg sidder selv i en stilling, hvor vi skal prioritere, hvor vi lægger vores indsats, og når vi for eksempel laver en arkæologisk udgravning, så kan vi ofte kun registrere, men ikke bevare. Man skal bare være klar på, at det er kulturhistorie, der forsvinder, hvis man sløjfer de sten, som nogen tidligere har vurderet skulle have plads i et lapidarium.

- Man kan naturligvis fotografere og registrere gravsten, og for eksempel gemme oplysningerne på et lokalhistorisk arkiv, men ofte vil gravsten være det eneste sted, hvor der er fysiske beviser på steders eksistens. Små landsbyer eller gårdsteder, som ikke er aftegnet på noget kort, kan være angivet som fødested og dermed dokumentere et stykke historie, siger Peter Carstensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce