Annonce
Danmark

PostNord har brug for over 100 millioner til redningsplan

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kræver yderligere statsstøtte, hvis PostNord skal leve op til forpligtelser om udlevering af breve.

Folketinget er i fortrolighed blevet bedt om at bevilge mere end 100 millioner kroner til en midlertidig redningsplan til PostNord i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

Bevillingen skal forlænge den kontrakt om at levere breve og pakker over hele landet, som står til at udløbe 31. december i år.

Men det vil kræve ekstra statsstøtte til PostNord, såfremt selskabet fortsat skal leve op til forpligtelserne, lyder det fra regeringen og den danske del af PostNord.

For at købe sig mere tid til forhandlinger om en ny aftale vil transportminister Benny Engelbrecht (S) derfor bruge over 100 millioner kroner på at forlænge den nuværende aftale med et halvt år.

Det pludselige støttekrav udløser politisk kritik og modkrav om, at regeringen til gengæld for den midlertidige bevilling leverer en omfattende køreplan, der kan føre til grundlæggende ændringer af PostNord i Danmark.

- Der skal laves en langsigtet analyse af hele PostNords fremtid, siger De Radikales postordfører, Andreas Steenberg, til Jyllands-Posten.

Venstre og De Konservative kræver en større forhandling om postvæsenet.

Der skal tænkes ud af "postboksen", lyder det fra Kristian Pihl Lorentzen, der er postordfører for Venstre.

- Situationen er den, at vores nuværende aftale om håndhævelse af befordringspligten - at der skal breve og pakker ud til alle husstande i Danmark - udløber ved årets udgang.

- Vi er nu i gang med at drøfte med transportministeren, hvordan vi løser denne her situation.

- Vi skal overveje, om pakker overhovedet skal være en del af PostNords befordringspligt. Der er mange ganske udmærkede pakkeleverandører, der leverer til hele landet, siger han til Ritzau.

For to år siden fik PostNord i Danmark en større milliardindsprøjtning for at få det til at løbe rundt.

Partierne frygter en regning på omkring 400 millioner kroner årligt på finansloven for at holde liv i systemet.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce