Annonce
Kultur

Nu begynder ventetiden: Popstjerne fik fjernet kæmpe knude i weekenden

I 1990'erne optrådte Susanne Georgi (tv.) med søsteren Pernille Georgi som popduoen Me & My, som de i 1995 brød igennem som med megahittet "Dub-i-dub". Privatfoto.
Den ene halvdel af 90’er-popduoen Me & My gennemgik fredag aften en større operation på et hospital i Barcelona.

I juli måned dansede Susanne Georgi rundt på scenen til den svenske udgave af endagsfestivalen Vi Elsker 90’erne og sang ”Dub-i-dub” sammen med sin søster, som var året 1995. I disse dage er situationen en anden.

Den 43-årige sangerinde, som oprindeligt kommer fra Vejstruprød ved Kolding, har nemlig brugt sin weekend på et hospital i Barcelona, hvor hun fredag aften blev opereret.

- I går (fredag, red.) fik jeg opereret en knude i underlivet ud. En lille hyggelig fætter på størrelse med et babyhoved. Har været pisse nervøs, men er nu tilbage på suite 610, hvor jeg endelig må spise… en juice, skrev hun lørdag på Facebook.

Annonce

Ikke kun en knude

Søndag eftermiddag lå hun stadig på hospitalet og havde endnu ikke fået helt fast føde, men hun har det allerede bedre og det går fremad, selvom området stadig er meget ømt.

- Lægerne siger, at jeg nok kan komme hjem igen mandag eller tirsdag. Jeg håber på mandag, siger hun søndag til JydskeVestkysten.

Til Ekstra Bladet fortalte Susanne Georgi dagen efter operationen, at knuden er en, hun har haft i nogle år, men som pludselig begyndte at vokse en hel del. Derfor var der kun én vej – at få den fjernet.

Sangerinden har endnu ikke fået at vide, om knuden er af den alvorlige slags, men hun regner med, at det ikke er tilfældet, for statistikkerne taler til hendes fordel. Det endelige svar fra lægerne skal hun vente på i nogle uger.

Men det var ikke kun den enorme knude, der blev fjernet under operationen. Fordi knuden var viklet ind i resten af underlivet, var lægerne nødt til også at fjerne hendes livmoder.

- Det er noget rigtigt øv. Jeg tror, det bare er sådan en kvindeting, for jeg havde ikke tænkt mig, at jeg skulle have flere børn. Det er bare en del af det at være kvinde.

Børn har hun dog i forvejen to af hjemme i Andorra, og dem glæder hun sig til at se igen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce