Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ultralokal lokalplan skal sætte poolhus-ejer skakmat

Bankvej 6 ligger midt i Vedersø Klit og har sengepladser til 24 personer. Ved årsskiftet blev ejer Leif Kristensen tvunget til at stoppe udlejningen. Arkivfoto
Teknik- og miljøudvalget udsteder paragraf 14-forbud mod poolhus-ejer i Vedersø Klit og laver lokalplan, der kun gælder hans matrikel. Derved bliver andre helårshuse ikke automatisk ramt af samme krav, hvis de skal ændre status til sommerhus.

Vedersø Klit: Kommunen gør endnu et forsøg på at sætte ejeren af ejendommen Bankvej 6 i Vedersø Klit skakmat og stoppe hans bestræbelser på at udleje det store poolhus til turister.

Teknik- og miljøudvalget har vedtaget at udstede et såkaldt paragraf 14-forbud mod Bankvej 6.

Forbuddet skal følges op med en ny lokalplan, der slår fast, at et sommerhus maksimalt må være 120 kvadratmeter.

Dermed kan det 407 kvadratmeter store poolhus aldrig blive sommerhus. Lokalplanen skal tilmed skæres sådan, at den ikke kommer ikke til at gælde for andre ejendomme – kun for Bankvej 6.

På den måde sikrer kommunen, at ejere af andre helårshuse i Vedersø Klit ikke bliver ramt af maksimumsgrænsen på 120 kvadratmeter, hvis de vil sælge deres hus til sommerhusbrug.

Annonce

Balladen om Bankvej 6

Leif Kristensen køber helårshuset Bankvej 6 i Vedersø Klit i 2009. Han søger om byggetilladelse til at udvide huset til 407 kvadratmeter. I 2013 begynder den intensive korttidsudlejning.

Naboerne protesterer over festlarm ved huset og klager til Erhvervsstyrelsen og til Folketingets ombudsmand. Kommunen bliver meldt til politiet og Statsforvaltningen.

I 2014 tager kommunen klagerne til efterretning og beder Leif Kristensen stoppe udlejningen.

Kommunen forklarer, at Bankvej 6 er en helårsbolig, der udlejes som et sommerhus, så påbuddet om at stoppe udlejningen gives både efter byggeloven og planloven.

Leif Kristensen klager til Natur- og Miljøklagenævnet og får medhold. Nævnet ophæver påbuddet og sender sagen retur til ny behandling i kommunen.

I 2016 meddeler teknik- og miljøudvalget Leif Ingemann Kristensen, at forholdene skal lovliggøres og udlejningen stoppe.

Han klager til Planklagenævnet. Her kommer afgørelsen i august 2018.

Leif Kristensen får ikke medhold i klagen over kommunens påbud, så nu skal udlejningen stoppes.

Han stopper udlejningen 1. januar 2019 og søger om at få omdannet husets status fra helårshus til sommerhus.

27. februar siger teknik- og miljøudvalget siger nej til statusændring og varsler et forbud i henhold til Planlovens paragraf 14 og en lokalplan, der sætter maxgrænsen for sommerhuse på 120 kvadratmeter, hvilket for altid vil udelukke Bankvej 6.

13. august vedtager udsteder teknik- og miljøudvalget forbuddet, der skal følges op af lokalplan, der kun gælder for Bankvej 6.

Seneste udvikling: Leif Kristensens advokat gør kommunen opmærksom på, at helårsboliger kan udlejes 100 dage om året til ferie- og fritidsformål - og beder kommunen bekræfte, at Bankvej 6 kan udlejes som sådan.

Under radaren

Udvalgsformand John G. Christensen (S) siger, at Bankvej 6 havde et ”setup som gjorde, at kommunen måtte reagere”.

- Bankvej 6 har jo haft en voldsom udnyttelse til udlejning, som har påkaldt sig naboernes og myndighedernes interesse. Det kunne have kørt i ubemærkethed, hvis udlejningen havde været mindre. Han kunne have gået under radaren. Det tror jeg også, nogen gør andre steder, siger John G. Christensen.

Hvis ejere af helårshuse i Vedersø Klit vil sælge dem til sommerhusbrug, skal de søge om at få ændret status.

- Så sker der en sagsbehandling, hvor man ser på præmisserne. Det vil være en helt ny vurdering, siger udvalgsformanden.

Personlig forfølgelse

Leif Kristensen, ejeren af Bankvej 6, er fortørnet over lokalplanen, der kun kommer til at gælde hans matrikel.

- Det synes jeg da er specielt. Det tangerer personlig forfølgelse. Det føler jeg, det gør, når man laver en lokalplan, der bare skal ramme mig. En lokalplan skal have et bredt offentligt sigte. Det har den ikke, når den bare rammer mig. Sigtet er at ramme mig personligt, siger Leif Kristensen.

Kommunens seneste træk er kulminationen på en årelang tvist med Leif Kristensen, som i flere år har udlejet sit store poolhus midt i feriebyen til turister på korttidsbasis, som var det et sommerhus, selv om huset har status som helårsbolig.

Udlejningen har generet naboerne, der mener, at festlighederne i huset med 24 sengepladser er gået over gevind. Naboer har flere gange har klaget til kommunen, som så har forsøgt at sætte en stopper for Leif Kristensens forretning.

Købte jord men fik nej

Leif Kristensens modtræk var at få ændret husets status til sommerhus, hvilket ville kræve, at han kunne købe jord, så bebyggelsesprocenten kunne komme ned under maxgrænsen på ti for sommerhuse. Det lykkedes da også Leif Kristensen at indgå aftaler om køb af et jordareal på selve Bankvej, men teknik- og miljøudvalget ville hverken acceptere arealoverførsel eller statusændring og bebudede et forbud mod begge dele med afsæt i Planlovens paragraf 14.

Politikerne var tvunget til at gribe til et decideret forbud, for der er intet i den gældende lokalplan, der kan bremse en statusændring fra helårsbolig til sommerhus, når blot byggeprocenten er under ti.

I lokalplanen fra 1992 er intentionen ganske vist at begrænse sommerhuses størrelse til 120 kvadratmeter, men det gælder ikke i delområdet nord og øst for Hotel Vedersø Klit, hvor Bankvej 6 er placeret.

Politikerne begrunder derfor forbuddet med, at lokalplanens ”hovedsigte er at bevare områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier og dermed sikre og udbygge dets rekreative formål”, og det vil ”være i strid med strid med formålet at medregne et vejareal, hvis tilknytning til boligparcellen er helt marginal og dermed ikke understøtter områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier”.

Lider ikke skade

I høringsfasen har Leif Kristensen via sin advokat protesteret og argumenteret med, at Vedersø Klits særpræg som sommerhusområde ikke ændres eller lider skade ved, at status på Bankvej 6 ændres.

- Tværtimod er det mere naturligt at ejendommen fungerer som sommerhusbebyggelse på linje med områdets øvrige ejendomme, skriver advokaten.

Han afviser kommunens påstand om, at en ændring af ejendommens status til sommerbolig vil have uheldige konsekvenser for de ”bygningsmæssige- og landskabelige værdier i området”.

- Hverken huset eller arealet omkring det ændres, blot fordi huset ændrer status, lyder argumentet.

Advokaten konkluderer, at kommunen ikke er kommet med argumenter, vægtige begrundelser eller juridiske grunde, der kan begrunde, at Bankvejs ejer skal have afslag på arealoverførslen og ændring af ejendommens status.

Advokaten peger desuden på, at en lokalplan skal have et generelt sigte.

- Kommunens ønske om at udarbejde en lokalplan har alene til formål at forhindre min klient i at få ejendommens status ændret til sommerbolig, hvilket ikke er beskyttelsesværdigt, skriver advokaten, der allerede har klaget til Planklagenævnet over kommunens paragraf 14-forbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing-Skjern

Kommunalforsker: Der kan være tale om inhabilitet i Ørskov-sag

Annonce