Annonce
Ringkøbing

Politisk ja redder 142 år gammelt hus fra at blive jævnet med jorden

Med omkring 100 meters afstand mellem Ringkøbing Fjernvarmeværk og huset på isagervej 39, havde fjernvarmeværket ønsket huset nedrevet. Foto: Google
Bevaringshensyn og fraværet af konkrete udvidelsesplaner hos fjernvarmeværket satte en stopper for ønsket om at nedrive hus fra 1877.

RINGKØBING: Det blev et afslag til Ringkøbing Fjernvarmeværk på ansøgningen om at få tilladelse til at rive et 142 år gammelt nabohus ned. Det besluttede et flertal i teknik- og miljøudvalget.

Huset, der ejes af Ringkøbing Fjernvarmeværk og er placeret omkring 100 meter fra varmeværket, ligger på Isagervej 39 mellem boligområdet Rosenhaven og industriområdet i Ringkøbing øst.

Da Ringkøbing-Skjern Kommune havde set huset an, lød vurderingen, at det er i ”god tilstand” og er ”velbevaret” med en kategori 4 vurdering.

Samme konklusion er man nået frem til hos Ringkøbing Bevaringsforening. Det har vist sig afgørende for udvalgets beslutning.

- Det er et hus, der var bevaringsværdigt med en høj bevaringsværdi, så det var for godt til at rive ned for at sige det direkte, lyder det kort fra formand for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

I ansøgningen havde Ringkøbing Fjernvarmeværk argumenteret for en nedrivningstilladelse med, at huset på sigt kan ”give meget store udfordringer i forhold til varmeværkets ønsker om at etablere nye grønne varmeproduktionsløsninger…”.

En sådan omstilling vil betyde, at fjernvarmeværket skal investere i eksempelvis eldrevne varmepumper. Sådan en investering vil betyde, at der skal udbygges, og den eneste vej, det ifølge bestyrelsesformand Hans Markussen kan lade sig gøre, er i retning mod huset på Isagervej 39.

Det er dog ikke et hensyn, der har fået udvalget til at ændre holdning.

- Vi har sagt, at de ikke får lov til at rive det ned, for der er jo ingen konkrete planer, slutter John G. Christensen.

Annonce
Huset er at både Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Bevaringsforening vurderet som værende i henholdvis god stand, velbevaret og som havende høj bevaringsværi. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Overrasket over beslutning

I mødedagsordenen fremgik det, at den gældende lokalplan for huset ikke betyder, at huset ikke må nedrives. Derfor er man hos Ringkøbing Fjernvarmeværk overrasket over beslutningen.

- Det er klart, at det er jeg skuffet over. Jeg kan ikke helt forstå det, for det er ikke nævnt i lokalplanen, at det ikke må rives ned, siger Hans Markussen, formand fjernvarmeværket.

- Jeg synes ikke, at huset med sin placering er så specielt, at det ikke kan rives ned. Det er jeg overrasket over, siger han.

I ansøgningen havde Ringkøbing Fjernvarmeværk tilkendegivet, at fik man ikke nedrivningstilladelsen, så ville huset være i risiko for med tiden at forfalde. Hvorvidt det kommer til at ske, skal nu drøftes internt, lyder det.

- Vi vil tage det op til overvejelse, for det ville være rart at vide, om kommunen vil lave en ny lokalplan, og så må vi overveje, om det er den vej, vi vil gå, for så kan de blive nødt til at overtage huset. Men det vil vi tage med på næste møde i bestyrelsen, siger Hans Markussen.

- Men det overrasker os noget, at vi ikke har fået tilladelsen. Det havde vi ikke regnet med, siger han.

Som det eneste udvalgsmedlem stemte løsgænger Svend Boye Thomsen imod at give afslag på fjernvarmeværkets ansøgning.

Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce