Indland

Politisk flertal vil reformere EU's grænsesamarbejde

Indtil videre har EU løbende godkendt dansk grænsekontrol. Men politisk flertal vil have bestemmelsesret.

Der er et flertal for at arbejde for nye regler i Schengen-samarbejdet, så Danmark selv kan bestemme, hvor længe der skal være grænsekontrol.

Venstre foreslog det mandag, og partiet bakkes op af blandt andre De Konservative, Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet, som har foreslået noget lignende.

- Det lyder godt, vi har selv foreslået præcis den samme ændring af Schengen-samarbejdet, så de enkelte lande selv kan bestemme, om de vil have en grænsekontrol, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S).

Dermed skal Danmark skaffe allierede blandt EU's medlemslande til at ændre det indre og ydre grænsesamarbejde kaldet Schengen.

Siden januar 2016 har Danmark kontrolleret biler, der passerer den dansk-tyske grænse. Regeringen har løbende fået lov til at fortsætte kontrollen under forudsætning af, at den er midlertidig.

Venstre foreslog mandag derfor at arbejde for at reformere Schengen-samarbejdet og dermed indføre permanent grænsekontrol.

Venstre vil også gøre det muligt at foretage kontrol af biler, der rejser ud af Danmark.

Desuden vil regeringspartiet investere 50 millioner kroner i ny overvågningsteknologi i form af sensorer og droner, der kan supplere og til dels erstatte noget af det mandskab, der lige nu står for kontrollen. Det passer S godt.

- Det ligger i forlængelse af vores egen politik, så det har vi ingen problemer med, siger Mattis Tesfaye til begge dele.

Han svarer ikke direkte på, om partiet vil have permanent grænsekontrol.

- Vi har allerede etableret en grænsekontrol, og vi kan ikke se en afslutning på det.

- Jeg tør ikke garantere, at den skal være der, til solen brænder ud. Den er der, fordi vi ikke har styr på de ydre grænser. Vi har ikke et særskilt ønske om at genere danskere eller udlændinge ved den dansk-tyske grænse, siger Mattias Tesfaye.

Socialdemokratiets spidskandidat til EU-Parlamentet, Jeppe Kofod, siger i en skriftlig kommentar, at partiet vil arbejde for det efter det europæiske valg søndag 26. maj.

- Vi håber, at det betyder, at Venstre nu vil bakke os op, når vi vil rejse kravet om nye regler for grænsekontrol overfor den nye EU-Kommission efter valget, siger Jeppe Kofod.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce