Annonce
Udland

Politimand fyret fem år efter dødeligt kvælertag på sort mand

Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Eric Garner døde i 2014 efter en hårdhændet behandling af politiet. Mandag er en politibetjent blevet fyret.

I 2014 tog en hvid politibetjent kvælertag på en sort mand i forbindelse med en anholdelse.

Den sorte mand, Eric Garner, råbte flere gange under anholdelsen, at han ikke kunne få luft. Og senere døde han på hospitalet som følge af den hårdhændede behandling fra politiet.

Mandag er der blevet sat punktum i sagen, da politibetjenten, Daniel Pantaleo, er blevet fyret fra sit job hos politiet i New York City.

Det oplyser politikommissær i New York City James O'Neill ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen har rod i en episode fra 2014, som fik stor bevågenhed. Politiet mistænkte Eric Garner, der var far til seks børn, for ulovligt at sælge cigaretter på gaden.

I en video filmet af et vidne kan man se Garner, som havde astma, sige "jeg kan ikke få vejret" flere gange, mens han bliver presset mod jorden af adskillige betjente, fordi han i første omgang modsatte sig anholdelse.

Videoen spredte sig hastigt på sociale medier og fik stor opmærksomhed.

Garner mistede bevidstheden og døde senere på hospitalet. Ifølge retsmedicinere var dødsårsagen betjentenes kvælertag og voldsomme pres mod Garners brystkasse.

En måned efter Garners død blev teenageren Michael Brown skudt og dræbt af politiet i byen Ferguson, Missouri, og sammen med en række andre eksempler på politiets hårdhændede metoder over for særligt sorte mænd brød uroligheder ud landet over.

I 2015 indgik Garners pårørende og New York City et forlig uden om retten. Det endte med, at storbyen betalte 5,9 millioner dollar, hvilket dengang svarende til knap 40 millioner kroner i erstatning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce