Annonce
Danmark

Politikredse ville ikke have forslag til hvidvask-efterforskninger

Landets politikredse havde ikke ressourcer til, at Hvidvasksekretariatet kom med sager til dem.

Når Hvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet sendte oplæg til efterforskning af hvidvask ud til de enkelte politikredse, fik de groft sagt at vide: Tak, men vi har ikke tid lige nu.

Det fremgår af Statsrevisorernes kritik af statens indsats mod hvidvask, og det bekræftes af Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, fredag.

I Statsrevisorernes kritik står:

- Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet tre oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.

Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, bekræfter den udlægning.

- Det er rigtigt. Det var nogle gange signalet, siger han.

Derfor valgte Hvidvasksekretariatet at prioritere at hjælpe med allerede oprettede sager i stedet, forklarer han.

- Samtidig var det i 2016 kort efter et terroranslag i Danmark, og det var noget, der medførte stor aktivitet i Hvidvasksekretariatet.

- Politikredsene var præget af, at der havde været et terroranslag, og at der var truffet politiske beslutninger om grænsekontrol. Så vi skulle vurdere, hvordan vi kunne nyttiggøre vores oplysninger bedst muligt.

- Der var vores vurdering på daværende tidspunkt, at det med at bruge energi på store efterforskningsoplæg ikke var det, der gav den bedste værdi, siger Jørgen Andersen.

Statsrevisionerne har fredag fremlagt en kritik af statens samlede indsats mod hvidvask. Centralt i kritikken står:

- At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.

Med andre ord er nogle af de underretninger, som banker, advokater og andre har sendt ind, ikke blevet sendt videre med en opfordring til at efterforske forholdene. På trods af, at sekretariatet vurderede, at det kunne man sagtens.

- På daværende tidspunkt prioriterede vi at understøtte de efterforskninger, der var ude i politikredsene, siger Jørgen Andersen.

- Vi er helt overordnet enig i de kritikpunkter, som Rigsrevisionen har fundet. Men der er sket meget siden.

Siden foråret 2019 er situationen ifølge Jørgen Andersen en helt anden.

- Politikredsene kan nu selv forespørge i vores database. Så kan de få et hit på et overordnet plan og ud fra det en dybere adgang til vores database, siger han.

Spørgsmål: Hvad med ressourcerne ude i kredsene, som var dem, der var problemet?

- Det må du spørge Rigspolitiet om, siger Jørgen Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En 1. april uden narrehat - og det er ikke engang løgn

Du behøver ikke lede længere, kære læser; den er der ikke. Trods datoen kan du roligt regne med, at vi af hele vort journalistiske hjerte står inde for, at de artikler, vi har skrevet til dagens avis og DBRS.dk, er ganske sandfærdige. Traditionen med at narre læserne april er ellers lang og hæderkronet. En af de første aprilsnarre i dansk dagspresse blev bragt af en københavnsk avis, som 1. april 1914 kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent. En af de mest mindeværdige var Roskilde Tidendes aprilsnar i 1976. Hundredevis af borgere stillede sig i kø efter at have læst overskriften "Roskilde Spritfabrik holder lavpris-udsalg på whisky-snaps indtil kl. 17.30 i eftermiddag". Historien lød, at spritfabrikken ved et uheld var kommet til at blande original skotsk whisky med dansk snaps. Spritfabrikken ville sælge blandingsproduktet for en tier per liter, og folk skulle selv medbringe dunke og spande til det, de købte. På Dagbladet har vi gennem mange år ikke haft nogen fast tradition for en aprilsnar. I år var vi dog allerede i februar begyndt at varme ideerne op til at genindføre den; læserne må jo også godt have det sjovt ind imellem. Vinterens voldsomme vandmængder var i spil som et omdrejningspunkt, men helt præcist hvad vi skulle narre læserne april med, var ikke blevet konkret. Det kunne for eksempel være blevet til en historie om, at eleverne på én af de lokale skoler nu blev sendt hjem på ubestemt tid, fordi deres skole var oversvømmet, og at undervisningen indtil videre skulle foregå via Skype. Det kunne måske godt have kaldt et smil frem - engang... Men den historie er ikke rigtig aprilsnar-materiale længere. I det hele taget er det for tiden svært at se det sjove i med vilje at bringe falske nyheder ind i folks daglige nyhedsstrøm. Uanset glimtet i øjet vil vi ikke risikere, at læserne mister tiltroen til det, vi skriver - og når man ser på virkeligheden lige nu, er der desværre alt for meget af den, som i sig selv er grotesk nok til at minde om en aprilsnar. Det skal dog ikke hindre os i stadig at fortælle virkelighedens pudsige og skæve historier; et smil varmer altid, og i krisetider har vi endnu mere brug for det. Men de smil, der er at finde i dagens avis, har altså - ligesom på alle årets andre dage - helt igennem hold i virkeligheden.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce