Debat

Politikerne må række ind over midten og mødes i en fælles velfærdspagt

Velfærdspagt: Der kommer flere børn og ældre. Men det sætter også velfærden under pres. Enten skal vi investere mere i velfærd, så vi kan bevare den kvalitet, vi kender i dag. Eller også skal vi acceptere, at kvaliteten i velfærden gradvist forringes.

Som talerør for 79 faglige organisationer og 1,4 millioner lønmodtagere har jeg i dag sendt et brev til de ni partiledere i Folketinget. Partilederne er uenige om mange ting. Men kan vi ikke blive enige om, at vores velfærd ikke skal forringes yderligere? Jeg opfordrer politikerne til at tilføre de nødvendige ressourcer, så velfærden kan følge med befolkningsudviklingen. Jeg kalder forslaget en velfærdspagt. Velfærdspagten er et kompromis mellem de partier, som ønsker mere velfærd og de partier, som ønsker skatten sænket. Med velfærdspagten foreslår vi politikerne at mødes på midten og aftale, at budgettet til velfærd som minimum følger med, når der kommer flere børn og flere ældre.

Velfærdspagten indeholder fire initiativer.

Første initiativ handler om, at velfærden følger med den demografiske udvikling. Det indebærer, at det offentlige forbrug vokser med 23 milliarder frem mod 2025.

Andet initiativ indebærer, at det økonomiske råderum afskaffes i sin nuværende form. Begrebet ”råderum” giver falske associationer til et økonomisk overskud. Men der er nødvendigt, at sikre velfærden, inden vi snakker om et overskud.

Vi foreslår i stedet for, at indføre et prioriteringsrum. Prioriteringsrummet udgøres af de penge, der er tilbage, når det offentlige forbrug følger det demografiske træk.

Tredje initiativ handler om at give kommuner og regioner mere fleksibilitet. Kommunerne bruger færre penge på velfærd, end der er budgetteret med af frygt for økonomiske sanktioner, hvis budgetterne overskrides. Fra 2011 til 2017 brugte kommunerne samlet set 23 mia. kr. mindre på velfærd end planlagt. Det går ikke. Vi foreslår derfor, at indføre flerårige budgetter med mulighed for overførsel af finanser mellem årene. Det vil give mere og bedre velfærd til borgerne og muliggøre langsigtet økonomisk planlægning.

Sidste initiativ i velfærdspagten er, at der ansattes 1.000 ekstra medarbejdere i Skattestyrelsen. Staten går hvert år glip af 14 milliarder kr. pga. skattesnyd. Vi kan forbedre de offentlige finanser med op mod 5 mia. kr. frem mod 2025. De penge foreslår vi bruges på at opgradere fx skoler, daginstitutioner, hospitaler og plejehjem.

Politikerne skal ikke frygte vælgerflugt, når de indgår en velfærdspagt. Danskerne prioriterer nemlig velfærd. Danmarks Statistik har gennemført en undersøgelse for FH. Den viser, at fire ud af fem danskere hellere vil bevare velfærden end at have skattelettelser. Og 32 pct. vil gerne betale mere i skat for at øge kvaliteten af velfærd.

Så kære politikere, danskerne mener, at velfærd ikke er noget, I bør gå på kompromis med. Velfærd er noget, I derfor bør indgå et kompromis om. Derfor beder vi jer om at mødes i en velfærdspagt.

Lizette Risgaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce