Annonce
Debat

Politikerne må række ind over midten og mødes i en fælles velfærdspagt

Velfærdspagt: Der kommer flere børn og ældre. Men det sætter også velfærden under pres. Enten skal vi investere mere i velfærd, så vi kan bevare den kvalitet, vi kender i dag. Eller også skal vi acceptere, at kvaliteten i velfærden gradvist forringes.

Som talerør for 79 faglige organisationer og 1,4 millioner lønmodtagere har jeg i dag sendt et brev til de ni partiledere i Folketinget. Partilederne er uenige om mange ting. Men kan vi ikke blive enige om, at vores velfærd ikke skal forringes yderligere? Jeg opfordrer politikerne til at tilføre de nødvendige ressourcer, så velfærden kan følge med befolkningsudviklingen. Jeg kalder forslaget en velfærdspagt. Velfærdspagten er et kompromis mellem de partier, som ønsker mere velfærd og de partier, som ønsker skatten sænket. Med velfærdspagten foreslår vi politikerne at mødes på midten og aftale, at budgettet til velfærd som minimum følger med, når der kommer flere børn og flere ældre.

Velfærdspagten indeholder fire initiativer.

Første initiativ handler om, at velfærden følger med den demografiske udvikling. Det indebærer, at det offentlige forbrug vokser med 23 milliarder frem mod 2025.

Andet initiativ indebærer, at det økonomiske råderum afskaffes i sin nuværende form. Begrebet ”råderum” giver falske associationer til et økonomisk overskud. Men der er nødvendigt, at sikre velfærden, inden vi snakker om et overskud.

Vi foreslår i stedet for, at indføre et prioriteringsrum. Prioriteringsrummet udgøres af de penge, der er tilbage, når det offentlige forbrug følger det demografiske træk.

Tredje initiativ handler om at give kommuner og regioner mere fleksibilitet. Kommunerne bruger færre penge på velfærd, end der er budgetteret med af frygt for økonomiske sanktioner, hvis budgetterne overskrides. Fra 2011 til 2017 brugte kommunerne samlet set 23 mia. kr. mindre på velfærd end planlagt. Det går ikke. Vi foreslår derfor, at indføre flerårige budgetter med mulighed for overførsel af finanser mellem årene. Det vil give mere og bedre velfærd til borgerne og muliggøre langsigtet økonomisk planlægning.

Sidste initiativ i velfærdspagten er, at der ansattes 1.000 ekstra medarbejdere i Skattestyrelsen. Staten går hvert år glip af 14 milliarder kr. pga. skattesnyd. Vi kan forbedre de offentlige finanser med op mod 5 mia. kr. frem mod 2025. De penge foreslår vi bruges på at opgradere fx skoler, daginstitutioner, hospitaler og plejehjem.

Politikerne skal ikke frygte vælgerflugt, når de indgår en velfærdspagt. Danskerne prioriterer nemlig velfærd. Danmarks Statistik har gennemført en undersøgelse for FH. Den viser, at fire ud af fem danskere hellere vil bevare velfærden end at have skattelettelser. Og 32 pct. vil gerne betale mere i skat for at øge kvaliteten af velfærd.

Så kære politikere, danskerne mener, at velfærd ikke er noget, I bør gå på kompromis med. Velfærd er noget, I derfor bør indgå et kompromis om. Derfor beder vi jer om at mødes i en velfærdspagt.

Lizette Risgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Højgravid kørte galt

Annonce