Videbæk

Politikere: Kommunen skal overtage gift-ejendom på Guldregnallé

Guldregnallé 9 og fire andre grunde er forurenede med klorerede opløsningsmidler, der stammer fra en tidligere losseplads. Foto: Lars Kryger

Søren Elbæk, Thomas Sloth, Pia Vestergaard og Pia Olivia Christensen mener, kommunen skal påtage sig det moralske ansvar og overtage hus og giftgrund på Guldregnallé 9 i Videbæk.

Videbæk: Kommunen skal vedgå sig sit moralske ansvar for at have solgt en forurenet grund på Guldregnallé i Videbæk.

Sådan er konklusionen hos de tre lokalpolitikere, der foreløbig har reageret på Dagbladets historie lørdag om det yngre par, der i 2010 købte ejendommen Guldregnallé 9 i Videbæk, hvor grunden i 2015 viser sig at være massivt forurenet med opløsningsmidler.

Guldregnallé 9 og fem andre grunde ligger på en tidligere losseplads, som daværende Videbæk Kommune i 1974 udstykkede byggegrunde og solgte.

Parret kan ikke sælge huset eller låne penge i banken til at udvide huset, så der kunne blive plads til at realisere drømmen om at leve der som en familie med børn.

De ulykkelige husejere har forgæves bedt kommunen om at overtage ejendommen, så de kan komme ud af mareridtet.

Deres bøn blev 22. august behandlet i økonomiudvalget, der sagde nej til at hjælpe dem. Begrundelsen: Kommunen mener ikke at være ansvarlig for forureningen.

Søren Elbæk (S) var uenig i udvalgsflertallets afvisning af parrets appel.

- Jeg stemte imod beslutningen i økonomiudvalget. Jeg synes ikke, vi kan være denne sag bekendt. Fortidens synder prikker os nogle gange på skulderen, og selv om hverken nuværende politikere eller forvaltning har noget som helst ansvar i denne sag, så er det et kommunalt ansvar - og i sådan en sag kan vi ikke bare vende ryggen til borgerne. Videbæk Kommune har udstykket dette boligområde i starten af 70'erne, og enhver ved, at området tidligere blev benyttet som losse- og fyldeplads, siger Søren Elbæk.

- Jeg hæfter mig ved, at det ikke er forbundet med nogen helbredsmæssig risiko at bo der, men det hjælper jo ikke familien. De kan ikke låne penge, og huset opfylder ikke de behov, de har, hvis de ønsker at få børn og etablere sig med familie. De kan ikke grave et hul i haven, uden at det er forbundet med særlige omkostninger. De kan ikke sælge huset, for et hus med forureningsdeklaration er formentlig intet værd. Det er en helt håbløs situation for dem, og de har handlet i fuldstændig god tro, siger socialdemokraternes borgmesterkandidat.

Han konkluderer:

- Som kommune må vi påtage os et ansvar i sådan en sag. Enten må vi erhverve ejendommen, så det unge par kan købe sig et andet hus, eller også må vi tilbyde en erstatning, så familien kan foretage den tilbygning, de ønsker.

Vi mister tillid

Også de Radikales spidskandidat Thomas Sloth mener, kommunen har et moralsk ansvar.

- Det lyder uprofessionelt, hvis der ikke er foretaget jordbundsundersøgelser inden udstykningen af en losseplads til byggegrunde. Godt nok kan kommunen påberåbe sig forældelse, men her taler vi om et moralsk ansvar, siger Thomas Sloth og tilføjer:

- Hvis Iver Enevoldsen (borgmester og formand for økonomiudvalget, red.) nægter at hjælpe, så mister vi en del tillid i forhold til fremtidige salg af byggegrunde. Vi har pligt til at tjekke de grunde, vi sælger, og det havde Videbæk Kommune også i sin tid.

SF's Pia Vestergaard er også enig med Søren Elbæk.

- Det er frustrerende for familien og langt udover rimelighedens grænser. Parret har været ganske uvidende, da de købte huset i 2010, og da tidligere ejer heller ikke har været vidende omkring forureningen, så mener jeg, det er kommunen, der står med ansvaret. Jeg opfordrer til, der findes en løsning, hvor kommunen køber huset af parret. Efter min mening er det kommunen, der står med ansvaret for forureningen og dermed også ansvaret for oprensningen. Dette bør kunne gøres hurtigere, end det der sker lige nu, lyder det fra Pia Vestergaard.

Det eneste ordentlige

Pia Olivia Christensen, borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, mener, kommunen bør overtage Guldregnallé 9.

- Det er en rigtig trist sag for det unge ægtepar, og jeg kan godt forstå, at de føler sig i en ulykkelig og stavnsbunden situation. Som jeg forstår sagen, så tænker jeg, at det er uomtvisteligt at kommunen tilbage i tiden som den allerførste har solgt en forurenet grund, hvilket aldrig burde have fundet sted. Kommunen bør derfor overtage ejendommen og bringe forureningen til ophør, siger Pia Olivia Christensen og fortsætter:

- At det er sælgers ansvar at oplyse om forurenet grund er korrekt, og derfor kan man jo godt sige, at den sidste sælger også er ansvarlig. Men kommunen var jo den første sælger af grunden overhovedet, og forureningen var allerede til stede på det tidspunkt. Så enten kan vi afvente mange års tovtrækkeri ved domstolene, eller også kan vi - af moralske årsager - påtage os ansvaret straks, og det tænker jeg faktisk, at vi bør gøre. Det er det eneste ordentlige at gøre.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce