Hvide Sande

Politikere går med til at støtte festival i efterårsferien

Ved Late Summer Festival 2018 bliver der i løbet af fire dage budt på otte koncerter. Arkivfoto: Klaus Madsen

Der bliver budt på otte klassiske koncerter, når tredje udgave af Late Summer Festival bliver præsenteret i Hvide Sande til oktober.

Hvide Sande: Da musikerparret Anette og Helge Slaatto i marts havde en ansøgning om økonomisk støtte på 85.000 kroner til en festival med klassisk musik på repertoiret forbi kultur- og fritidsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, blev der sagt klart nej.

Nu lyder der lidt andre toner fra de folkevalgte politikere i udvalget, hvor en ny ansøgning fra de samme afsendere netop har været på dagsordenen. Budgettet for denne Late Summer Festival 2018 i Hvide Sande er justeret, og ønsket er nu at modtage 30.000 kommunale støttekroner:

- Vi kunne overhovedet ikke honorere den første ansøgning. Men vi har tænkt lidt nærmere over det, og vi synes, det er fantastisk, at vi kan være med til at give vores borgere noget klassisk musik af høj kvalitet, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg (V):

- Men vi er lidt pressede på vores kulturpulje, så vi endte med at give 20.000 kroner i støtte, tilføjer han.

Koncert i fyrtårn

Det er tredje gang, at Anette og Helge Slaatto arrangerer Late Summer Festival, der i år finder sted i efterårsferien.

Her vil der i løbet af fire dage blive afholdt otte koncerter i de tre kirker på Holmsland Klit, i Kaj Munks Præstegård, på Anker Fjord Hospice, i Lyngvig Fyr og hos Vestjysk Bank i Hvide Sande.

Børn og unge under 20 år har gratis adgang til koncerterne, hvor billetprisen ellers ligger på 100 kroner for én koncert. Et partoukort kan købes for 300 kroner, fremgår det af festivalens hjemmeside.

Late Summer Festival 2018 har et samlet budget på 317.000 kroner.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce