Annonce
Ringkøbing-Skjern

Politikere er klar til hurtig fusion af skoler i Ringkøbing

Alkjærskolen og Ringkøbing Skole bliver til én skole, hvis det står til et byrådsflertal. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Flertal sender nu forslag om at samle skoler og børnepasning i Ringkøbing i ét fælles distrikt fra næste sommer i høring. SF kalder forslaget for hastværk.

Ringkøbing: Et stort byrådsflertal er klar til at fusionere Alkjærskolen og Ringkøbing Skole og samle byens børnepasning i ét fælles distrikt.

Det stod klart efter tirsdagens byrådsmøde, hvor der var massiv opbakning til at løse udfordringen med den skæve fordeling af tosprogede børn i Ringkøbing ved at flytte rundt på børnene. Et forslag som nu bliver sendt i høring.

Ifølge børne- og familieudvalgsformand Trine Ørskov (S) vil politikerne sørge for mindst mulig indgriben for børnene. Det betyder, at ingen af de nuværende skolebørn bliver flyttet. Det samme gælder for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. Men fra næste skoleår bliver det skoleledere og lederne i områdets dagtilbud, som fordeler børnene efter en stribe kriterier, som sikrer, at der aldrig er flere end 30 procent tosprogede i en skoleklasse eller et pasningstilbud.

- Vi har gennem halvandet år været i dialog med Alkjærskolen, fordi de har stået med en udfordring. Det er ikke de tosprogede børn, der er problemet, men at antallet af de etnisk danske børn i området falder. Lige nu er der 40 procent tosprogede på Alkjærskolen. Vi står med en udfordring, der skal løses nu, sagde Trine Ørskov.

Da der samtidig er fire ledige lederstillinger, er "vinduet åbent" til en ændring, påpegede hun.

Det er endnu uklart præcist hvilke kriterier, børnene skal fordeles efter. Men det er planen, at der skal tages hensyn til forældres ønsker, søskende, afstanden til skole eller børnepasning, og om der er særlige behov i familiens ønske spille en vigtig rolle.

Kun SF er skeptisk. Pia Vestergaard kalder forslaget for hastværk og ønsker sammen med sine to partifæller, at udfordringen med de to-sprogede børn i Ringkøbing skal løses af det netop nedsatte skolestrukturudvalg.

- Vi har brug for at komme et spadestik dybere. På stormødet med forældrene mødte jeg en bosnisk familie, hvor forældrene er født i Danmark, og de taler dansk i hjemmet. Alligevel bliver deres børn betegnet som tosprogede. Jeg synes, vi skylder alle forældre at træffe den rigtige beslutning og ikke den hurtige beslutning, sagde SF'eren.

Men den er hverken Trine Ørskov eller resten af byrådet med på.

Forslaget bliver nu sendt i høring blandt forældrene i otte uger, inden det skal endeligt vedtages på byrådets februarmøde.

Annonce

Sådan fordeler børnene sig

Når politikerne lige nu vil fusionere Alkjærskolen og Ringkøbing-Skole, så handler det først og fremmest om at få en bedre fordeling af de to-sprogede børn. Lige nu er fordelingen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk nemlig "skæv" i Ringkøbing by. De fleste går i skole og dagtilbud i Alkjærområdet.

I dag ser fordelingen af børnene således ud:

Alkjærhaven vuggestue: 15 børn - 73 procent har anden etnisk baggrund

Alkjærhaven børnehave: 44 børn - 55 procent har anden etnisk baggrund

Trinbrættet: 77 børn - 18 procent har anden etnisk baggrund

Dagplejen Alkjærområdet: 44 børn - 14 procent har anden etnisk baggrund

Alkjærskolen: 342 børn - 37 procent har anden etnisk baggrund

Vasegården: 89 børn - 13 procent har anden etnisk baggrund

Dagplejen Rindumområdet: 45 børn - 13 procent har anden etnisk baggrund

Rindum Børnehus: 47 børn - 6 procent har anden etnisk baggrund

Ringkøbing Skole: 748 børn - 9 procent har anden etnisk baggrund

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Ringkøbing

27-årig kørte i grøften

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce