Annonce
Ringkøbing-Skjern

Politikere er klar til hurtig fusion af skoler i Ringkøbing

Alkjærskolen og Ringkøbing Skole bliver til én skole, hvis det står til et byrådsflertal. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Flertal sender nu forslag om at samle skoler og børnepasning i Ringkøbing i ét fælles distrikt fra næste sommer i høring. SF kalder forslaget for hastværk.

Ringkøbing: Et stort byrådsflertal er klar til at fusionere Alkjærskolen og Ringkøbing Skole og samle byens børnepasning i ét fælles distrikt.

Det stod klart efter tirsdagens byrådsmøde, hvor der var massiv opbakning til at løse udfordringen med den skæve fordeling af tosprogede børn i Ringkøbing ved at flytte rundt på børnene. Et forslag som nu bliver sendt i høring.

Ifølge børne- og familieudvalgsformand Trine Ørskov (S) vil politikerne sørge for mindst mulig indgriben for børnene. Det betyder, at ingen af de nuværende skolebørn bliver flyttet. Det samme gælder for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. Men fra næste skoleår bliver det skoleledere og lederne i områdets dagtilbud, som fordeler børnene efter en stribe kriterier, som sikrer, at der aldrig er flere end 30 procent tosprogede i en skoleklasse eller et pasningstilbud.

- Vi har gennem halvandet år været i dialog med Alkjærskolen, fordi de har stået med en udfordring. Det er ikke de tosprogede børn, der er problemet, men at antallet af de etnisk danske børn i området falder. Lige nu er der 40 procent tosprogede på Alkjærskolen. Vi står med en udfordring, der skal løses nu, sagde Trine Ørskov.

Da der samtidig er fire ledige lederstillinger, er "vinduet åbent" til en ændring, påpegede hun.

Det er endnu uklart præcist hvilke kriterier, børnene skal fordeles efter. Men det er planen, at der skal tages hensyn til forældres ønsker, søskende, afstanden til skole eller børnepasning, og om der er særlige behov i familiens ønske spille en vigtig rolle.

Kun SF er skeptisk. Pia Vestergaard kalder forslaget for hastværk og ønsker sammen med sine to partifæller, at udfordringen med de to-sprogede børn i Ringkøbing skal løses af det netop nedsatte skolestrukturudvalg.

- Vi har brug for at komme et spadestik dybere. På stormødet med forældrene mødte jeg en bosnisk familie, hvor forældrene er født i Danmark, og de taler dansk i hjemmet. Alligevel bliver deres børn betegnet som tosprogede. Jeg synes, vi skylder alle forældre at træffe den rigtige beslutning og ikke den hurtige beslutning, sagde SF'eren.

Men den er hverken Trine Ørskov eller resten af byrådet med på.

Forslaget bliver nu sendt i høring blandt forældrene i otte uger, inden det skal endeligt vedtages på byrådets februarmøde.

Annonce

Sådan fordeler børnene sig

Når politikerne lige nu vil fusionere Alkjærskolen og Ringkøbing-Skole, så handler det først og fremmest om at få en bedre fordeling af de to-sprogede børn. Lige nu er fordelingen af børn med en anden etnisk baggrund end dansk nemlig "skæv" i Ringkøbing by. De fleste går i skole og dagtilbud i Alkjærområdet.

I dag ser fordelingen af børnene således ud:

Alkjærhaven vuggestue: 15 børn - 73 procent har anden etnisk baggrund

Alkjærhaven børnehave: 44 børn - 55 procent har anden etnisk baggrund

Trinbrættet: 77 børn - 18 procent har anden etnisk baggrund

Dagplejen Alkjærområdet: 44 børn - 14 procent har anden etnisk baggrund

Alkjærskolen: 342 børn - 37 procent har anden etnisk baggrund

Vasegården: 89 børn - 13 procent har anden etnisk baggrund

Dagplejen Rindumområdet: 45 børn - 13 procent har anden etnisk baggrund

Rindum Børnehus: 47 børn - 6 procent har anden etnisk baggrund

Ringkøbing Skole: 748 børn - 9 procent har anden etnisk baggrund

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];