Annonce
Ringkøbing

Politiker om dårlig drift: Vi skal have kigget nærmere på medborgerhuse

Ældre borgere er blandt de, der nyder godt af arrangementer i medborgerhuse og på aktivitetscentre i Ringkøbing-Skjern Kommune, men der er behov for en bedre koordinering blandt udbyderne. Arkivfoto: Poul F.Skøtt
Formanden for social- og sundhedsudvalget, Lennart Qvist (K), ønsker en bedre koordinering blandt medborgerhuse og aktivitetscentre i kommunen, så arrangementer til de samme målgrupper ikke overlapper hinanden. Udmeldingen kommer på baggrund af økonomiske problemer i Ringkøbing-Skjern Medborgerhus.

Ringkøbing: Dårlig koordinering kan være en del af forklaringen på, at Ringkøbing-Skjern Medborgerhus lige nu kæmper med økonomiske problemer.

Det mener byrådsmedlem Lennart Qvist (K), der er formand for kommunens social- og sundhedsudvalg og næstformand i beskæftigelsesudvalget:

- Vi skal blive bedre til at tænke på tværs og sørge for, at vi får udnyttet vores bygninger bedre. Vi skal have set på, om det er den rigtige måde, det kører på. Jeg tror, vi kan gøre meget mere, siger han.

Ifølge Lennart Qvist er problemet nok størst i Ringkøbing, hvor Aktivitetshuset Ringkøbing - tidligere Fjordparken Aktivitetscenter - også kæmper om gunsten hos brugerne. Med på sidelinjen er tilmed eksempelvis pensionistforeninger og Ældre Sagen:

- Der er masser af gode arrangementer, men vi skal have set på koordineringen, så der er overblik over hvor og hvornår. Mange af målgrupperne er de samme, og som det er nu, kan det være, at der er et foredrag om demens det ene sted mandagen, og så kan der være et lignende foredrag et andet sted om torsdagen i ugen efter, tilføjer Lennart Qvist.

Annonce

Der er masser af gode arrangementer, men vi skal have set på koordineringen, så der er overblik over hvor og hvornår

Lennart Qvist, formand for social- og sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune

Minus på 120.000 kroner

Ringkøbing-Skjern Medborgerhus, der drives som en forening med en bestyrelse på syv medlemmer, var senest på dagsordenen i kultur- og fritidsudvalget i tirsdags, hvor der fra politisk side blev løftet en pegefinger.

Medborgerhuset på Herningvej modtager et årligt driftstilskud fra kommunen på godt 435.000 kroner, og da der er udsigt til et minus på omkring 120.000 kroner i 2019-regnskabet, stilles der nu krav om, at medborgerhuset hver måned skal fremsende en budgetopfølgning:

- Vi skal have løst de udfordringer, de har. Det er noget, vi vil se på politisk, siger Lennart Qvist.

Mens Ringkøbing-Skjern Medborgerhus hører under kultur- og fritidsudvalget, er det social- og sundhedsudvalget, der følger udviklingen på Aktivitetshuset Ringkøbing, AktivitetsCenter Skjern, Aktivitetscentret Hvide Sande, Seniorgården Tarm og Seniorstedet Videbæk.

I en strategi- og handleplan, som i oktober blev udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Medborgerhus, hedder det blandt andet, at 'ledelsessystemet mangler kompetencer for at kunne sikre huset fremadrettet.'

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Erik Viborg (V), gjorde det dog tidligere på ugen klart, at 'det er ikke sådan, at det er lukningstruet. Sådan ser jeg det ikke.'

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pinkode-lurer stjal 13.000 kroner

112

Raketter gav to udrykninger til klitten

Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce