Ringkøbing-Skjern

Politiet og Hjemmeværnet melder pas: Frivillige er nødt til at styre trafikken

Hårde og bløde trafikanter mødes ofte, når der afvikles motionsløb af forskellig art - som her ved Fjorden Rundt, der er et godt 100 kilometer langt cykelløb, der hvert år i starten af juni bevæger sig rundt om Ringkøbing Fjord. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Politiet og Hjemmeværnet har andre opgaver at se til, og derfor må arrangører af blandt andet motionsløb selv i gang med at uddanne folk, der kan styre trafikken med sikker hånd.

Ringkøbing-Skjern: - Det bliver da en udfordring. Jeg vil nødig stå i en lysregulering i Søndervig og have ansvar for at styre trafikken.

Knud Erik Kristensen fra Skjern - i folkemunde blot K.E. - har gennem de seneste 30 år været med til at arrangere cykelløbet Fjorden Rundt, og han kender derfor alt til vigtigheden af at have gode folk til at guide feltet af motionister sikkert gennem trafikken.

Lige nu er håndbremsen trukket, da der ikke er fuld klarhed over konsekvenserne af en ny lovbekendtgørelse om trafikregulering:

- Vi er alle på usikker grund i forhold til, hvad der sker fremover, tilføjer K.E. Kristensen.

Arrangørerne af Fjorden Rundt er derfor tilmeldt et fyraftensmøde onsdag 3. juli i Ulfborg, hvor DGI vil informere om den nye lovgivning og om det faktum, at en aftale med Politihjemmeværnet ophører med udgangen af juni:

- Det kræver, at vi sætter os sammen, så vi kan finde ud af, hvordan vi løser det her rent praktisk, siger Leif Lundstrøm, event- og idrætskonsulent hos DGI Vestjylland, der dækker kommunerne Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig.

Det kræver, at vi sætter os sammen, så vi kan finde ud af, hvordan vi løser det her rent praktisk

Leif Lundstrøm, event- og idrætskonsulent, DGI Vestjylland

Cykelløb er aflyst

Gennem de seneste mange år har arrangører af store begivenheder nydt godt af at kunne trække på hjælp fra politiet og Hjemmeværnet, men nu bliver stop-skiltet stukket ud. Det skyldes dels en prioritering af opgaver, der skal løses, og dels, at antallet af arrangementer er stigende.

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland, oberstløjtnant Per Nikolajsen, oplyser, at der siden årsskiftet er indløbet 124 henvendelser fra politiet, 'hvor de ønsker, at vi støtter dem i forbindelse med større events, der kræver færdselsregulering':

- Og så vil der være en række mindre events, hvor man kan sige, at det vil være hensigtsmæssigt at have noget færdselsregulering, og det er så dér, de civile foreninger selv skal få uddannet deres personel, siger Per Nikolajsen til DR P4 Midt & Vest.

Som medarrangør af Fjorden Rundt gør K.E. Kristensen det klart, at 'vi er afhængige' af hjælp fra politiet og Hjemmeværnet:

- Vi er opmærksomme på, at der kan være udfordringer i fremtiden, siger K.E. Kristensen.

Næste udgave af Fjorden Rundt køres 6. juni 2020, så arrangørerne har forholdsvis god tid til at få overblik over situationen. Værre ser det ud for klubber og foreninger, der ikke har så lang tid at løbe på. Tvis Cykelmotion ved Holstebro har eksempelvis valgt at aflyse årets udgave af Tour de Tvis, der gennem en årrække er blevet afviklet i midten af august.

Høj grad af frivillighed

Hos DGI Vestjylland tænker event- og idrætskonsulent Leif Lundstrøm, at det er realistisk at opbygge et nyt korps af trafik-officials:

- I Danmark har vi jo normalvis en høj grad af frivillighed. Der er da også nogle folk fra Politihjemmeværnet, der har kontaktet mig, da de har en interesse i at indgå i sådan et korps, siger Leif Lundstrøm.

Han understreger vigtigheden af, at foreninger og klubber nu står sammen:

- Det har stor betydning for borgernes aktivitetsniveau og folkesundhed, hvis mange af vores motionsløb pludseligt ikke er her længere.

DGI Vestjylland har 9. og 10. august planlagt den første uddannelse af nye trafik-officials, der bliver klædt godt på til at regulere trafik på offentlige veje.

Uddannelsens indhold

Uddannelsen som trafik-official skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning i færdselsregulering, så deltagerne bliver i stand til at regulere færdslen i forbindelse med sports- og kulturarrangementer på færdselslovens område.

Uddannelsen skal som minimum give deltagerne kendskab til følgende emner:

Relevant lovgivning.

Adfærd, roller og ansvarsfordeling.

Udstyr, påklædning og dokumentation.

Færdselsregulering og anvisninger for trafikken i teori og praksis.

Personlig sikkerhed samt håndtering af uheld og ulykker.

Forebyggelse og håndtering af konflikter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce