Annonce
Indland

Udlændingekontrol blev neddroslet for at passe på Paludan

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet reducerede kontrol med udlændinge på grund af øget beskyttelse af Stram Kurs-lederen.

Københavns Politi måtte i en periode neddrosle bemandingen i Udlændingekontrolsektionen (UKS), der forbereder udlændingesager, for at passe på lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan.

Det bekræfter Københavns Politi over for Frederiksborg Amts Avis.

- Det er en kendt sag, at politiet har brugt omfattende ressourcer på at sikre den offentlige ro og orden under Stram Kurs’ demonstrationer.

- Hos Københavns Politi har vi løbende prioriteret de ressourcer, vi har, og der er blevet inddraget bemanding fra en række afdelinger, blandt andet Udlændingekontrolsektionen, skriver Københavns Politi i en mail til avisen.

Det var med et mål om at deportere op mod 700.000 mennesker, at Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen stillede op til folketingsvalget i år.

Det er UKS, som håndterer og forbereder udlændingesager i politikredsen, men Frederiksborg Amts Avis erfarer, at sektionen blev lukket den 25. april, så medarbejderne i UKS kunne hjælpe med at håndtere beskyttelsen af Paludan. Arbejdet med udlændingesager blev i stedet overladt til politiets operative personale.

Københavns Politi afviser, at der har været tale om en decideret lukning af afdelingen, men erkender, at afdelingen har haft "væsentligt reduceret bemanding".

- Det har naturligvis haft betydning for sektionens muligheder for at opretholde kontroltrykket og at assistere resten af politikredsen med sagsbehandling i udlændingesager, skriver Københavns Politi.

Lukningen af UKS afføder kritik fra Rasmus Paludan selv.

- UKS burde styrkes, ikke lukkes. Der er et stort behov for den afdeling. Den prioritering fra politiets side er helt hen i vejret, siger Rasmus Paludan til Frederiksborg Amts Avis.

Oprindeligt skulle UKS være forblevet lukket frem til den 17. juni, men efter kritik fra flere sider blev perioden forkortet.

Den 25. maj overtog UKS igen behandlingen af udlændingesagerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vestjylland

Mand omkommet i drukneulykke

Videbæk

Kvinde hørte tyv luske rundt

Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce