Indland

Politiet indfører dobbelt strafzone i dele af København

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Politi indfører dobbelt strafzone i dele af byen. Det skyldes optøjer efter demonstration søndag.

Københavns Politi indfører dobbelt strafzone i dele af København indtil 23. april klokken 16 for at genskabe trygheden i områderne. Det sker som følge af optøjer efter demonstration søndag. Det oplyser politiet.

Det var partistifter Rasmus Paludan, der stod bag søndagens demonstration, som endte i store uroligheder og brandstiftelse.

Flere fremmødte borgere var vrede over, at Paludan, der har stiftet det islamkritiske parti Stram Kurs, blandt andet kastede med en koran. For under to uger siden blev Paludan dømt for racisme i byretten.

Loven om skærpede strafzoner trådte i kraft 1. januar i år. Inden for zonerne straffes visse former for kriminalitet begået i området dobbelt.

Strafzoner gælder fra mandag klokken 16 og en uge frem. Den dækker fire områder: dele af Nørrebro, Nordvest, Tingbjerg, Urbanplanen på Amager og Christianshavn.

Det skyldes ifølge chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Bergen Skov, at kriminalitet i de områder "i væsentlig grad skaber utryghed for beboere og andre, der færdes i eller omkring de berørte områder".

- Som politimyndighed er det en af vores vigtigste opgaver at sikre orden, tryghed og sikkerhed for borgerne, og derfor indfører vi nu skærpet strafzone, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet blev der under søndagens demonstration affyret fyrværkeri og kastet med kanonslag mod politiet. Også sten, cykler og løbehjul fløj gennem luften.

Flere personer valgte herefter ud på aften at maskere sig, rive stilladser ned og sætte ild til blandt andet biler. Den form for hærværk stod ifølge politiet på indtil ud på natten.

23 personer blev anholdt, og fire personer blev mandag fremstillet i grundlovsforhør. Tre er blevet varetægtsfængslet, mens den sidste blev løsladt.

Mandag eftermiddag og aften er der varslet tre demonstrationer i Albertslund. Den ene står Rasmus Paludan bag, mens de to andre er moddemonstrationer.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce