Annonce
Indland

Politiet indfører dobbelt strafzone i dele af København

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Politi indfører dobbelt strafzone i dele af byen. Det skyldes optøjer efter demonstration søndag.

Københavns Politi indfører dobbelt strafzone i dele af København indtil 23. april klokken 16 for at genskabe trygheden i områderne. Det sker som følge af optøjer efter demonstration søndag. Det oplyser politiet.

Det var partistifter Rasmus Paludan, der stod bag søndagens demonstration, som endte i store uroligheder og brandstiftelse.

Flere fremmødte borgere var vrede over, at Paludan, der har stiftet det islamkritiske parti Stram Kurs, blandt andet kastede med en koran. For under to uger siden blev Paludan dømt for racisme i byretten.

Loven om skærpede strafzoner trådte i kraft 1. januar i år. Inden for zonerne straffes visse former for kriminalitet begået i området dobbelt.

Strafzoner gælder fra mandag klokken 16 og en uge frem. Den dækker fire områder: dele af Nørrebro, Nordvest, Tingbjerg, Urbanplanen på Amager og Christianshavn.

Det skyldes ifølge chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Bergen Skov, at kriminalitet i de områder "i væsentlig grad skaber utryghed for beboere og andre, der færdes i eller omkring de berørte områder".

- Som politimyndighed er det en af vores vigtigste opgaver at sikre orden, tryghed og sikkerhed for borgerne, og derfor indfører vi nu skærpet strafzone, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet blev der under søndagens demonstration affyret fyrværkeri og kastet med kanonslag mod politiet. Også sten, cykler og løbehjul fløj gennem luften.

Flere personer valgte herefter ud på aften at maskere sig, rive stilladser ned og sætte ild til blandt andet biler. Den form for hærværk stod ifølge politiet på indtil ud på natten.

23 personer blev anholdt, og fire personer blev mandag fremstillet i grundlovsforhør. Tre er blevet varetægtsfængslet, mens den sidste blev løsladt.

Mandag eftermiddag og aften er der varslet tre demonstrationer i Albertslund. Den ene står Rasmus Paludan bag, mens de to andre er moddemonstrationer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce