Annonce
Alarm 112

Politiet har kendt til fejl i månedsvis: Pape vidste intet

Philip Davali/Ritzau Scanpix
En graverende fejl i et it-system, der behandler teledata betyder, at 10.000 sager skal gennemgås igen.

Fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blev ikke orienteret om en graverende it-fejl i behandlingen af teledata, som politiet har kendt til i månedsvis.

Det svarer den konservative partiformand via sit partis pressetjeneste til Berlingske.

- Søren Pape fik først kendskab til sagen i går aftes (mandag, red.), og han meddeler via den konservative pressetjeneste, at den kommende justitsminister må sørge for en redegørelse som noget af det første.

- Som fungerende justitsminister har Søren Pape ikke selv mulighed for at sætte en ny redegørelse i gang, skriver pressetjenesten til avisen.

Politiet oplyser ellers tirsdag, at ordensmagten første gang blev underrettet om, at der kunne være noget galt helt tilbage i november.

- Vi får en henvendelse i en sag tilbage i november 2018 med en lignende problemstilling. Man går så igennem 60 andre sager, men ender med at konkludere, at der må være sket en enkeltstående fejl.

- Det er først med sagen i februar i år, at man finder ud af, at der er tale om en generel problemstilling, siger Torben Mølgaard Jensen, chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet.

Fejlen er ifølge politiet formentlig opstået i forbindelse med en opdatering af det program, som politiet bruger til at bearbejde og rense data fra de forskellige teleselskaber, så data bliver mere overskueligt.

Fejlen har betydet, at programmet utilsigtet har frasorteret oplysninger, som det ikke skulle. For eksempel ved, at telefonnumre, der var aktive på en given telemast, blev sorteret fra af programmet.

På den måde kan fejlen have påvirket skyldsspørgsmål, fordi personer ikke har kunnet dokumentere et alibi, der måske var uforeneligt med at være på gerningsstedet.

Men det kan også have begrænset politiets egen efterforskning. Data fra nogle mobiltelefoner kan have manglet i de oversigter, som efterforskerne har haft adgang til.

Teledata er ellers et værdifuldt værktøj for politiet. I alvorlige sager kan politiet nemlig bede om data over, hvilke mobiltelefoner der var aktive på givne telemaster i et givent tidsrum og på den måde komme på sporet af mistænkte.

Den alvorlige fejl betyder, at samtlige sager fra 2012-2019, hvor teleoplysninger har været anvendt, skal gennemgås af politi og anklagemyndigheden igen, oplyser Rigspolitiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce