Annonce
Udland

Politiet har anholdt fire efter skyderi i New Zealand

Stringer/Reuters
Formodet gerningsmand har skrevet manifest, men det er for tidligt at sige noget om motiv, siger politichef.

Politiet i Christchurch har endnu ikke sat tal på, hvor mange mennesker der er dræbt i angrebet mod to moskéer i byen, men der er tale om et "betydeligt" antal sårede og dræbte.

Det siger byens politichef, Mike Bush, på et pressemøde fredag morgen dansk tid.

En video, som cirkulerer på internettet, viser foruroligende optagelser fra den ene af moskéerne, hvor gerningsmanden går gennem bygningen og skyder de tilstedeværende en efter en.

Politiet i Christchurch advarer folk mod at se den brutale video og dele den på nettet.

Fire personer - tre mænd og en kvinde - er i politiets varetægt, oplyser Mike Bush. Han vil endnu ikke udelukke, at der er flere gerningsmænd.

Bush tilføjer, at det er for tidligt for politiet at sige noget om motivet.

En mand, der har taget skylden for skyderierne, har lagt et 74 siders indvandringskritisk manifest på nettet, hvor han forklarer sin baggrund og sit motiv for angrebet, skriver AP.

Efter skyderierne i og ved to moskéer i Christchurch har politiet uskadeliggjort et antal bomber, der er fundet i biler i byen.

De skoler, der var lukket ned i byen, er nu åbnet igen. Det skriver politiet på Twitter. Det betyder, at nervøse forældre kan hente deres børn.

Eleverne blev holdt inde på skolerne, mens der var skyderi mod de to moskéer i byen. Politiet er fortsat massivt til stede i hele byen, skriver politiet på Twitter.

Politiet har advaret alle og bedt dem holde sig fra moskéer i hele New Zealand.

Der er ingen oplysninger om danske sårede eller tilskadekomne ved skyderiet i New Zealand, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice fredag morgen.

Udenrigsministeriet følger sagen tæt og opfordrer alle danskere i området til at kontakte deres pårørende, hvis de er o.k.

Hvis man er i New Zealand og har behov for at assistance bør man kontakte ambassaden i Canberra eller Udenrigsministeriets Borgerservice.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce