x
Annonce
Alarm 112

Politiet fandt ingen skydevåben trods 148 kropsvisiteringer

Arkivfoto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Et skyderi i Vollsmose udløste i december en visitationszone. Men ingen skydevåben er blevet fundet.

I fire uger har retsplejelovens almindelige regler om kropsvisitation været sat ud af kraft i det vestlige Odense omkring Vollsmose efter et skyderi i december. 148 gange har politiet kropsvisiteret personer i perioden, men ingen skydevåben er blevet fundet.

Det var ellers et skyderi, som 17. december fik politidirektør Arne Gram til at etablere en såkaldt visitationszone i området.

- Det er en meget alvorlig situation, når der skydes på åben gade, hvor uskyldige borgere færdes, lød det dengang fra Arne Gram.

Med hjemmel i politiloven bestemte Arne Gram derfor at etablere en visitationszone. Det betød, at politiet i fire uger har kunnet visitere folk uden at have en konkret mistanke mod dem. Det skal der ellers normalt være.

Men skydevåben er der altså ikke dukket op. Faktisk fandt Fyns Politi kun et enkelt våben, en peberspray, hvor en person er sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Derudover fandt politiet en kniv i en bil, men den kunne ikke knyttes op på en bestemt person, så der blev ikke rejst sigtelse i den sammenhæng, oplyser Fyns Politi til Ritzau.

Ud over de to våben har politiet også beslaglagt mindre mængder af hash og joints. Det har affødt ti sigtelser.

Derudover er der rejst seks sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og fem sigtelser for "mindre alvorlige forseelser", som politiet selv beskriver det i en pressemeddelelse.

Muligheden for at etablere visitationszoner har efterhånden mere end et årti på bagen. De første større zoner blev etableret i København tilbage i 2007 og omfattede hele bydele.

Dengang kritiserede advokater og eksperter, at zonerne var så geografisk store. De hævdede, at det ikke var intentionen med loven.

Visitationszoner giver sjældent noget større udbytte i form af beslaglæggelser af skydevåben. Det var således heller ikke tilfældet, da Fyns Politi i efteråret i to uger havde etableret en visitationszone i Vollsmose.

Dengang blev der rejst våbensigtelser for besiddelse af et baseballbat, en foldekniv og to peberspray.

Retsplejelovens almindelige regler for kropsvisitation er i Vollsmose og omegn gældende igen fra tirsdag klokken 14.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce