Annonce
Alarm 112

Politiet behandler brændt hus på Falster som gerningssted

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et hus i Nykøbing Falster stod torsdag aften i flammer. Politiet afspærrer og bevogter huset natten igennem.

Politiet har afspærret et nedbrændt hus i Nykøbing Falster, og behandler det som et gerningssted.

Det oplyser Ole Hald, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi natten til fredag.

Politiet modtog torsdag klokken 21.49 anmeldelse om, at et hus brændte på Gavlhusvej 21 i Nykøbing Falster.

Der er tale om en enkeltstående villa.

- Der bliver sendt brandvæsen til stedet, og vi kommer også frem derude, siger Ole Hald.

Brandvæsnet er omkring klokken et fortsat til stede ved huset og er i gang med efterslukningen, oplyser vagtchefen.

- Vi behandler brandstedet som et gerningssted. Vi har afspærret huset og bevogter det natten igennem, siger han.

Vagtchefen har ingen kommentarer til, hvorvidt der er nogle indebrændte personer i huset.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen før fredag formiddag.

- Vi holder afspærringen natten igennem, og så kommer der teknikere i morgen tidlig. Vi har ikke flere kommentarer inden da, siger Ole Hald.

Ifølge folketidende.dk havde brandvæsnet torsdag aften to indsatslederbiler på stedet, mens Falck rykkede ud med to sprøjter, to tankbiler og en stigevogn.

Derudover kom politiet med to køretøjer, og en ambulance holdt standby, skriver lokalmediet.

Desuden blev brandvæsnets frivillige tilkaldt for at hjælpe med belysning, så der i alt var flere end 20 personer i arbejde på stedet.

Branden kom ifølge mediet under kontrol i løbet af en time, mens brandvæsnet efter midnat fortsat kæmper med at efterslukke lommer af ild i tagkonstruktionen.

- Vi er ved at rive taget ned, men branden er under kontrol, så det er ren efterslukning, fortæller indsatsleder Bo Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen til folketidende.dk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce