Annonce
Alarm 112

Politi mangler vidner til overgreb på 16-årig til puttefest

Trods efterlysning af vidner har politiet ikke fået henvendelser efter overgreb på 16-årig kvinde.

Nordsjællands Politi er fortsat uden afgørende spor i efterforskningen af et overgreb på en 16-årig kvinde, der blev anmeldt i forbindelse med den såkaldte puttefest i Dyrehaven nord for København fredag aften.

Lørdag eftermiddag valgte politiet at udsende et signalement af den formodede gerningsmand.

Det har dog foreløbig ikke båret frugt.

- Vi har stadig ikke fået nogen henvendelser, siger Jakob Tofte, vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Den 16-årig kvinde blev ifølge anmeldelsen tvunget til at give en ukendt mand oralsex ved den store gymnasiefest nord for København.

Ifølge anmeldelsen tog gerningsmanden fat i kvindens skulder og nakke, trak hende hen til et væltet træ cirka 15 meter væk fra stien, hvorefter han gennemførte overgrebet.

Herefter lykkedes det kvinden at vriste sig fri og løbe væk fra stedet.

Nordsjællands Politi ønsker at høre fra folk, der kan genkende manden ud fra følgende signalement:

Mand, afrikansk af udseende, omkring 16-17 år, stor af kropsbygning og 185-190 centimeter høj. Han har kort karseklippet hår og kan have en skade i form af en hævelse ved den ene kind.

Han var iført hvid t-shirt malet med tusch i farverne grøn, sort og rød. T-shirten var delvist iturevet, og manden var i øvrigt iført sorte bukser og sorte sneakers.

Gerningsmanden talte dansk med accent. Det kan dog ikke afvises, at accenten var påtaget.

Nordsjællands Politi håber på at høre fra folk, der kan genkende signalementet.

- Kvinden er kommet med et meget fint signalement, og vi arbejder meget seriøst med sagen, og hvis ikke, vi får nogen henvendelser, må vi overveje næste skridt, siger Jakob Tofte.

Puttefesten er en fest, hvor tusindvis af gymnasieelever fra hele hovedstadsområdet mødes i Ulvedalene i Dyrehaven ved Klampenborg for at byde de nye 1.g'ere, putterne, velkommen.

Nordsjællands Politi vurderer, at omkring 7000 unge mennesker deltog i fredagens fest.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce