Annonce
Rejser

Polen: 5 spændende steder i Warszawa

Warszawas Palads for Kultur og Videnskab er en markant bygning med masser af kulturelt indhold, men også udenfor foregår der en mængde kulturelle aktiviteter. Foto: City of Warsaw
Hvis man både kan lide vibrerende byliv og spændende indblik i historien, bør man tage en tur til Polens hovedstad. Her kan man nemlig få førsteklasses oplevelser af begge dele i det store land, der binder vest og øst sammen.

1 Moderne kunst i topklasse

Moderne kunst er markant repræsenteret i Warszawa. Byens Museum of Modern Art udstiller kunst i topklasse fra det 20. århundrede og frem – fordelt på flere indbydende lokaliteter.

Den nyeste bygning ligger ved bredden af Polens største flod, Wisla, hvor besøgende kan nyde de billedskønne omgivelser i lige så høj grad som den udstillede kunst. Desuden finder man i Skulpturparken Bródno en moderne kunstudstilling, som er i konstant forandring.

Annonce

Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut er en selvejende institution (fra 1940) med seks afdelinger rundt i verden: Brasilien, Indien, Kina, Letland, Polen og Rusland. Herfra udvikles internationale aktiviteter sammen med partnere. Sidste år 16 lande i alt.

Det er instituttets vision er at vise, at udvekslingen af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer. Især når det gælder ligestilling, uddannelse, bæredygtig udvikling, demokrati og aktivt medborgerskab.

Læs mere på www.danishculture.com.

2 En visuel eksplosion

På Neonmuseet bliver éns opfattelse af den tidligere østblok udfordret, når man kommer ind i en verden af farver og indtryk. Museet er det eneste af sin slags i Europa, og det har som mission at dokumentere den voldsomt imponerende brug af neonskilte, der fejede over østblokken, så man kunne vise, at der her var gang i hjulene. Blandt andet kan man se en funklende version af Warszawas havfruevartegn, som er en hel del mere kampberedt end den, vi kender på Langelinie.

3 En by i oprør

The Warsaw Rising Museum fortæller om et mørkt kapitel af historien, der fandt sted før neonlysene pyntede østblokken.

Under anden verdenskrig, i 1944, fandt Warszawaopstanden sted, og det var den største aktion mod den tyske besættelsesmagt af nogen modstandsbevægelse. Imens de tyske tropper i området blev presset af den sovjetiske hær, der rykkede frem fra øst, lod indbyggerne i Warszawa vreden over fem års terrorregime få frit løb. Men da russerne lå på den østlige side af floden og ikke ville støtte den underjordiske og antikommunistiske polske hær, lod russerne dem blive nedkæmpet af tyskerne.

Museet giver et gribende indblik i, hvordan hverdagen var i den plagede, men ukuelige by. Samtidig præsenterer den også et større billede af de forskellige internationale interesser, der prægede tiden under og efter opstanden.

Gode restauranter i Warszawa


Mozaika

Filminstruktørerne Kieslowski og Wajdas yndlingsrestaurant, da den i 1970'erne og 80'erne var en café. I dag kan du få både traditionelle og moderne retter – også vegetariske.

Puławska 53.

www.restauracjamozaika.pl.


Mælkebar Prasowy

Har eksisteret siden 1954 og er en af de kendte polske mælkebarer fra kommunisttiden. En del af disse er nu genoprettet og moderniseret, men de er stadig billige – du kan for eksempel få en toretters menu for cirka 40 kroner.

Marszałkowska 10/16.

prasowy.pl.

Alewino

Lille moderne restaurant i byens hjerte med god mad og vin. Auteurkøkken med fornuftige priser.

Mokotowska 48.

alewino.pl.



Veganske restauranter

Warszawa er i de seneste år blevet et paradis for veganere. Blandt de mest populære er:

Tel Aviv Urban Food

Poznańska 11.

Krowarzywa Vegan Burger

Hoża 29/31.

4 Kultur- og videnskabspaladset

Warszawas Palads for Kultur og Videnskab var oprindeligt et prestigeprojekt for sovjetdiktatoren Stalin. Den 231 meter høje bygning er lidt endnu Polens højeste. Paladset er i sig selv interessant på grund af sit arkitektoniske udtryk fra sovjettiden, men hvis man slår vejen forbi, bør man ikke snyde sig selv for at tage en tur til toppen af bygningen, som byder på et fantastisk udsyn over Warszawa. Herfra får man et helt særligt indtryk af tidens gang, når blikket bevæger sig hen over arkitekturen fra tiden under sovjetisk overherredømme og videre til den nyere tids moderne polske byudvikling.

Palads for Kultur og Videnskab indeholder en række kulturelle tilbud som for eksempel en biograf, to af byens bedste teatre, et børneteater, et kunstgalleri, en koncertsal samt en særlig udstilling af biler, som er produceret i Polen.

Om forfatteren

Boguslawa Sochańskaer er institutleder for Dansk Kulturinstitut i Polen.

5 Polens jødiske historie

I århundreder havde Polen det sandsynligvis mest levende jødiske samfund i Europa. Fra middelalderen og frem blev Polen kendt som Paradisus Judaeorum (Jødernes paradis) på grund af dets høje tolerance over for folkeslaget, der adskilte sig markant fra den, som resten af Europa udviste.

Polin – Museum for the History of Polish Jews - er dedikeret til oplysning om det betydningsfulde mindretal, og hvordan det igennem tiden har interageret med det kristne samfund, der omgav jøderne. Museet åbnede i 2013 og har hjemme i en bygning, der blev bygget særligt til formålet. Polin vandt European Museum of the Year Award tre år efter sin åbningen.

Museum of Modern Art. Foto: Patryk Korzeniecki/Wikimedia Commons
Et neonmuseum findes kun i Warszawa. Foto: Adrian Grycuk/Wikimedia Commons
The Warsaw Rising Museum. Foto: Spens03/Wikimedia Commons
De polske jøders historie fortælles på Polin – Museum for the History of Polish Jews. Foto: M. Starowieyska D. Golik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce