Annonce
Skjern Håndbold

Pointhøsten er under det forventede for Skjern: - En okay start, men ikke helt godkendt

Bjarke Christensen startede lørdag på bænken, fordi Anders Eggert blev foretrukket, men Bjarke Christensen blev skiftet ind og fik størstedelen af kampen på banen. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Resultaterne har ikke været helt gode nok, men tegningerne i spillet giver troen på en god sæson hos Skjerns spillere.

HOLSTEBRO: Et point på udebane mod en lokalrival, der igen i år må forventes at kæmpe med om semifinalepladserne. Isoleret set var det ene point mod TTH Holstebro fint for Skjern Håndbold, og det vidste Skjern-spilleren Eivind Tangen, Jonas Tidemand og Bjarke Christensen også godt efter kampen.

Det ene point blev bare skæmmet en smule af, at man nu står med tre point efter tre runder i Primo Tours Ligaen. Det var ikke helt den pointhøst, spillerne havde håbet på og regnet med. For med nederlaget ude til SønderjyskE Håndbold i den første runde har Skjern et pointmæssigt efterslæb.

- SønderjyskE var ingen særligt tilfredse med. Havde vi vundet den kamp, havde vi måske også været mere tilfredse med ét point i denne kamp (mod TTH Holstebro red.), siger Eivind Tangen.

Fløjspiller Bjarke Christensen kommer frem til samme konklusion.

- Vi ville selvfølgelig gerne have haft to point mere. Det er en okay start, men det er ikke helt godkendt. Vi ser os selv som et hold, der er bedre end SønderjyskE, så vi skulle have vundet dernede. Havde vi haft to point derfra, ville det have været en fin start, siger han.

Annonce

Vi ville selvfølgelig gerne have haft to point mere. Det er en okay start, men det er ikke helt godkendt. Vi ser os selv som et hold, der er bedre end SønderjyskE, så vi skulle have vundet dernede. Havde vi haft to point derfra, ville det have været en fin start.

Bjarke Christensen, venstre fløj, Skjern Håndbold

Spillet tyder på fremgang

Jonas Tidemand havde heller ikke stillet sig tilfreds, hvis man inden sæsonstart havde sagt, Skjern ville stå med tre point efter tre runder.

- Jeg ville godt lige have hevet sæsonstarten op på fire point ud af seks, siger stregspilleren.

Når Skjern-spillerne ser på sæsonstarten, er det dog ikke negativt det hele. Bronzevinderne fra den seneste sæson har spillet sig sikkert videre i pokalturneringen, man er ved at spille nye folk ind på holdet, og defensiven viste højt niveau mod TTH Holstebro.

Derfor ser spillerne også takter til, at man under den nye trænerduo nok skal se forbedringer over det næste stykke tid. Med det i baghovedet ser de grønblusede lyst på sæsonmulighederne.

- Det har ikke været super, men der er mange gode tendenser i holdet. Hvis vi holder gang i forsvaret og målmanden, skal vi nok slå de fleste hold, siger Eivind Tangen.

- TTH Holstebro lavede kun 22 mål mod os, og kan vi holde fast i det, ser det rigtig fornuftigt ud for resten af sæsonen, siger Bjarke Christensen.

Jonas Tidemand til venstre og Eivind Tangen ser gode takter i Skjern, men pointhøsten i sæsonstarten har ikke været helt god nok. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce