Annonce
Ringkøbing

Plus og minus i høringssvar om at gøre to skoler til én

På Alkjærskolen er forældrene glade for, at Ringkøbing i fremtiden ser ud til at blive ét skoledistrikt. Foto: Jørgen Kirk.
Nogle er glade. De fleste er bekymrede. Medarbejdere og forældre er kommet med deres høringssvar til forslaget om at slå de to skoler i Ringkøbing sammen til én.

Ringkøbing: Tirsdag 21. januar skal politikerne i børne- og familieudvalget beslutte, om der skal ændres i deres indstilling til byrådet om, at Ringkøbing fremover skal være ét skoledistrikt. Politikerne skal tage beslutningen på baggrund af ni indkommende høringsforslag.

Blandt de mest positive er høringssvarene fra forældrebestyrelsen på Alkjærskolen, skolens medarbejdere, forældrebestyrelsen for Alkjær Børneunivers samt medarbejderne der.

Alkjærskolens forældrebestyrelse starter med at takke for en god dialog med udvalget og skriver videre:

"Inddragelsen af tosprogede elever har altid og vil også fremadrettet være en af de store styrker ved Alkjærskolen. Fordelingen mellem etnisk danske og tosprogede børn giver skolens elever et unikt internationalt udsyn i en stadig mere globaliseret verden. Det præsenterer dem for kulturer og sprog på en måde, der ruster dem til at indgå i fremtidens arbejdsmarked. (...) Men når andelen af tosprogede overstiger 30 procent, begynder fordelene at vige for udfordringerne".

Den eneste bekymring fra skolens forældre er, at der ikke er lagt op til at ændre på sammensætningen i de nuværende klasser. Det betyder ifølge høringssvaret, at der er syv til ni klasser, hvor andelen af tosprogede elever når over 30 procent.

Forældrene med børn i Alkjær Børneunivers er i det store hele enig med forældrene til skolebørn. De bakker op om forslaget, ser mangfoldigheden som en styrke, de har også været glade for samarbejdet med børne- og familieudvalget, og så glæder de sig til den fremtidige fremtidige dialog.

Annonce

Uligevægt i nuværende klasser

Alkjærskolens medarbejdere er også glade for, at politikerne har lyttet til de udfordringer som skolen for halvandet år siden henvendte sig med, men de synes, det er "gået stærkt i forhold til varsling af mulige forandringer på ledelsesniveau på de to skoler". Yderligere lyder det:

"Vi glæder os dog over, at der er forslag om enhedsledelse og ikke distriktsledelse, da vi mener, at ledelse 'tæt på' kerneydelsen er særdeles vigtig og ikke mindst i en forandringsproces".

Medarbejderne i Alkjær Børneunivers er til gengæld bekymrede for, om der kommer en ledelse, der er tæt nok på, så der vil være nok ledelsestid til at praktisere pædagogisk ledelse.

Medarbejderne på skolen glæder sig også over, at fordelingen af børn kommer til at ske allerede ved indskrivningen til vuggestue eller dagpleje. Samtidig ønsker de, at lederne af dagtilbud og skoler kommer til at spille en rolle, når kriterierne for fordelingen skal udarbejdes. Det samme ønsker medarbejderne i Børneuniverset.

Herudover ønsker de også, at der bliver udarbejdet retningslinjer for flytning af personale, at der ikke kun skal være fokus på at flytte tosprogede børn, og at politikerne står ved deres beslutning.

På skolen er personale ligesom forældrene bekymret for de klasser, hvor elevsammensætningen er "uligevægtig", fordi man som sagt ikke vil lave om på eksisterende klasser. Herudover mener medarbejderne, at fusionen vil kunne gøres "mere frugtbar for alle parter, hvis der også følges op med et nyt navn for den nye skole".

Ønske om tidlig inddragelse

Fra forældrene på Ringkøbing Skole er tonen en smule anderledes. De anerkender, at der er en udfordring, og de vil også gerne være med til at løse den. Men processen er de ikke helt glade for. Blandt andet skriver forældrebestyrelsen:

"Vi kunne have ønsket at være inddraget i processen på et tidligere tidspunkt, så vi kunne have undgået den nuværende situation. Det kunne måske have været løst med information og dialog (...) Der har været et meget ulige forhold i hele situationen i forbindelse med skoledistriktssammenlægningen. Alkjærskolen har været i dialog med udvalget igennem længere tid, og vi er først blevet inddraget lige før målstregen. Det har givet - set fra vores synspunkt - et meget utilfredsstillende forløb. Vi synes ikke, vi har haft andre muligheder end at nikke ja til sammenlægningen".

Forældrene ville i virkeligheden helst vente, til skolestrukturudvalget, der kigger på hele kommunen, var færdige med deres arbejde. Herudover skriver de, at de håber, at de to skoler i høj grad kan fortsætte som nu med en nærværende leder hver.

Forældrene til børn i Rindums Børnehuses største bekymring er, at man vil lave en samlet bestyrelse, hvilket betyder, at forældre vil skulle træffe afgørelser for en daginstitution, som deres eget barn slet ikke går i.

Kan man flytte sit barn?

Forældrebestyrelsen på Vasegården er mest bekymrede for den kommende fordeling af elever. De skriver blandt andet:

"Uvisheden om, hvordan fordelingen kommer til at ske, hvem der bliver fordelt, og hvilke kriterier der bliver sat op, fylder meget. Desuden er vi interesserede i at vide, hvad man tænker om det frie valg kontra pasningsgaranti. Hvis det stadig vil være muligt at ønske en plads, skal det så også kunne være muligt at flytte sit barn, efter man har sagt ja til en garantiplads, eller vil denne mulighed blive sløjfet?"

Senere i høringssvaret lyder det:

"Vores opfattelse er, at det er geografien, der er den største bekymring. Der er en udbredt nervøsitet over at kunne risikere at blive flyttet til Alkjær-området, når man nu har valgt at bosætte sig i Rindum-området".

Svært at forholde sig til

Medarbejderne på Ringkøbing Skole synes ligesom forældrene, at tingene er gået stærkt. De kan heller ikke forstå, hvorfor sammenlægningen sker, før skolestrukturudvalget har fået lov til at gøre sit arbejde. Usikkerheden for, hvad fremtiden bringer, fylder meget blandt personalet.

"Vi ønsker en langsigtet plan, som vi som medarbejdere kan forholde os til og gå ind i med positiv energi - for at undgå både elev- og lærerflugt, som vi kan frygte sker på grund af uvished og politisk uklare signaler. Vi ønsker ikke, tingene hastes igennem, men vi ønsker muligheden for at være med til at skabe en god proces med gode overgange for vores elever og forældre. Vi ahr som medarbejdere behov for at kende mål og retning", lyder det i høringssvaret.

Medarbejderne i Rindum Børnehus og Vasegården kalder forslaget "lidt ukonkret og derfor svært at forholde sig til". Blandt deres bekymringer er: ensretning af alle institutioner, topstyring, og at det tætte samarbejde med forældrebestyrelserne risikerer at forsvinde.

Børne- og familieudvalget skal på mødet tirsdag 21. januar diskutere, om forslaget skal ændres, inden det sendes til endelig godkendelse i byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce