Ringkøbing

Plejehjem: Engang var der ansigt til ansigt-tid. Nu er der ansigt til computer-tid

Plejehjemsleder Birgitte Gyldenberg: Der skal ikke være mange udfordringer, det kan være en meget urolig borger, en dement, som vi er nødt til at sætte fast vagt på, før det kan betyde meget for vores budget. Foto: Mads Dalegaard

Vi kunne godt bruge flere varme hænder, siger plejehjemsleder. Der går tid fra kerneopgaven på grund af uddannelse og megen dokumentation på computeren.

Ringkøbing: - Vi skal så meget holde tungen lige munden for få tingene til at nå sammen. Det skal vi virkelig. Vi er udfordret, fordi vores borgere bliver mere og mere komplekse, og det er svært at få lønkronerne til at hænge sammen. Vi nyder godt af frivillige, der vil hjælpe os, og vi har fået værdighedspenge og klippekort, men til plejen løber folk stærkt.

Sådan fortæller Birgitte Gyldenberg, leder af Fjordparkens Ældrecenter i Ringkøbing, som har 14 almindelige plejeboliger, ti ældreboliger, 12 akutpladser og 12 skærmede demenspladser.

Uden at tage stilling til debatten mellem kommune og friplejehjem giver hun udtryk for, at de kommunale plejehjem er under pres. Foruden kerneopgaven med at passe beboerne skal der findes tid til uddannelse af elever og tid til dokumentation.

- Vores beboere bliver stadig mere tunge og demente, som har brug for meget én-til-én person. Det er svært. Vi har hele tiden personale og elever, som skal uddannes. Der skal være tid til kerneopgaven, som er at passe de gamle mennesker og hjælpe dem til at have et værdigt, aktivt liv. Så vi kunne godt være flere varme hænder. Det kunne vi sagtens. Vi bruger også meget tid på at sidde og dokumentere. Det stiller store krav. Den tid går fra vores borgerne. Engang var der a til a-tid. Ansigt til ansigt. Nu er det a til c-tid: Ansigt til computer-tid, siger Birgitte Gyldenberg.

Ældrecentret er sårbart, når der opstår kritiske situationer.

- Der skal ikke være mange udfordringer; det kan være en meget urolig borger, en dement, som vi er nødt til at sætte fast vagt på, før det kan betyde meget for vores budget. Jeg plejer at sige, at vi skal spare i fredstid, så vi har noget bruge i krigstid. Det er med at få ressourcerne afstemt, så beboerne får omsorgen, når der de har brug for det, siger Birgitte Gyldenberg.

Hun har arbejdet i ældresektoren siden 1986.

- Vi har været barberet så langt ned, at vi ingenting kunne. Nu er det, som om det er vendt, for nu får vi puljer, blandt andet med klippekort og værdighedspenge, til at forsøde tilværelsen for beboerne. Men puljerne burde ikke være dét, der gør, at vi kan få tingene til at fungere. Puljerne burde blot være glasuren på kransekagen, siger Birgitte Gyldenberg.

Også på Fjordparken er der en stor gruppe frivillige, som er blevet en stor del af hverdagen.

- Havde vi ikke de frivillige, var der aktiviteter, som ikke blev udført. De laver alle de gode ting omkring de ældre. Personalet har ikke overskud til at lave banko, sangeftermiddage og skubbeture. Livet ville blive trist uden de frivillige, siger Birgitte Gyldenberg.

Dårligere normering i dag- og aftentimer

En undersøgelse fra 2017 foretaget af FOA og ÆldreSagen om normeringer på danske plejecentre viste, at den gennemsnitlige normering i en dagvagt mellem klokken 7 og 15 på en hverdag var på 2,9. Det vil sige én medarbejder for hver 2,9 beboere.Tallet for Ringkøbing-Skjern er en medarbejder til 3,4 beboere. Altså en lavere normering i Ringkøbing-Skjern.

På en dagvagt i weekenden var der på landsplan gennemsnitligt en medarbejder til 4,6 beboere. I Ringkøbing-Skjern 5,0.

På en aftenvagt på en hverdag mellem klokken 15 og 23 var der en medarbejder til 6,3 beboere. I Ringkøbing-Skjern 7,8.

Aftenvagt i weekenden på landsplan 6,9. I Ringkøbing-Skjern 8,1.

Nattevagt mellem klokken 23 og 07 på en hverdag landsplan 20,4. I Ringkøbing-Skjern 19,8.

Nattevagt i weekenden på landsplan 21,2. I Ringkøbing-Skjern 19,8.

Konklusionen er, at kommunens normering i dag- og aftenvagter er dårligere end gennemsnittet og en anelse bedre i nattevagten.

A- og B-plejehjem

Der har altid eksisteret en diskussion om A- og B-plejehjem, hvor friplejehjemmene regnedes for at have højere service end de kommunale.

Socialudvalgsformand Lennart Qvist mener ikke, at diskussionen er så entydig, og at friplejehjem automatisk har kunnet kaldes bedre end de kommunale.

- Men jeg tror, at serviceniveauet er højere på Klokkebjerg, fordi der er flere medarbejdere ansat, siger Lennert Qvist.

På friplejehjemmet Klokkebjerg har forstander Ove Nielsen 88 til 90 medarbejdere til de 65 beboere - faktisk er alle medarbejdere på nedsat tid, undtagen et par ledere.

- Vi har spurgt til normeringen i kommunen, og den minder meget om vores. Vi har lavet en vagtplan, som tilgodeser, at medarbejderne er på, når beboerne har brug for hjælpen. Og det er en kendsgerning, at Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i den nederste fjerdedel målt på landsplan, når det gælder udgiften til og normeringen på plejehjem, siger Ove Nielsen.

I Klokkebjergs budget er også administration, som de kommunale plejehjem til dels får klaret centralt.

- I de 23 år, jeg har været på Klokkebjerg, har vi også rationaliseret. Ellers kunne vi ikke eksistere. Der er skåret ned på rengøringen, og der er skåret ned i aftenvagten. Vi har skåret økonomien til for at få det til at hænge sammen. Det handler jo om beboerne, siger Ove Nielsen.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce