Annonce
Vestjylland

Pløjestævne har måttet sige nej til traktorer

Der er entré ved søndagens pløjestøvne. - Ellers er der simpelthen ikke økonomi i det for os, siger en af arrangørerne, Erling Larsen, som til gengæld lover, at der også kommer en pløjekro. Arkivfoto: Tommy Bay

Nørre Vosborg: - Det er lidt af et luksusproblem, konkluderer Erling Larsen fra Midtjysk Køreselskab, der sammen med Motor og traktorklubben Jylland holder fælles pløjestævne søndag 13. oktober på Nr. Vosborg.

Sagen er den, at for mange traktorer har villet deltage i søndagens begivenhed.

- Og det er for mange i forhold til den plads, vi har, så vi har måttet afvise nogle, siger Erling Larsen.

Der bliver deltagelse af 30 ældre veterantraktorer og 12 spand heste. Forpagteren af jorden til Nr. Vosborg, Thingstrup Maskinstation, har igen givet lov til at låne et stykke jord ud.

- Det er meget pænt af Thingstrup Maskinstation. Det kan jo ikke undgås, at det bliver lidt bulet, når man dyster i at være den bedste lokale pløjer i 2019, lyder det fra arrangørerne.

Hestepløjerne er fra hele Jylland.

Erling Larsen glæder sig særligt over, at Bjarne Mark Jensen fra Rom Rideklub er med igen. Han har købt to belgiere, og hestene bruger han til pløjning.

- Til hverdag er han ellers berider og derfor vant til "fine" heste, men han gør det også rigtig fint som pløjer, siger Erling Larsen.

Søndagens stævne er sidste mulighed for at pudse formen af inden danmarksmesterskaber i hestepløjning 19. oktober på Lundbæk Landbrugsskole ved Nibe med cirka 20 af de bedste kuske fra hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce