Annonce
Navne

Pioner får fornem pris for at sætte tal på madspild

Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer (tv) belønnes med en pris for sin mangeårige indsats mod madspild. Pressefoto
Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer var den første, der for 13 år siden fik sat fokus på omfanget af danskernes madspild. I dag belønnes talknuseren med en pris for sin mangeårige indsats.

Hæder: Områdechef i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, var den første herhjemme, der satte fokus på madspildets omfang. Allerede i 2006 gennemførte Klaus Jørgensen de første beregninger om husholdningernes madspild, hvilket gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild.

Lige siden har Klaus Jørgensen og Landbrug & Fødevarer haft fokus på madspild i form af undersøgelser, analyser, oplysningskampagner og stærke samarbejder med flere organisationer og aktører i hele værdikæden fra jord til bord.

På fødevarebranchens store branchedag, Fødevaredagen, fik Klaus Jørgensen tildelt prisen "Stræberen" for sin 13 år lange indsats mod madspild. "Stræberen" er indstiftet af organisationen De Samvirkende Købmænd og gives til en person, der har udmærket sig i kampen mod madspild.

Årets prismodtager, Klaus Jørgensen, glæder sig over prisen:

"I begyndelsen var det svært at få omverdenen med på vigtigheden af at reducere madspild. Dengang i 2006 var konjunkturen på sit højeste, og der var ingen, der tænkte på at mindske madspild. Men for mig har det altid været vigtigt, at god, sund mad spises og ikke spildes. Der er fortsat et stort arbejde, der kan gøres for at mindske madspildet, så arbejdet slutter ikke her. Vi har gang i mange spændende projekter, der kan reducere madspildet endnu mere.”

Adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, mener, at kampen mod madspild helt og aldeles er afhængig af, at Selina Juuls engagement som ildsjæl og ambassadør for sagen har fået et solidt fundament i form af faktiske tal:

”I købmandens verden gælder det om at finde en balance mellem følelser og facts. Og det er gået op i en højere enhed i et tæt samarbejde mellem bl.a. Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer og købmændene,” siger han.

Sidste års modtager af ’Stræberen’ stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, Selina Juul, glæder sig over, at Klaus Jørgensen modtager ’Stræberen’ i år:

“Jeg ser meget op til Klaus Jørgensens eminente, faglige indsats, der altid har været i verdensklasse. Det er netop Klaus Jørgensens beregning af danskernes madspild, jeg så omtalt i medierne, der i juli 2008 gav mig inspiration til at danne forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Lige siden har vi haft et godt og tæt samarbejde. Klaus Jørgensen fortjener ros for sin mangeårige og fremragende indsats i kampen mod madspild.”

Modtageren beholder ’Stræberen’ i et år, hvorefter De Samvirkende Købmænd, den nuværende og tidligere modtager af ’Stræberen’ tildeler prisen til en ny, værdig modtager, der har udmærket sig i kampen mod madspild.

Sidste år under Folkemødet modtog stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul ’Stræberen’, der er en skulptur på 26 kg. og er udført af den nu afdøde billedhugger, Torben Bøgh Hansen, i 2008.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce