Annonce
Sport

Philippe Gilbert vinder i stort Quintana-kup i Spanien

Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Nairo Quintana stak af i en stor gruppe straks fra starten på 17. etape og kørte sig samlet på andenpladsen.

Nairo Quintana er efter et stort kup tilbage i kampen om topplaceringerne i Vuelta a Espana.

Det er resultatet af en overraskende udvikling på en profilmæssigt ellers mindre løfterig tur fra Aranda de Duero til Guadalajara på 17. etape af det spanske etapeløb i cykling.

Philippe Gilbert (Quick-Step) vandt etapen, efter at også han havde været en del af det store udbrud, som rev sig væk fra feltet kort inde på den 219,6 kilometer lange strækning.

Det var Gilbers anden etapesejr i årets udgave og hans syvende i alt.

Gruppen talte omkring 30 ryttere fra mange forskellige hold, og i den sad Nairo Quintana flankeret af tre Movistar-kolleger.

Gruppen havde også deltagelse af danske Casper Pedersen (Sunweb), og på målstregen var gruppen med den lille colombianer næsten fem et halvt minut foran favoritfeltet med alle de øvrige podiebejlere.

Det betyder, at Quintana nu er helt oppe på andenpladsen med 2.24 minutter op til den førende rytter, Primoz Roglic (Jumbo-Visma), og foran sin Movistar-holdkammerat Alejandro Valverde.

Før etapen lå Movistar-profilen nummer seks – 7,43 minutter efter Roglic.

Sunwebs Wilco Kelderman var også blandt de store sejrherrer, og han springer op på sjettepladsen.

Etapen fik yderligere drama via de angreb i sidevinden, som Movistar-holdet forsøgte at gennemføre nede i hovedfeltet.

Det isolerede for en stund nogle af de øvrige favoritter, men åd også af Quintana-gruppens forspring.

Derefter tog Astana over i det stærk reducerede favoritfelt, hvor Roglic og nummer tre før etapen, Tadej Pogacar (UAE Emirates), sad alene, og både Valverde og Miguel Ángel López (Astana) sad godt beskyttet af holdkammerater.

Lopez havde blandt andre Jakob Fuglsang som støtte i forsøget på at holde og måske udbygge sin samlede fjerdeplads.

Men det virkede ikke, og oppe foran holdt Quintana-gruppen et højt tempo og øgede atter forspringet det sidste stykke ind mod mål.

Her stak først Zdenek Stybar (Quick-Step) væk, og da han blev hentet på opløbsstrækningen, åbnede Sam Bennett (Bora) sin spurt. Men for hurtigt - og så kunne den rutinerede Philippe Gilbert slå kontra.

Nairo Quintana blev nummer 14 på etapen, ti sekunder efter vinderen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce