Annonce
Skjern Håndbold

Perfekt start for Skjerns nye trænerduo

Jonas Tidemand har allerede fået en stor rolle i både forsvar og angreb for Skjern Håndbold. Jonas Tidemand hamrede fire bolde i kassen fra stregen. Foto: Johan Gadegaard
Patrekur Jóhannesson og Claus Hansen var glade for at avancere sikkert i pokalturneringen, og de var lige så glade for den måde, Skjern Håndbold vandt overbevisende på.

Lemvig: En sejr på 12 mål i den officielle debut som trænere for Skjern Håndbold. Jo Patrekur Jóhannesson og Claus Hansen kunne ikke få en bedre start i spidsen for deres nye hold.

- Jeg er meget tilfreds. Meget. Man er altid spændt før den første kamp. Alt kan ske. Men vi løste opgaven perfekt. Spillerne har arbejdet hårdt i deres sommerpause, og de fortsatte med at arbejde hårdt, da vi mødtes i starten af juli. Alt det arbejde betaler sig. Det synes jeg, man kunne se i aften, sagde en meget lettet Patrekur Jóhannesson.

Han var glad for, at spillerne aldrig blev nervøse, selv om de kom bagud med et par mål et par gange i starten.

- Spillerne viste, de tror på konceptet. De blev bare ved med at arbejde efter planen, og det blev vi belønnet for, sagde Patrekur Jóhannesson.

Claus Hansen var lige så tilfreds.

- Selvfølgelig var det vigtigste at avancere i pokalturneringen. Men måden vi gjorde det på, glæder mig lige så meget. Selv om Lemvig/Thyborøn startede godt, så bevarede vi roen. Vi holdt fast i vort eget spil. Hele tiden pumpede vi dem, og da vi kunne skifte ud med spillere af høj kvalitet, så kunne vi holde presset på Lemvig/Thyborøn hele kampen. Samtidig voksede Björgvin Gustavsson mere og mere i målet. Det var altså godt, det vi præsterede, fortalte Claus Hansen.

Da kampen var lukket kort efter pausen, blev der råd til at eksperimentere.

- Vi kunne prøve at dække 5:1, og det fungerede fint. Vi kunne skifte endnu mere ud, for at give alle spilletid, og alle gjorde det godt. Det var nærmest perfekt, sagde Claus Hansen.

Den tidligere Skjernspiller og nuværende anfører for Lemvig/Thyborøn Jacob Østergaard spår Skjern en stor sæson.

- Vi startede fint, men da Skjern gik op i nærheden af 100 procent, så blev forskellen tydelig. Alle vore fejl blev straffet hårdt, fordi Skjern var skarpe på alt, og så er de bare vildt stærke mand mod mand. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Skjern kommer i top fire i grundspillet, sagde Jacob Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce