Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Per Zeidler og hans gangbang-makker erkendte 73 tilfælde af gangbang-events. Arkivfoto: Jens Thaysen

Gangbang: Den tidligere byrådspolitiker Per Zeidler erkender, at han i samarbejde med en anden mand har arrangeret i alt 73 gangbangs i en periode fra april 2016 til november 2017.

Han tilstår i retten i Randers, at han og makkeren har tjent 200.000 kroner på sexorgierne, der er sket på foreskellige adresser rundt om i Danmark.

Den anden tiltalte i sagen, en 55-årig mand, erkendte sig også skyldig i tiltalen.

Begge blev dømt seks måneders betinget fængsel ved Retten i Randers.

Dommeren lagde i sin strafudmåling vægt på, at de tiltalte ikke tidligere var straffet, at kvinderne havde "udpræget grad af selvbestemmelse" og at Per Zeidler og makkeren har hjulpet med opklaringen.

Per Zeidler, der i øvrigt ikke var til stede i retssalen under domsafsigelsen, udbad sig via sin advokat betænkningstid om, om han ville anke eller modtage dommen.

Anklager: Veldreven rufferivirksomhed

Mændene var oprindeligt tiltalt for at arrangere 109 gangbangs, men 36 af sagerne er blevet droppet af anklageren.

Senioranklager Birgitte Ernst kaldte det i sin procedure for en "veldreven rufferivirksomhed", som var meget struktureret. Det er skærpende, mener hun:

- Vi har at gøre med den første danske sag om gangbang i dette omfang. Det hele har været planlagt. Planlægning og events har været meget omfangsrigt. De (Zeidler og makkeren, red.) har været ledere og ikke ret meget har været overladt til kvinderne, sagde hun.

Forsvarere: De beskyttede kvinderne

Forsvareren for Per Zeidler, Henrik Garlik, lagde vægt på, at ingen af kvinderne var "professionelle" prostituerede og ikke blev tvunget til noget. Han mener, at de tiltalte agerede beskyttere for pigerne.

- Alle pigerne vidste, hvad der foregik. De kunne sige fra, og hvis noget skred ud over deres grænser, reagerede de to tiltalte i forhold til de mænd, der deltog (i gangbangs, red.), sagde forsvarsadvokaten.

- Det er ikke mænd, der har skummet fløden. Den økonomiske drift, der har været, er indgået som dækning af omkostningerne.

Mette Grith Stage, forsvarer for den medtiltalte i sagen, siger i sin procedure, at de to tiltalte har arrangeret gangbangs af lyst, og at kvinderne gjorde det af fri vilje:

- Vi har at gøre med kvinder fra det bedre borgerskab. Det er advokater, tandlæger og skolelærere. Det er ikke svage kvinder. Det ville være værre, hvis der ikke var styr på tingene, og kvinderne deltog under kummerlige forhold, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce