Annonce
Portræt

Per elsker at arbejde med det vigtigste råstof

Per Rahbek går på pension fra vicedirektørstillingen ved UCRS. Foto: Jørgen Kirk
Per Rahbek har været en del af Skolebyen i Skjern i 39 år. De sidste 25 år som en del af ledelsen. Han går nu på pension fra stillingen som vicedirektør for UCRS, men fortsætter som leder af skolehjemmet, for han elsker stadig at arbejde med uddannelsen af Danmarks vigtigste råstof, nemlig dygtige medarbejdere.

Ringkøbing-Skjern: Per Rahbek har som 63-årig valgt at pensionere sig selv fra stillingen som vicedirektør for Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS).

- Det er to år siden, jeg besluttede, at jeg ville stoppe nu efter at have været en del af ledelsen og været med i den strategiske udvikling i 25 år, og jeg synes egentlig, at det passer fint, nu, hvor ledelsen er i gang med endnu en runde ændringer i strukturen, siger Per Rahbek.

Per Rahbek begyndte, som nyuddannet matematiklærer fra Herning Seminarium, på Skjern Tekniske skole i 1980, så næste år kan han fejre 40 års jubilæum i Skolebyen. Og det bliver faktisk til et jubilæum, for Per Rahbek fortsætter som leder af skolehjemmet, der netop nu er i gang med endnu en udvidelse for at kunne huse alle de elever, der ønsker at bo tæt på deres uddannelsessted.

- Der er nu 98 værelser på skolehjemmet, og det bliver mere og mere væsentligt, at vi har plads til at have mange boende, fordi flere af vores uddannelser er landsdelsuddannelser, og fordi vi rekrutterer forholdsvis hårdt, siger Per Rahbek, der regner med, at han går to tredjedele ned i tid med den nye opgave.

Per Rahbek har haft med skolehjemmet at gøre i 37 år. Det har givet mange sjove historier.

- En af de kuriøse historier var en elev, der ringede lørdag aften og sagde, at der ikke var strøm på værelset. Da jeg kom over på skolehjemmet, sad han i et dampende varmt 5000 liter stort badebassin med en pige på hver side og en vandslange ind til hanen på toilettet. Der var rendt en del vand ud på toiletgulvet. Vandet havde ramt nogle ledninger og taget strømmen. Det "sjove" var, at han ikke lige fortalte noget om oversvømmelsen. Det "talte" vi lidt om bagefter, siger Per Rahbek med et smil.

Annonce

Per Rahbek

Per Rahbek er 63 år.

Han er født i Stauning og bor i dag i Skjern sammen med sin hustru Lene Sikjær, der lige er gået på pension efter at have været folkeskolelærer i lige knap 40 år - mest på Kirkeskolen i Skjern.

Parret har fire drenge tilsammen; De tre bor i dag i Aarhus, og en i Oslo. Der er tre børnebørn.

Per Rahbek blev uddannet som lærer på Herning Seminarium og fik straks efter uddannelsen arbejde på Skjern Tekniske Skole.

I 1984 blev han afdelingsleder og stod for planlægning.

I 1989 overtog han inspektørjobbet på jern- og metalområdet og kom dermed i ledelsen.

I 1995 blev han viceforstander og var vicedirektør indtil 1. august, hvor han fratrådte den post for fremover "kun" at være leder af skolehjemmet.

Per Rahbek har i to perioder været konstitueret direktør for UCRS, men han har ikke ønsket at have direktørjobbet permanent.

Meget taknemmelig

- Når man kigger tilbage, har det været en tid med mange udfordringer og muligheder, og jeg er meget ydmyg og taknemmelig for, at jeg har fået ansvar for at være med til den kolossale udvikling af UCRS. I 1980 begyndte vi omkring 20 lærere på Skjern Tekniske Skole. I dag er der 250 ansatte i Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, og vi har 1500-1600 årselever - og mange flere mennesker igennem, når vi tæller efteruddannelse og andre kurser med, siger Per Rahbek.

- At have været med i den fase sammen med ledelsen, bestyrelsen og lærerne. Det har været fantastisk. Jeg var blandt andet konstitueret forstander i den første periode, hvor vi fusionerede med handelsskolerne. Det var en meget spændende proces, fortæller Per Rahbek.

Han kan på de 39 år kun huske ét år, hvor der ikke har været gang i et eller andet byggeri i Skolebyen.

- De, der fandt på det navn, var ret forudseende. I dag ligger der på denne vej blandt andet en børnehave, en friskole, en efterskole, og alle vores uddannelser blandt andet 10'eren, EUX, HHX, HTX og Skjern Tekniske Skole, samt voksenuddannelser. Og nu er der også kommet en akademiuddannelse på Innovest. Det var en rigtig god dag, da den uddannelse blev oprettet, for sådan, som jeg ser det, er det væsentligste råstof vi har, vores arbejdskraft. Kompetenceudvikling er det væsentligste element i, at vi kan få vores velfærdssamfund til at fungere, og vi har råd til det, siger Per Rahbek.

Håndens og åndens arbejde

- Vores brand er vigtigt. At vi er ordentlige i vores måde at behandle elever og kursister på, og at vi leverer topkvalitet i undervisningen. Det gør vi, og det er væsentligt for hele området. Der har været en del år, hvor mange mente, at det vigtigste var, at de unge fik en længerevarende universitetsuddannelse. Men de senere år er der heldigvis flere, der har indset, at erhvervsuddannelserne også er bærende i vores samfund, og at både håndens og åndens arbejde er vigtig for Danmarks succes, siger Per Rahbek.

- Det betyder meget for Skjern, at vi har den store uddannelsesby, og det betyder meget for kommunen, at vi har så mange grunduddannelser her, som vi både har kunnet fastholde og udvikle på. Hvis der ikke er udvikling, er der afvikling, og vi udvikler os til stadighed ved hele tiden at være innovative og på forkant med erhvervslivets behov. Senest har vi ansøgt om at få flere turismerelaterede uddannelser til området. Det er en af de ting, vi altid har været gode til. Hele tiden at se, hvor behovet for arbejdskraft er, siger Per Rahbek.

Han understreger gang på gang, at samarbejdet mellem alle aktører i Ringkøbing-Skjern Kommune fungerer fantastisk - uanset om det gælder kommunens beskæftigelsesudvalg, arbejdsgivere, erhvervsråd, andre uddannelsesinstitutioner eller fagforeninger.

- Det er unikt for vores området. Det hører vi tit. Og det er helt essentielt for eksempel inden for efteruddannelse, som jeg har haft meget at gøre med i min tid, siger Per Rahbek.

Og de unge mennesker, hvordan har de ændret sig på de 39 år?

- De unge i dag er meget målrettede, voldsomt dedikerede og meget dygtige. Langt flere får en uddannelse nu end tidligere. Vi har nået regeringens mål, om hvor mange unge, der skal have en uddannelse. Derfor har vi lokalt sat et højere mål for at have noget at stile efter, siger Per Rahbek.

- Det betyder meget for Skjern, at vi har den store uddannelsesby, og det betyder meget for kommunen, at vi har så mange grunduddannelser her, som vi både har kunnet fastholde og udvikle på, siger Per Rahbek. Foto: Jørgen Kirk

Her er vores netværk

Det har passet ham rigtig godt, at arbejdslivet kom til at foregå i Skjern.

- Der var ikke så mange lærerjob på det tidspunkt, og det passede mig rigtig godt, at det var med voksne mennesker, og det var mit held, at det var her. Både min hustru og jeg er fra Skjern-området. Det er her, vi har vores netværk og vores interessegrupper. Vi har talt meget med dem, der flytter efter deres børn. Det bliver ikke os, selv om vi har børn, der bor i Aarhus, siger Per Rahbek.

- Vores børn er et godt eksempel på, at mange unge ikke bare kommer tilbage, når de bliver uddannet andre steder, hvor de så finder fodfæste. Vi sender vores stærkeste råstof væk og håber, at de kommer tilbage. Derfor skal vi have stærke uddannelser lokalt, og vi skal være bedre til at få snor i de unge. Inden de tager herfra, skal de helst være i stærke relationer, siger Per Rahbek.

Skylder lidt tid på hjemmefronten

Med et lederjob på UCRS er Per Rahbek godt klar over, at han "skylder" lidt tid på hjemmefronten.

- Der er flere småprojekter på vores hus, der skal bruges lidt tid på. Børn og børnebørn bliver der også mere tid til samt til sommerhuset i Houstrup. Og så vil vi til at rejse endnu mere. Jeg er afsindig nysgerrig, så det med aktiv ferie på mange planer er lige mig. Vi har for eksempel brugt lang tid på at rejse i de lande, hvor der har været eller er indianere, som USA, Peru og Bolivia, siger Per Rahbek.

Han overvejer også, om han skal kaste sig ud i at læse historie på fjernstudium ved et universitet.

I givet fald bliver det nok noget med europæisk historie inden for de seneste 50 år.

- Det, synes jeg, er ret spændende, siger Per Rahbek.

Selv om han nu går delvis på pension fra uddannelsesverdenen, vil han ikke helt afvise, at han stadig kommer til at indgå i noget netværksarbejde.

- Jeg er for eksempel næstformand i den lokale afdeling af Lederne. De lokale netværk i Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget til mange af de positive ting, der er sket i Skjern og i kommunen. UCRS er en åben organisation, og vi har aktive samarbejdspartnere overalt. Det har været - og er afgørende, siger Per Rahbek.

Receptionen er i øvrigt fredag 16. august fra 13-15 i kantinen ved UCRS i Skjern.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce