x
Annonce
Portræt

Per elsker at arbejde med det vigtigste råstof

Per Rahbek går på pension fra vicedirektørstillingen ved UCRS. Foto: Jørgen Kirk
Per Rahbek har været en del af Skolebyen i Skjern i 39 år. De sidste 25 år som en del af ledelsen. Han går nu på pension fra stillingen som vicedirektør for UCRS, men fortsætter som leder af skolehjemmet, for han elsker stadig at arbejde med uddannelsen af Danmarks vigtigste råstof, nemlig dygtige medarbejdere.

Ringkøbing-Skjern: Per Rahbek har som 63-årig valgt at pensionere sig selv fra stillingen som vicedirektør for Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS).

- Det er to år siden, jeg besluttede, at jeg ville stoppe nu efter at have været en del af ledelsen og været med i den strategiske udvikling i 25 år, og jeg synes egentlig, at det passer fint, nu, hvor ledelsen er i gang med endnu en runde ændringer i strukturen, siger Per Rahbek.

Per Rahbek begyndte, som nyuddannet matematiklærer fra Herning Seminarium, på Skjern Tekniske skole i 1980, så næste år kan han fejre 40 års jubilæum i Skolebyen. Og det bliver faktisk til et jubilæum, for Per Rahbek fortsætter som leder af skolehjemmet, der netop nu er i gang med endnu en udvidelse for at kunne huse alle de elever, der ønsker at bo tæt på deres uddannelsessted.

- Der er nu 98 værelser på skolehjemmet, og det bliver mere og mere væsentligt, at vi har plads til at have mange boende, fordi flere af vores uddannelser er landsdelsuddannelser, og fordi vi rekrutterer forholdsvis hårdt, siger Per Rahbek, der regner med, at han går to tredjedele ned i tid med den nye opgave.

Per Rahbek har haft med skolehjemmet at gøre i 37 år. Det har givet mange sjove historier.

- En af de kuriøse historier var en elev, der ringede lørdag aften og sagde, at der ikke var strøm på værelset. Da jeg kom over på skolehjemmet, sad han i et dampende varmt 5000 liter stort badebassin med en pige på hver side og en vandslange ind til hanen på toilettet. Der var rendt en del vand ud på toiletgulvet. Vandet havde ramt nogle ledninger og taget strømmen. Det "sjove" var, at han ikke lige fortalte noget om oversvømmelsen. Det "talte" vi lidt om bagefter, siger Per Rahbek med et smil.

Annonce

Per Rahbek

Per Rahbek er 63 år.

Han er født i Stauning og bor i dag i Skjern sammen med sin hustru Lene Sikjær, der lige er gået på pension efter at have været folkeskolelærer i lige knap 40 år - mest på Kirkeskolen i Skjern.

Parret har fire drenge tilsammen; De tre bor i dag i Aarhus, og en i Oslo. Der er tre børnebørn.

Per Rahbek blev uddannet som lærer på Herning Seminarium og fik straks efter uddannelsen arbejde på Skjern Tekniske Skole.

I 1984 blev han afdelingsleder og stod for planlægning.

I 1989 overtog han inspektørjobbet på jern- og metalområdet og kom dermed i ledelsen.

I 1995 blev han viceforstander og var vicedirektør indtil 1. august, hvor han fratrådte den post for fremover "kun" at være leder af skolehjemmet.

Per Rahbek har i to perioder været konstitueret direktør for UCRS, men han har ikke ønsket at have direktørjobbet permanent.

Meget taknemmelig

- Når man kigger tilbage, har det været en tid med mange udfordringer og muligheder, og jeg er meget ydmyg og taknemmelig for, at jeg har fået ansvar for at være med til den kolossale udvikling af UCRS. I 1980 begyndte vi omkring 20 lærere på Skjern Tekniske Skole. I dag er der 250 ansatte i Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, og vi har 1500-1600 årselever - og mange flere mennesker igennem, når vi tæller efteruddannelse og andre kurser med, siger Per Rahbek.

- At have været med i den fase sammen med ledelsen, bestyrelsen og lærerne. Det har været fantastisk. Jeg var blandt andet konstitueret forstander i den første periode, hvor vi fusionerede med handelsskolerne. Det var en meget spændende proces, fortæller Per Rahbek.

Han kan på de 39 år kun huske ét år, hvor der ikke har været gang i et eller andet byggeri i Skolebyen.

- De, der fandt på det navn, var ret forudseende. I dag ligger der på denne vej blandt andet en børnehave, en friskole, en efterskole, og alle vores uddannelser blandt andet 10'eren, EUX, HHX, HTX og Skjern Tekniske Skole, samt voksenuddannelser. Og nu er der også kommet en akademiuddannelse på Innovest. Det var en rigtig god dag, da den uddannelse blev oprettet, for sådan, som jeg ser det, er det væsentligste råstof vi har, vores arbejdskraft. Kompetenceudvikling er det væsentligste element i, at vi kan få vores velfærdssamfund til at fungere, og vi har råd til det, siger Per Rahbek.

Håndens og åndens arbejde

- Vores brand er vigtigt. At vi er ordentlige i vores måde at behandle elever og kursister på, og at vi leverer topkvalitet i undervisningen. Det gør vi, og det er væsentligt for hele området. Der har været en del år, hvor mange mente, at det vigtigste var, at de unge fik en længerevarende universitetsuddannelse. Men de senere år er der heldigvis flere, der har indset, at erhvervsuddannelserne også er bærende i vores samfund, og at både håndens og åndens arbejde er vigtig for Danmarks succes, siger Per Rahbek.

- Det betyder meget for Skjern, at vi har den store uddannelsesby, og det betyder meget for kommunen, at vi har så mange grunduddannelser her, som vi både har kunnet fastholde og udvikle på. Hvis der ikke er udvikling, er der afvikling, og vi udvikler os til stadighed ved hele tiden at være innovative og på forkant med erhvervslivets behov. Senest har vi ansøgt om at få flere turismerelaterede uddannelser til området. Det er en af de ting, vi altid har været gode til. Hele tiden at se, hvor behovet for arbejdskraft er, siger Per Rahbek.

Han understreger gang på gang, at samarbejdet mellem alle aktører i Ringkøbing-Skjern Kommune fungerer fantastisk - uanset om det gælder kommunens beskæftigelsesudvalg, arbejdsgivere, erhvervsråd, andre uddannelsesinstitutioner eller fagforeninger.

- Det er unikt for vores området. Det hører vi tit. Og det er helt essentielt for eksempel inden for efteruddannelse, som jeg har haft meget at gøre med i min tid, siger Per Rahbek.

Og de unge mennesker, hvordan har de ændret sig på de 39 år?

- De unge i dag er meget målrettede, voldsomt dedikerede og meget dygtige. Langt flere får en uddannelse nu end tidligere. Vi har nået regeringens mål, om hvor mange unge, der skal have en uddannelse. Derfor har vi lokalt sat et højere mål for at have noget at stile efter, siger Per Rahbek.

- Det betyder meget for Skjern, at vi har den store uddannelsesby, og det betyder meget for kommunen, at vi har så mange grunduddannelser her, som vi både har kunnet fastholde og udvikle på, siger Per Rahbek. Foto: Jørgen Kirk

Her er vores netværk

Det har passet ham rigtig godt, at arbejdslivet kom til at foregå i Skjern.

- Der var ikke så mange lærerjob på det tidspunkt, og det passede mig rigtig godt, at det var med voksne mennesker, og det var mit held, at det var her. Både min hustru og jeg er fra Skjern-området. Det er her, vi har vores netværk og vores interessegrupper. Vi har talt meget med dem, der flytter efter deres børn. Det bliver ikke os, selv om vi har børn, der bor i Aarhus, siger Per Rahbek.

- Vores børn er et godt eksempel på, at mange unge ikke bare kommer tilbage, når de bliver uddannet andre steder, hvor de så finder fodfæste. Vi sender vores stærkeste råstof væk og håber, at de kommer tilbage. Derfor skal vi have stærke uddannelser lokalt, og vi skal være bedre til at få snor i de unge. Inden de tager herfra, skal de helst være i stærke relationer, siger Per Rahbek.

Skylder lidt tid på hjemmefronten

Med et lederjob på UCRS er Per Rahbek godt klar over, at han "skylder" lidt tid på hjemmefronten.

- Der er flere småprojekter på vores hus, der skal bruges lidt tid på. Børn og børnebørn bliver der også mere tid til samt til sommerhuset i Houstrup. Og så vil vi til at rejse endnu mere. Jeg er afsindig nysgerrig, så det med aktiv ferie på mange planer er lige mig. Vi har for eksempel brugt lang tid på at rejse i de lande, hvor der har været eller er indianere, som USA, Peru og Bolivia, siger Per Rahbek.

Han overvejer også, om han skal kaste sig ud i at læse historie på fjernstudium ved et universitet.

I givet fald bliver det nok noget med europæisk historie inden for de seneste 50 år.

- Det, synes jeg, er ret spændende, siger Per Rahbek.

Selv om han nu går delvis på pension fra uddannelsesverdenen, vil han ikke helt afvise, at han stadig kommer til at indgå i noget netværksarbejde.

- Jeg er for eksempel næstformand i den lokale afdeling af Lederne. De lokale netværk i Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget til mange af de positive ting, der er sket i Skjern og i kommunen. UCRS er en åben organisation, og vi har aktive samarbejdspartnere overalt. Det har været - og er afgørende, siger Per Rahbek.

Receptionen er i øvrigt fredag 16. august fra 13-15 i kantinen ved UCRS i Skjern.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce