Annonce
Udland

Pentagon afsætter nye milliarder til Donald Trumps grænsemur

Jose Luis Gonzalez/Reuters
USA's forsvarsministerium har omdirigeret næsten ti milliarder dollar fra militære indkøb til Mexico-mur.

Det amerikanske forsvarsministerium afsætter yderligere 3,8 milliarder dollar til at bygge en mur langs en del af grænsen mellem USA og Mexico.

Annonce

Det oplyser ministeriet torsdag.

Beløbet, der svarer til 22,7 milliarder kroner, vil blive brugt til at opføre en beton- og stålbarriere på 285 kilometer, som ifølge præsident Donald Trump vil forhindre migranter i ulovligt at slippe ind i USA.

Med det nye beløb er det amerikanske militær de seneste to år blevet tvunget til at omdirigere totalt 9,9 milliarder dollar til grænseprojektet.

Kongressen har flere gange afvist forslag fra Trump om at bevilge penge til en grænsemur.

Men i februar sidste år erklærede Trump en national nødtilstand ved landegrænsen til Mexico, hvorfra USA - ifølge Trump - var udsat for en invasion af mennesker, narko og kriminelle bander.

Ved at erklære nødtilstand kunne Trump uden Kongressens indblanding flytte penge fra det føderale budget til at finansiere grænsemuren, som var et af hans største løfter under præsidentvalgkampen i 2016.

Torsdag meddelte Trump, at nødtilstanden er forlænget frem til udgangen af februar 2021, selv om antallet af migranter, som krydser grænsen ulovligt, er markant lavere nu end for et år siden.

- Yderligere handling er nødvendig for at tackle den humanitære krise og for at kontrollere ulovlig migration og strømmen af narkotika og kriminelle over USA's sydlige grænse, hedder det i begrundelsen.

De 3,8 milliarder dollar, som er annonceret torsdag, vil blive taget fra planlagte køb af køretøjer til hæren, fartøjer til flåden og transport- og kampfly til søværnet og luftvåbnet.

Ifølge Pentagon skal beløbet ses som et bidrag til andre myndigheders bestræbelser på at bekæmpe indsmugling af narko til USA.

Men Trump har gjort det klart, at formålet med muren er at holde migranter fra Central- og Sydamerika væk.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce