Annonce
Debat

Pensionsdebatten bør også handle om fleksibel arbejdstid

Nanna Bonde

På kant: Flere partier har meldt sig klar til at se på en mere retfærdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og det er virkelig på tide, at der bliver indrettet et mere retfærdigt pensionssystem. Ny forskning viste forleden, at de mest nedslidte er dem, der har færrest muligheder for at gå ned i tid, få efteruddannelse eller skifte jobområde, hvilket jo er ret paradoksalt. At dem der har allermest brug for velfærdssamfundet, er dem der bliver svigtet allermest.

Jeg er ikke tilhænger af en pensionsmodel, hvor der udelukkende bliver kigget på antallet af år på arbejdsmarkedet - vurderingen af, hvornår du kan gå på pension må også tage udgangspunkt i en individuel vurdering, hvor både mental og fysisk nedslidning må tages i betragtning. Men hvorfor er det egentlig, at vi først taler om værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, når folk er nedslidte? Jeg mener, at målet bør være, at ingen bliver nedslidte på arbejdsmarkedet - og derfor bør pensionsdebatten også fokusere på fleksibel arbejdstid.

Det burde være sådan, at skolelæreren, elektrikeren og alle andre skal kunne gå til deres chef og lave en aftale om at gå op og ned i timer år efter år. På den måde kan folk holde mere fri, når deres børn er små, når der er sygdom i familien eller andet der kræver opmærksomhed og i stedet arbejde mere på andre tidspunkter i livet. Pensionssystemet har brug for mere fleksibilitet, men det har arbejdsmarkedet bestemt også.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce