Annonce
Skjern

Pensionist i eksperiment: Ester har sagt ja til at bo et halvt år i ghetto

71-årige Ester Engrob Nielsen har fået sig mange nye bekendtskaber som udbytte af sin deltagelse i et nyt dokumentarprogram, hvor hun i et halvt år bor i Aarhus-ghettoen Gellerupparken. Foto: DR/'180 dage i ghettoen'
71-årige Ester Engrob Nielsen fra Skjern er med, når DR1 onsdag aften har premiere på programserien '180 dage i ghettoen', der udspiller sig i Gellerupparken i Aarhus.

Skjern/Aarhus: Kunne du tænke dig at bo i en ghetto i et halvt år?

Ester Engrob Nielsen fra Skjern blev straks interesseret, da hun i september 2018 faldt over et opslag på Facebook. Afsenderen var DR, der var på udkig efter personer, som var villige til at indgå i et eksperiment; at bo i den hårde ghetto Gellerupparken i Aarhus i et halvt år.

- Det var egentlig fordi, der kom så mange negative kommentarer om Gellerupparken. Det pirrede min nysgerrighed, siger den 71-årige pensionist.

Ester Engrob Nielsen - med 27 års ansættelse på biblioteket i Skjern i bagagen - skrev en ansøgning med tilhørende videoportræt af sig selv, og et par måneder senere bankede tv-stationen på døren i hendes rækkehus.

Kontrakten med DR blev underskrevet, og kort før jul fik hun udleveret nøglerne til sit nye hjem - et styk halvandetværelses, nyrenoveret lejlighed på 41 kvadratmeter.

Hvordan, livet tager sig ud dér oppe på sjette sal, kan seerne få et godt indblik i, når der onsdag aften er premiere på programserien '180 dage i ghettoen' på DR1.

Annonce

Jeg havde jo nok hørt om uro, afbrænding af biler og visitationszoner. Men jeg synes, de var gæstfrie og nemme nok at komme i snak med

Ester Engrob Nielsen, pensionist, Skjern/Aarhus

En anderledes rejse

Som en del af aftalen med DR skulle Ester Engrob Nielsen yde frivilligt arbejde i mindst 30 timer om måneden i Gellerupparken, hvor hun ret hurtigt rettede blikket mod ghettoens bibliotek på Gudrunsvej.

Her fandt pensionisten fra Vestjylland glæde ved at give en hånd med i det børnevenlige 'Onsdagsværkstedet' og ved at tage del i en lektiecafé drevet af Dansk Flygtningehjælp. Ud over dette blev hun mentor for en ni-årig pige, som Ester Engrob Nielsen fulgte til og fra fodboldtræning:

- Det var spændende. Jeg har været vant til at rejse lidt ud engang imellem. I stedet for at tage til udlandet flyttede jeg ind i en international landsby, og det var også en slags rejse, siger Ester Engrob Nielsen.

Udsatte boligområder som eksempelvis Gellerupparken er ofte tynget af fordomme, men dem havde pensionisten fra Skjern egentlig ikke så mange af med på turen tværs over Jylland:

- Jeg havde jo nok hørt om uro, afbrænding af biler og visitationszoner. Men jeg synes, de var gæstfrie og nemme nok at komme i snak med, siger Ester Engrob Nielsen om sit generelle indtryk af beboerne i den østjyske ghetto.

Trætte af tv-folk

Under det halvt år lange ophold i Gellerupparken var det dog et problem for Ester Engrob Nielsen, at mange af beboerne er trætte af tv-journalister og deres - måske lidt for ofte - negative billeder af livet i forstaden til Aarhus:

- Vi deltagere fik udleveret en mobiltelefon, så vi selv kunne filme, hvad vi så af positivt og negativt. Jeg havde svært ved at dokumentere mit frivillige arbejde, da de ikke ønskede at blive fotograferet, siger hun om brugerne af 'Onsdagsværkstedet' og lektiecaféen.

Mindst én gang om ugen var der et kamerahold i hælene på Ester og de andre '180 dage i ghettoen'-deltagere, der blandt andre også tæller et ungt kærestepar og en småbørnsfamilie:

- Der er utrolig meget, der er klippet fra. Seerne kommer til at følge os nogenlunde kronologisk, så det starter med de indtryk, vi har i begyndelsen, hvor vi er lidt forsigtige, tilføjer Ester Engrob Nielsen, der har haft lejlighed til at se de første fire af de i alt seks udsendelser.

Hvad er en ghetto?

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50%, og hvor mindst to af følgende fire kriterier derudover er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40% opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60% af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusiv uddannelsessøgende) er mindre end 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: dr.dk

Helt alene i naturen

Ester Engrob Nielsens beslutning om at flytte ind i et af de mest belastede boligområder på den danske ghettoliste hænger også sammen med, at hun for seks år siden valgte udelukkende at spise plantebaseret kost:

- Der er et større antal veganere i Aarhus, og det har været spændende at komme lidt tættere på dem. Det var én af mine grunde til at søge om at være med, siger vestjyden, der har en søster i Brabrand lige i nabolaget.

Flytningen fra vest til øst har ikke medført negative kommentarer, men nogle i Ester Engrob Nielsens omgangskreds har dog studset over adressen, når de er blevet inviteret på besøg i hendes lille lejlighed: 'I Gellerupparken!?'

Om sine mest voldsomme oplevelser i ghettoen siger hun selv:

- Jeg så, at der blev brændt biler af, og jeg hørte, når de eksploderede. Men det var ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt følte mig bange, siger Ester Engrob Nielsen, der dog kom til at savne noget ved Vestjylland:

- Dér er det nemmere at finde et sted, hvor man kan være helt alene i naturen.

- Jeg så, at der blev brændt biler af, og jeg hørte, når de eksploderede. Men det var ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt følte mig bange, siger Ester Engrob Nielsen. Foto: DR/'180 dage i ghettoen'
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];