Annonce
Skjern

Pensionist i eksperiment: Ester har sagt ja til at bo et halvt år i ghetto

71-årige Ester Engrob Nielsen har fået sig mange nye bekendtskaber som udbytte af sin deltagelse i et nyt dokumentarprogram, hvor hun i et halvt år bor i Aarhus-ghettoen Gellerupparken. Foto: DR/'180 dage i ghettoen'
71-årige Ester Engrob Nielsen fra Skjern er med, når DR1 onsdag aften har premiere på programserien '180 dage i ghettoen', der udspiller sig i Gellerupparken i Aarhus.

Skjern/Aarhus: Kunne du tænke dig at bo i en ghetto i et halvt år?

Ester Engrob Nielsen fra Skjern blev straks interesseret, da hun i september 2018 faldt over et opslag på Facebook. Afsenderen var DR, der var på udkig efter personer, som var villige til at indgå i et eksperiment; at bo i den hårde ghetto Gellerupparken i Aarhus i et halvt år.

- Det var egentlig fordi, der kom så mange negative kommentarer om Gellerupparken. Det pirrede min nysgerrighed, siger den 71-årige pensionist.

Ester Engrob Nielsen - med 27 års ansættelse på biblioteket i Skjern i bagagen - skrev en ansøgning med tilhørende videoportræt af sig selv, og et par måneder senere bankede tv-stationen på døren i hendes rækkehus.

Kontrakten med DR blev underskrevet, og kort før jul fik hun udleveret nøglerne til sit nye hjem - et styk halvandetværelses, nyrenoveret lejlighed på 41 kvadratmeter.

Hvordan, livet tager sig ud dér oppe på sjette sal, kan seerne få et godt indblik i, når der onsdag aften er premiere på programserien '180 dage i ghettoen' på DR1.

Annonce

Jeg havde jo nok hørt om uro, afbrænding af biler og visitationszoner. Men jeg synes, de var gæstfrie og nemme nok at komme i snak med

Ester Engrob Nielsen, pensionist, Skjern/Aarhus

En anderledes rejse

Som en del af aftalen med DR skulle Ester Engrob Nielsen yde frivilligt arbejde i mindst 30 timer om måneden i Gellerupparken, hvor hun ret hurtigt rettede blikket mod ghettoens bibliotek på Gudrunsvej.

Her fandt pensionisten fra Vestjylland glæde ved at give en hånd med i det børnevenlige 'Onsdagsværkstedet' og ved at tage del i en lektiecafé drevet af Dansk Flygtningehjælp. Ud over dette blev hun mentor for en ni-årig pige, som Ester Engrob Nielsen fulgte til og fra fodboldtræning:

- Det var spændende. Jeg har været vant til at rejse lidt ud engang imellem. I stedet for at tage til udlandet flyttede jeg ind i en international landsby, og det var også en slags rejse, siger Ester Engrob Nielsen.

Udsatte boligområder som eksempelvis Gellerupparken er ofte tynget af fordomme, men dem havde pensionisten fra Skjern egentlig ikke så mange af med på turen tværs over Jylland:

- Jeg havde jo nok hørt om uro, afbrænding af biler og visitationszoner. Men jeg synes, de var gæstfrie og nemme nok at komme i snak med, siger Ester Engrob Nielsen om sit generelle indtryk af beboerne i den østjyske ghetto.

Trætte af tv-folk

Under det halvt år lange ophold i Gellerupparken var det dog et problem for Ester Engrob Nielsen, at mange af beboerne er trætte af tv-journalister og deres - måske lidt for ofte - negative billeder af livet i forstaden til Aarhus:

- Vi deltagere fik udleveret en mobiltelefon, så vi selv kunne filme, hvad vi så af positivt og negativt. Jeg havde svært ved at dokumentere mit frivillige arbejde, da de ikke ønskede at blive fotograferet, siger hun om brugerne af 'Onsdagsværkstedet' og lektiecaféen.

Mindst én gang om ugen var der et kamerahold i hælene på Ester og de andre '180 dage i ghettoen'-deltagere, der blandt andre også tæller et ungt kærestepar og en småbørnsfamilie:

- Der er utrolig meget, der er klippet fra. Seerne kommer til at følge os nogenlunde kronologisk, så det starter med de indtryk, vi har i begyndelsen, hvor vi er lidt forsigtige, tilføjer Ester Engrob Nielsen, der har haft lejlighed til at se de første fire af de i alt seks udsendelser.

Hvad er en ghetto?

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50%, og hvor mindst to af følgende fire kriterier derudover er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40% opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60% af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusiv uddannelsessøgende) er mindre end 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: dr.dk

Helt alene i naturen

Ester Engrob Nielsens beslutning om at flytte ind i et af de mest belastede boligområder på den danske ghettoliste hænger også sammen med, at hun for seks år siden valgte udelukkende at spise plantebaseret kost:

- Der er et større antal veganere i Aarhus, og det har været spændende at komme lidt tættere på dem. Det var én af mine grunde til at søge om at være med, siger vestjyden, der har en søster i Brabrand lige i nabolaget.

Flytningen fra vest til øst har ikke medført negative kommentarer, men nogle i Ester Engrob Nielsens omgangskreds har dog studset over adressen, når de er blevet inviteret på besøg i hendes lille lejlighed: 'I Gellerupparken!?'

Om sine mest voldsomme oplevelser i ghettoen siger hun selv:

- Jeg så, at der blev brændt biler af, og jeg hørte, når de eksploderede. Men det var ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt følte mig bange, siger Ester Engrob Nielsen, der dog kom til at savne noget ved Vestjylland:

- Dér er det nemmere at finde et sted, hvor man kan være helt alene i naturen.

- Jeg så, at der blev brændt biler af, og jeg hørte, når de eksploderede. Men det var ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt følte mig bange, siger Ester Engrob Nielsen. Foto: DR/'180 dage i ghettoen'
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoleledere om folketingspolitikere: Et klart løftebrud!

Læserbrev: Regeringen går mod egne løfter, når den vil spare på erhvervsskoler og gymnasier. 28,9 mio. på erhvervsskolerne og 18 mio. på gymnasier: så meget vil Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance spare om året fra 2021-2023. Dét vil ramme skolerne hårdt. Allerede nu er både erhvervsskoler og gymnasier hårdt ramt af det berygtede 2% omprioriteringsbidrag – en pæn indpakning af en årlig besparelse, der ikke kan undgås at tage en bid af kvaliteten af uddannelserne. Så glæden var stor, da vi kunne se, at denne besparelse var fjernet med finanslovsforslaget for 2020. Nuvel, selv den største optimist forventede nok ikke, at vi fik de penge tilbage, som allerede var forsvundet (og netop allerede taget direkte fra vores unge menneskers uddannelser), men vi var alligevel lettede over at besparelserne nu var fortid! Sådan gik det ikke. Besparelserne er en direkte konsekvens af en underfinansiering af den nye uddannelse: Forberedende Grunduddannelse (FGU). Et manglende budget på intet mindre end 60 millioner! Lad os, før alt andet, slå fast: vi bakker op om den nye FGU. Men vi er uforstående over for, at man ikke har fundet ”nye” penge til dette formål. Det er en svinestreg, intet mindre – at ungdomsuddannelserne igen skal ”bøde” med besparelser for at finansiere nye tiltag. I de kommende 10 år vil vi lokalt i Ringkøbing Skjern se et drastisk fald i størrelsen af ungdomsårgange. Det presser vores ungdomsuddannelser til max. Sammenholdes denne udvikling med de mange besparelser, kan dét at bevare et attraktivt uddannelsestilbud til de unge blive svært udfordret – hvilket vil gå ud over bosætningen. Det vil være en katastrofe for en kommune, der i forvejen har svært ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft.

Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce