Annonce
Erhverv

Penge tilbage i Spjald: Fjernvarmekunder har indbetalt 678.000 kroner for meget

Spjald Fjernvarmeværk leverer cirka fire procent af kommunens samlede forbrug af fjernvarme. Arkivfoto.
414 varmeforbrugere skal have penge tilbage, mens 86 varmeforbrugere har brugt mere, end de blev opkrævet aconto.

SPJALD: Der bliver glæde hos en hel del fjernvarmekunder i Spjald, når de nu får årsopgørelsen fra Spjald Fjernvarme- og Vandværk.

414 varmeforbrugere skal nemlig tilsammen have 678.000 kroner tilbage, der er indbetalt for meget aconto. Til gengæld er der 86 forbrugere, der bliver knap så glade - de skal tilsammen betale 44.000 kroner.

I alt er der sendt årsopgørelser ud til 600 varmeforbrugere og 886 vandforbrugere.

Fjernvarmeværket har hævet prisen pr. MW med 110 kroner for det kommende år, da grundbeløbet - det vil sige statsstøtten til de naturgasfyrede kraftvarmeværker - er bortfaldet ved årsskiftet.

Det betyder, at det bliver betydeligt dyrere at holde huset varmt i det kommende år. Driftsleder Bent Kærgaard, Spjald Fjernvarme- og Vandværk, oplyser nemlig, at varmeprisen for et standardhus i Spjald nu er 13.032 kroner pr. år, hvilket er en stigning på 2500 kroner. Det er dog stadig under gennemsnitsprisen for landet som sådan; den er 13.160 kroner.

I øvrigt kører værket rigtig godt. Biogaskvaliteten er meget fin, så der er ingen problemer med el- og varmeproduktion på biogas.

Biogassen kan også mærkes på forbruget af naturgas. Der blev kun brugt fem procent naturgas det sidste år, resten er leveret af biogas og den CO2-neutrale varmepumpe.

Derudover producerede værket i Spjald 8,3 millioner KWH el, der også er CO2-neutral.

Spjald leverer cirka fire procent af kommunens samlede fjernvarmeforbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce