Ringkøbing

Penge til mårhundejagt - men jæger vil hellere have skydepræmier

Mårhund. Arkivfoto

Mårhundejægere får tilskud til udstyr fra Miljøstyrelsen, men lokal jæger så hellere, at der kom skydepræmier per nedlagt dyr.

RINGKØBING/SKJERN: Alene i år har jægere i Ringkøbing-Skjern Kommune nedlagt knap 270 mårhunde. Mårhunden er en invasiv art, der ødelægger det eksisterende dyreliv, og der må skydes efter dyret dag og nat året rundt. I Jylland er der i dag mellem 2000 og 3000 mårhunde.

Nu er mårhundene svømmet over Lillebælt og har også invaderet Fyn. Derfor blev der mandag udsat en judasmårhund udstyret med gps på Fyn. Den skal lokke andre mårhunde til, så de kan blive skudt. Miljøminister Jakob Elleman-Jensen foretog udsættelsen - og fortalte samtidig, at han har øremærket 200.000 kroner til mårhundejægere, der kan bruge pengene på at købe vildtkameraer og fælder.

Penge til jægeren

Men selvom Niels Erik Jørgensen fra Kloster, som er en dedikeret mårhundejæger, glæder sig over puljen på de 200.000 kroner, så mener han ikke, at pengene rækker langt.

- Det er da en hjælp, men det er intet i forhold til de udgifter, vi reelt har, siger jægeren, der selv har skudt 57 mårhunde alene i år.

Desuden tror han, at der findes en mere effektiv måde til at få udryddet problemdyret, som alle er enige om ikke skal være i dansk natur.

- Det vil være bedre, om man udbetalte pengene direkte til de jægere, der fanger dyr. For så er det dem, der gør noget, der får noget, siger Niels Erik Jørgensen.

Mårhundejagt er dyrt

For at fange mårhunde skal jægeren have et vildtkamera på en foder- eller fældeplads. Det koster 3000 kroner plus et mobilabonnement på 600 kroner per år. Fælden koster mellem 1000-1500 kroner, og så skal der desuden en lygte til riflen, som koster omkring 700 kroner. Dertil kommer tiden og kilometer i bilen.

I Ringkøbing-Skjern Kommune gik omkring 400 jægere på eget initiativ sammen i sommer og har siden arbejdet målrettet på at nedbringe bestanden af mårhunde lokalt. Kommunen bidrog med 20.000 kroner, så jægerne havde lidt at komme i gang med. I flere andre kommuner, blandt andet Varde, Hedensted og Lemvig, gør jægerne det samme.

Bedre incitament

- Jægerne gør en stor indsats, og det vil være bedre, hvis de blev direkte belønnet for hvert dyr, de nedlægger, i stedet for at give penge for et potentielt ikke-opnået mål. Det vil også give et incitament til at få brugt udstyret. Hvis jeg fik x-antal hundrede kroner per dyr, ville jeg lade mit udstyr stå og arbejde hele tiden, siger han.

Niels Erik Jørgensen forestiller sig, at et beløb på mellem 100 til 500 kroner per dyr vil stå mål med de udgifter, som jægerne har, så udgifterne til jagten på mårhunde ikke alene ligger på jægernes skuldre.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce