Annonce
Udland

Pave Frans: Syriske flygtninge skal kunne vende hjem

Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Paven siger, at han er tæt på det kristne samfund i Sri Lanka, som blev rystet af bombemassakre påskedag.

Pave Frans opfordrer påskedag indtrængende til, at millioner af syriske flygtninge får mulighed for at vende hjem.

Opfordringen er blevet fremsat efter gudstjenesten i forbindelse med den særlige "urbi et orbi"- velsignelse fra Peterskirkens ydre loggia til en kæmpemæssig folkemængde.

- Tiden er inde til at gøre nye bestræbelser på at finde en politisk løsning, som kan skabe grundlag for, at de hjemløse kan vende hjem sammen med alle dem, der har søgt tilflugt i nabolande - navnligt i Libanon og Jordan, hedder det i den traditionelle påsketale fra pave Frans.

Han opfordrede også indtrængende til et stop på blodsudgydelser i Libyen.

Her er volden igen blusset op, efter at oprørshæren under ledelse af Khalifa Haftar i begyndelsen af april indledte en offensiv for at overtage landets hovedstad, hvor en FN-støttet regering sidder.

- Må konflikten og blodsudgydelserne ophøre i Libyen, hvor forsvarsløse mennesker er blevet dræbt de seneste uger.

- Jeg opfordrer de involverede parter til at vælge dialog frem for magt og udgå at rive op i de gamle sår, som årtier med konflikter og politisk ustabilitet har efterladt.

Påskegudstjenesten fandt sted få timer efter en bombemassakre i Sri Lanka tidligere søndag. Eksplosionerne har ramt tre kirker og fire hoteller. Paven betegnede angrebene som "så grusom vold".

Han sagde, at han var tæt på det kristne samfund i Sri Lanka, som blev rystet af bombemassakren, da det fejrede påsken.

- Det er med stor bedrøvelse, at jeg har hørt nyhederne om angrebene i dag, påskedag. De bringer sorg og smerte, sagde pave Frans.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce