Annonce
Skjern Håndbold

Patrekur Jóhannesson er altid glad for at vinde en kamp

Patrekur Jóhannesson var ganske godt tilfreds med at vinde sæsonens første hjemmekamp. Foto: Jørgen Kirk
Skjern Håndbolds træner Patrekur Jóhannesson var overordnet tilfreds efter sejren over Lemvig/Thyborøn, men han ved også, spillet skal være bedre, hvis Skjern skal følge op med en ny sejr lørdag ude mod TTH Holstebro.

Skjern: For godt to uger siden vandt Skjern Håndbold med 12 mål ude over Lemvig/Thyborøn i pokalturneringen. 38-26.

Det kunne Skjern ikke helt leve op til i ligaen med sejr på syv mål. Men selv om Lemvig/Thyborøn scorede 27 mål, så var træner Patrekur Jóhannesson ganske godt tilfreds.

- Den første kamp på hjemmebane i en ny sæson er altid svær. Nye spillere og ny trænerduo. Der vil altid være en smule usikkerhed. Alligevel var vi i kontrol, og det er altid godt at vinde, sagde Patrekur Jóhannesson.

Selv om Skjern havde slået Lemvig/Thyborøn klart i Lemvig, så havde han stor respekt for aftenens modstander.

- Vi skal i det hele taget have respekt for alle. Og Lemvig/Thyborøn har altså en stribe gode spillere. Vi kan ikke tillade os at tro, at en hjemmekamp mod det hold bare lige er en kamp, vi vinder let. Vi skulle da også arbejde for sagen, fortalte Patrekur Jóhannesson.

Han brugte 14 spillere. Anders Eggert dog kun til straffekast og Oliver Juhl kun i små fem minutter. Det betød mange forskellige opstillinger, og flere spillere blev brugt på forskellige pladser i eksempelvis forsvaret.

- Jeg har så mange gode spillere, og jeg har så stor tiltro til dem alle, at jeg kan og vil bruge alle. Min plan er ikke at starte med syv mand og så lade dem køre mest muligt af kampen igennem. Selvfølgelig vil der være kampe, hvor jeg skifter mindre ud, hvis jeg føler, jeg til lige den kamp har fundet den ideelle opstilling. Men udgangspunktet er, at alle spiller, sagde Patrekur Jóhannesson.

Han ved, det tager tid at få spillet det hele sammen på den måde, han ønsker det. Og træneren ved også, det hele kan blive endnu bedre.

- Allerede på lørdag skal det være bedre. En udekamp mod TTH Holstebro er en meget vanskelig opgave. Den kamp vil kræve mere af os, end det vi viste i aften. Det er vi alle klar over, sagde Patrekur Jóhannesson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce