Danmark

Patienter er vigtigere end struktur

Ellen Trane Nørby

Reform: Patienten er vigtigere end strukturerne, siger formændene for FOA, Overlægeforeningen, Yngre Læger og HK forleden i et fælles indlæg her i avisen 23. januar. Det er regeringen helt enig i, og det har vi også haft lejlighed til at drøfte med organisationerne i de sidste par uger som opfølgning på vores sundhedspolitiske udspil.

Regeringens sundhedsreform går netop ud på at sætte "patienten først" og tage fat om de udfordringer, som alt for mange patienter oplever i vores sundhedsvæsen i dag. Et sundhedsvæsen, hvor der mangler nærhed og sammenhæng, og hvor der er for stor forskel på behandlingen alt afhængig af, hvor i landet man bor.

Vi er gået fordomsfrit til værks, og vi har ikke på forhånd fredet de nuværende strukturer, som andre politiske partier kan have for vane. I stedet har vi set på, hvad der giver bedst mening for patienten og for, at sundhedsvæsenets personale får tilstrækkeligt med ro og ressourcer til fortsat at kunne yde den kæmpe indsats, som de gør i dag.

Flere opgaver skal løses lokalt for eksempel i nye moderne sundhedshuse. Samtidig skal 21 nye sundhedsfællesskaber mellem kommuner, sygehuse og almen praksis sikre sammenhæng og sørge for, at der er et godt samarbejde på tværs. Så ingen patienter bliver tabt mellem to stole.

På den måde forankrer vi flere opgaver lokalt. Andre løfter vi op på et nationalt niveau. Med et mere entydigt politisk ansvar. Og mulighed for at skabe mere ens rammevilkår.

Mere lokalt. Mere nationalt. Det gør - at det led, som ligger midt i mellem - Danmarks fem regionsråd - ikke længere er nødvendige. Ikke fordi det var en fejl at oprette dem, som ellers mange partier påstod, da de blev skabt. Men fordi de udfordringer vi står overfor er nogle andre, end da vi skabte regionerne. Når administrationen forenkles, kan vi bruge flere ressourcer på patienterne. Og derfor er sundhedsreformen et vigtigt skridt mod mere kvalitet.

Og alle i hele landet har en berettiget forventning om at få den bedst mulige behandling. Regeringens sundhedsreform handler om nærhed, sammenhæng og kvalitet - ikke struktur. Patienten sættes først.

Sophie Løhde
0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Bønder og fuglenørder dropper krigen: Lad viben synge foråret ind igen

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Danmark

De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Indland

OUH-forskning: Undersøgelse af gener kan forudsige risiko for hjertesvigt

Danmark For abonnenter

Søren Østergaards egne yndlingsfigurer: Smadremanden er ikke en af dem

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

Efterforskeren: - Da vi så toget, vidste vi, det var meget alvorligt

Danmark For abonnenter

20 år med Zirkus Nemo: Gu’ bli’r han da stolt, når han kigger ud ad vinduet