Annonce
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag).

Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte.

Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”.

Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede.

Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner?

Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv.

Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder.

En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste.

Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad.

Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce
Julebelysningi Skjern. Arkivfoto Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce